Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1494096_0001.png
12-09-2014
Sag nr. 14/515
Dokumentnr. 47923/14
Jane Brodthagen
Tel. 35 29 82 21
E-mail: [email protected]
Rapport om mulig etablering af stamcellebank
til navlesnorsblod
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indledning
Baggrund for arbejdsgruppens nedsættelse
Kommissorium
Sammensætning og møder
Deltagere
Papirets opbygning/læsevejledning
Resumé
Teknologiaspektet
Beskrivelse af stamcelletransplantation – herunder anvendelse i
Danmark og internationalt
Navlesnorsbanker (NSBB)
Perspektiver for udvidet brug af stamcelletransplantation
Anvendelse af stamcelletransplantation på verdensplan
Anvendelse af stamcelletransplantation i Danmark
Fordele og ulemper ved anvendelse af navlesnorsblod (NSB)
Fordele ved NSB
Ulemper ved NSB
Andre alternative transplantations muligheder
Patientaspektet
Beskrivelse af patientgruppen
Oversigt over behandlingsforløb
Organisationsaspektet
Beskrivelse af modeller for organisering af en stamcellebank
Geografi
Indsamling af NSB i forhold til svangreomsorgen
Overvejelser i forhold til henholdsvis offentlig og privat NSB
Specialeplanlægning
Overvejelser omkring en offentlig stamcellebank i Danmark
Sikkerhed og tid – betydning for kvaliteten
Behov for øget bidrag af anvendelige navlesnorsenheder
Forskning
Økonomiaspektet
Beskrivelse af omkostninger i dag ved behandling med stamceller
Vurdering af hvilke udgiftselementer, der vil indgå i etablering af
en stamcellebank i Danmark
Links
3
3
4
4
4
5
6
7
8
8
8
11
13
13
13
14
15
15
16
18
18
18
18
19
20
21
21
21
22
22
22
22
23
Side 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indledning
Baggrund for arbejdsgruppens nedsættelse
Danske Regioners Bestyrelse har på møde den 30. august 2013 besluttet, at
der skal udarbejdes et beslutningsgrundlag vedrørende en eventuel etable-
ring af en dansk stamcellebank til navlesnorsblod.
Danske Regioners Sundhedsudvalg drøftede sagen i august 2012. Sund-
hedsudvalget konkluderede, at der var behov for et fagligt og økonomisk
grundlag for at kunne beslutte, om der er basis for at etablere en offentlig
stamcellebank. Sekretariatet orienterede Ministeriet for Sundhed og Fore-
byggelse om denne vurdering.
Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i april 2012 i en besvarelse til
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg oplyst, at der efter Sundheds-
styrelsens opfattelse vil være visse behandlingsmæssige fordele ved at etablere
en offentlig stamcellebank i Danmark.
Ved samme lejlighed har ministeren
udtalt, at det står regionerne frit for at etablere en stamcellebank inden for
de nuværende økonomiske rammer.
Side 3
Regionerne har på den foranledning nedsat en arbejdsgruppe med henblik
på at lave et beslutningsgrundlag om en eventuel dansk stamcellebank til
navlesnorsblod.
Kommissorium
Arbejdsgruppen skal udarbejde et beslutningsgrundlag til Bestyrelsen i
Danske Regioner om fordele og ulemper ved en eventuel etablering af en
dansk stamcellebank med navlesnorsblod med udgangspunkt i følgende
perspektiver:
-
-
-
-
Teknologisk
Patientrettet
Organisatorisk
Økonomisk
Arbejdsgruppen skal udarbejde en samlet afrapportering, hvor disse per-
spektiver indgår. Der kan indgå internationale erfaringer i arbejdsgruppens
vurdering af de forskellige delelementer i beslutningsgrundlaget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Sammensætning og møder
Arbejdsgruppen har bestået af klinikkere og administrationsmedarbejdere,
som har bidraget med at udarbejde de forskellige elementer i oplægget.
Sundhedsstyrelsen har deltaget som observatør.
Arbejdsgruppen har afholdt et antal møder, og der har været løbende korre-
spondance om beslutningsoplægget.
Arbejdsgruppen har været sekretærbetjent af Danske Regioner ligesom
formandskabet er varetaget af Danske Regioner
Deltagere
Thomas Larsen, MPA, Ledende overlæge, Gynækologisk-Obstetrisk Afde-
ling, Aalborg Universitetshospital
Kjeld M. Homburg, PhD, ledende overlæge, Klinisk Immunologisk Afde-
ling, Næstved Sygehus
Gitte Olesen, PhD, overlæge, Hæmatologisk afd, Århus Universitets Hospi-
tal
Mustapha Kassem, MD, PhD, DSc, Professor Endocrinology and Metabo-
lism, OUH
Thomas Pihl, chefkonsulent, Region Hovedstaden
Morten Bagge Hansen, dr.med. klinikchef, Region Hovedstaden
Anja Klinge Søndergaard, Specialkonsulent, Kvalitet og Udvikling, Region
Sjælland
Solveig Hansen, AC-fuldmægtig, Sundhedsområdet, Planlægning og Ud-
vikling, Region Syddanmark
Holger Schildt Knudsen, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland
Rikke Sandorff Nielsen-Man, AC-fuldmægtig, Sundhed – Plan og Kvalitet
Janet Samuel, kontorchef, Danske Regioner
Jane Brodthagen, juridisk konsulent, Danske Regioner
Tore Ryberg, Juridisk specialkonsulent, Sundhedsstyrelsen (observatør)
Papirets opbygning/læsevejledning
Indledningsvis er et resumé af rapporten i kapitel 2.
I kapitel 3 beskrives stamcelletransplantation ud fra et teknologisk perspek-
tiv. Kapitlet indledes med en begrebsafklaring. Herefter følger beskrivelse
af patientgruppen, samt den nuværende anvendelse af stamcelletransplanta-
tion internationalt og i Danmark samt alternativer transplantationsmulighe-
der.
Side 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kapitel 4 omhandler patientaspektet, hvor patientgruppen samt behand-
lingsforløb og behandlingsresultater beskrives.
I kapitel 5 behandles organisationsaspektet med beskrivelse af mulige mo-
deller for organisering af stamcellebank, og herunder hvordan man kan ind-
samle, opbevare og distribuere stamceller.
Kapitel 6 omhandler forhold, som gør sig gældende, såfremt der overvejes
at lave en national offentlig stamcellebank i Danmark.
De økonomiske aspekter behandles i kapitel 7 – både for så vidt angår om-
kostningerne i dag for anvendelse af stamceller og et skøn over udgifter ved
en eventuel etablering af en stamcellebank i Danmark.
Side 5
Resumé
Danske Regioners Bestyrelse ønsker et fagligt og økonomisk beslutnings-
grundlag til at vurdere, om der skal etableres en navlesnorsblodbank
(NSBB).
Stamceller findes i knoglemarv, perifert blod (med knoglemarvstamceller)
og i navlesnorsblod (NSB).
I Danmark udføres transplantationer med NSB på Rigshospitalet og Århus
Universitetshospital.
Allogene transplantationer (doner og patient er ikke identiske) anvendes til
behandling af overvejende maligne (ondartede) blodsygdomme, som f.eks.
akut leukæmi, og immunsygdomme. Det er en hård behandling for patien-
ten, som er nødt til at få svækket eget immunforsvar og produktion af knog-
lemarv for at kunne modtage transplantationen med raske stamceller. Be-
handlingen anvendes derfor i tilfælde, hvor patienten ellers ikke vil overle-
ve sygdommen.
Autolog transplantation (donor og patient er identiske) anvendes hovedsa-
geligt til patienter med lymfekræft og myelomatose (knoglemarvskræft). I
enkelte tilfælde til andre sygdomme for eksempel patienter med reumatolo-
giske sygdomme. Den slags sygdomme optræder hyppigst i 50-60 års alde-
ren.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
NSB kan samles ved, at moder til barnet giver samtykke og donerer navle-
snoren til en navlesnorsblodbank. NSBB er i dag etableret internationalt
som private eller offentlige banker. I Danmark findes i dag et privat tilbud.
Det er etableret som et autolog tilbud, som det også ses i internationalt
sammenhæng.
Anvendelsen af transplantationer med NSB er både i Danmark og internati-
onalt stagneret eller med trend til at være nedadgående.
Det skyldes blandt andet, at der også er andre muligheder for at finde donor
til at transplantere stamceller fra. Det ses for eksempel ved transplantationer
med anvendelse af stamceller fra en haploidentisk donor, hvilket betyder, at
det ene sæt af generne er identiske. Her kan donor for eksempel være barn
eller forældre til patienten. En anden mulighed for at finde donor at trans-
plantere fra, sker ved at man accepterer flere HLA (Humant leukocyt anti-
gen) mismatch mellem donor og patient – det vil sige, at man accepterer at
der er færre ens celler mellem donor og patient.
Etablering af en allogen NSBB i Danmark vil skulle indgå i specialeplan-
lægningen og godkendes som behandling på højt specialiseret niveau.
Argumenter for en etablering af en NSBB i offentlig dansk sundhedsvæsen
vil være, at der vil kunne sikres en hurtigere og mere pålidelig levering af
NSB. Desuden vil Danmark kunne bidrage til dansk forskning på området,
og Danmark vil dermed kunne bidrage til den internationale forskning.
Omvendt kan der argumenteres imod etablering af offentlig NSBB, fordi
der opleves et stagnerede – med en faldende trend – behov for NSB. Det
nuværende behov NSB kan dækkes ved eksisterende ordninger (alternativer
til NSB og ved køb i internationale NSBB’er).
Og endelig er der økonomiske ressourcer forbundet med at etablere en
NSBB.
Side 6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Teknologiaspektet
Beskrivelse af stamcelletransplantation – herunder anvendelse i Danmark
og internationalt
Stamceller er umodne celler, der kan udvikle sig til de fleste af kroppens
celler, og kan derfor potentielt bruges i flere slags behandlinger, hvor stam-
celler transplanteres til patienten.
I transplantations-sammenhæng skelnes mellem ”allogen” eller ”autolog”
transplantation.
Allogen transplantation,
er donation af celler (eller væv/organer) fra et rask
individ til en syg patient. Det vil sige, når stamcellerne kommer fra en an-
den person end patienten selv.
Autolog transplantation
er, når udtagning af celler (eller væv/organer) og
indgift er fra samme individ. Det vil sige, når stamcellerne kommer fra pa-
tientens egne stamceller.
Stamceller kan udtages både fra
navlesnorsblod (NSB)
og fra
knoglemarv.
Knoglemarvs-stamceller kan også udtages fra
blodbanen,
når de ved en
forudgående behandling er mobiliseret fra knoglemarven til blodbanen.
Sidstnævnte er i dag den hyppigste måde at udtage stamceller på.
Knoglemarven producerer bloddannende stamceller livet igennem. Den
mængde knoglemarvs-stamceller, som kan udtages enten via knoglemarven
eller via blodbanen, er betydeligt større, end den mængde, som findes i nav-
lesnorsblod.
Stamceller fra navlesnorsblod anvendes kun ved allogene stamcelletrans-
plantationer. Ved de medfødte sygdomme er det netop patientens egne
stamceller, der er syge, hvorfor autolog transplantation er ikke en mulighed
i disse tilfælde.
En allogen stamcelletransplantation er en behandling, hvor der hyppigt kan
tilstøde komplikationer, der i sig selv er livstruende. Allogen stamcelle-
transplantation anvendes derfor til behandling af overvejende maligne
(ondartede) blodsygdomme, som f.eks. akut leukæmi, og immunsygdom-
me, hvor man ellers ikke vil overleve pga. sygdommen.
Side 7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der anvendes kun allogen transplantation med NSB, når der ikke kan findes
en søskende donor med samme nedarvede vævstype, hvorfra der kan udta-
ges knoglemarvs-stamceller - eller en tilstrækkelig forligelig fremmed do-
nor i donor-registrer indenfor en given tidsramme, da der er flere bivirknin-
ger ved anvendelse af NSB.
Der findes sygdomme, hvor egne bloddannende stamceller indgår i behand-
lingen (autolog transplantation). Den slags sygdomme optræder hyppigst i
50-60 års alderen. Den behandling gives hovedsageligt til patienter med
lymfekræft og myelomatose (knoglemarvskræft). I enkelte tilfælde til andre
sygdomme f.eks. patienter med reumatologiske sygdomme. I disse tilfælde
udtages stamcellerne fra patienten selv i behandlingsforløbet. Den behand-
ling foregår på hæmatologiske afdelinger i Ålborg, Århus, Odense, Roskil-
de samt København.
Navlesnorsbanker (NSBB)
NSB kan opbevares i offentlige og private Navlesnorsblodbanker (NSBB).
Udtrykkene ”offentlig” versus ”privat” refererer til
brugen
af bankens ned-
frosne portioner. I en offentlig NSBB er de til ”alles” brug (allogen). I en
privat NSBB er de som udgangspunkt til ”eget” brug (autolog).
En offentlig, allogen NSBB vil i princippet fungere, som en almindelig
blodbank med frivillige, ubetalte donorer. Efter informeret samtykke over-
drager den vordende moder navlesnorsblodet til banken. NSB-portionen vil
herefter blive tilmeldt til registret over den samlede beholdning af nedfros-
ne NSB-portioner, som de internationalt samarbejdende offentlige NSBB
råder over.
Internationalt set er de private NSBB autologe (evt. familiededikerede) og
tilbyder mod betaling at nedfryse og opbevare NSB til eventuelt senere
brug for barnet selv eller søskende. Den indtil nu eksisterende private
NSBB i Danmark er også autolog. Der er i Danmark nedfrosset ca. 5-6.000
enheder NSB. Der er på verdensplan brugt 10-20 enheder NSB fra privat
NSBB, og ikke nogen i Danmark.
Side 8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1494096_0009.png
Perspektiver for udvidet brug af stamcelletransplantation
Anvendelse af stamcelletransplantation på verdensplan
Der udføres på verdensplan ca. 25.000 allogene stamcelletransplantationer
årligt.
Ser man på data fra ”European Society of Blood and Marrow transplantati-
on” (EBMT) fremgår det, at fra 1988 og frem har antallet af transplantatio-
ner med navlesnorsblod hidtil været stigende. De seneste år er der en ten-
dens til, at antallet nu er stagneret – eller med en faldende trend.
Data fra EBMT viser, at antallet af transplantationer med anvendelse af
navlesnorsblod var 833 transplantationer i 2011, og at det var faldet lidt til
753 transplantationer i 2012. Det svarer til, at navlesnorsblod anvendes ved
cirka 5 % af alle allogene transplantationer i Europa.
Tal fra Center for International Blood and Bonemarrow Research
(CIBMTR) fra 2012, viser, at anvendelsen i USA er nogenlunde på samme
niveau.
Nedenstående figur fra National Marrow Donor Program afspejler den in-
ternationale udvikling i anvendelse af de forskellige typer af bloddannende
stamceller - enten knoglemarvsstamceller (udhentet fra knoglemarv (blå)
eller perifert blod (grøn)) eller navlesnorsstamceller (orange).
Side 9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1494096_0010.png
Udviklingen i den specifikke anvendelse af navlesnorsstamceller til navnlig
voksne patienter fremgår af nedenstående figur. Som det fremgår, bliver der
årligt på verdensplan anvendt ca. 4.000 enheder og 70 % af dem anskaffes
lokalt (fra egne nationale banker).
Side 10
Det et præmaturt at udtale sig om, hvor navlesnorsblod kan anvendes i kli-
nikken til behandling af andre sygdomme end blodsygdomme - non-
hæmatologiske sygdomme – også kaldet regenerativ medicin. Det er fortsat
kun på forskningsniveau og primært kun i laboratorier. Regenerativ medi-
cin går overordnet ud på at undersøge om celler fra navlesnorsblod kan ud-
differentieres til celletyper, der kan erstatte mangler eller mildne sympto-
mer hos patienter med en række sjældne sygdomme - strækkende sig fra for
eksempel neurologiske sygdomme til diabetes.
Lige nu synes antallet af stamcelletransplantationer med navlesnorsblod i
Europa og USA at være stagneret efter, at det en årrække har været stigen-
de. Aktuelt er der megen interesse i transplantationskredse vedrørende an-
vendelse af
haploidentiske donorer
– det vil sige halv-match, hvor det ene
sæt af alleller (generne) er identiske. Det kan for eksempel være, at donor er
et barn eller en forældre til en patient, men om det er bedre end navlesnors-
blod vides endnu ikke.
I det danske sundhedsvæsen vil man altid vælge det produkt med flest HLA
(humant leukocyt antigen) forlig (det vil sige, at der er flest ens celler). Af
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1494096_0011.png
hensyn til behandlingsresultatet bliver der foretrukket de bedste navlesnors
produkter til den pågældende patient uafhængigt af hvilken bank, det opbe-
vares i.
Anvendelse af stamcelletransplantation i Danmark
Transplantation med stamceller fra navlesnorsblod (NSB) blev indtil 2010 i
Danmark udelukkende udført på børn. I juni 2010 startede Transplantati-
onsafsnittet på Hæmatologisk afdeling, Rigshospitalet, transplantation af
voksne med NSB.
Årligt blev der i Danmark i 2010 og 2011 transplanteret ca. 120 patienter
med blodsygdomme. Til ca. 10-15 % af disse var det ikke muligt at finde en
egnet voksen donor pga. vævstypeuforligelighed. Disse patienter modtog
stamcellebehandling med NSB.
Side 11
Allogene stamcelle transplantationer i DK år 2013
(fra knoglemarv og NSB)
Type
Børn
Samlet
1)
Voksne
Myeloablativ
2)
Mini (KBH)
3)
Mini (Aarhus)
3)
Alternativ donorer
4)
35-40
Ca. 45
Ca. 40
Ca. 10
Ca. 15-20
Antal
1) Inkl. navlesnorsblod transplantationer.
2) Forbehandling med højdosis kemoterapi og/eller strålebehandling
3) Forbehandling med en mindre dosis kemoterapi og eller stråleterapi – heraf navnet ”Mi-
ni”
4) Transplantation med andre donor typer end en vævstype identiske søskende eller vævs-
type forligelig fremmed donor
Hvis en patient, der kan have gavn af en allogen stamcelle transplantation,
ikke har en vævstypeidentisk søskendedonor, bliver der iværksat søgning
efter en vævstypeforligelig donor. Søgningen iværksættes altid på verdens-
plan.
I Danmark bliver der fundet en (eller flere) vævstypeforligelige donorer til
ca. 80 % af de patienter, hvortil der iværksættes søgning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kun hvis der ikke kan findes en fremmed donor med en forligelig vævstype
overvejes alternativ transplantation. Her er navlesnorsblod én mulighed.
Andre muligheder vil være anvendelse af en fremmed donor, hvor vævsty-
pen ikke er helt forligelig, men der optræder såkaldt ”mismatch” eller en
haploidentisk donor.
Allogene stamcelletransplantationer i Danmark fra NSB til børn udgør om-
kring et par stykker årligt.
Antallet af behandling af voksne i Danmark med stamceller fra NSB ser så-
ledes ud:
2010:
2011:
2012:
2013:
10
11
9
3
Side 12
Nedgangen i 2013, skyldes for store komplikationer til behandlingen med
dødelig udgang. Behandlingen blev sat i bero for at undersøge årsager her-
til. Behandlingen er nu genoptaget med ændringer i den forbehandling med
kemoterapi og strålebehandling, som patienten modtager inden NSB stam-
cellerne gives. Det er for tidligt at udtale sig om det bedrer behandlingen.
I Danmark er det på nuværende tidspunkt alene Hæmatologisk afdeling på
Rigshospitalet, som transplanterer med alternative donorer, og herfra er
holdningen aktuelt fremadrettet fortsat at anvende NSB til børn. Det skøn-
nes, at behovet fortsat udgør et par stykker om året.
Det er mere tvivlsomt ved behandling af voksne, hvor der overvejes at an-
vende andre stamcellekilder (se nedenstående afsnit om andre alternative
transplantations typer), hvilket skyldes de behandlingskomplikationer, der
er set i relation til NSB transplantationerne hos voksne.
Hidtil har det været muligt at finde anvendeligt navlesnorsblod til alle dan-
ske patienter, hvor der har været søgt til i udenlandske NSBB.
Fremadrettet i Danmark kan det forventes, at der vil være behov for at
transplantere et par børn om året med NSB. På voksensiden er det lige nu
tvivlsomt, om man vælger at fortsætte med at transplantere med NSB eller
vælger en anden form. Men, stadig fremadrettet hos voksne vil der være ca.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10 patienter årligt som bør transplanteres, som ikke har en søskende eller
vævstype forligelig fremmed donor.
Fordele og ulemper ved anvendelse af navlesnorsblod (NSB)
Fordele ved NSB:
1. En afgørende fordel ved anvendelse af stamceller fra NSB er, at
vævstype-uforlig tolereres bedre end ved anvendelse af stamceller
fra knoglemarv fra en voksen donor. Det er derfor oftest muligt at
finde en egnet NSB til de patienter med transplantationsbehov, hvor
der ikke kan findes egnet voksen donor - enten beslægtet eller ube-
slægtet fra de internationale knoglemarvsdonorregistre. Mulighe-
derne for at finde en egnet donor bliver derfor større, når der anven-
des NSB.
2. En anden fordel ved anvendelse af NSB er den hurtigere tilgænge-
lighed sammenlignet med knoglemarv- eller perifere stamceller fra
en voksen ubeslægtet donor. Erfaringer fra transplantationscentre,
som har udført transplantationer med NSB i en årrække, viser at pa-
tienter som får NSB, transplanteres omkring en måned hurtigere end
patienter, som får knoglemarv eller perifere stamceller.
3. Der synes at være mindre kronisk graft versus host sygdom
(GVHD) ved anvendelse af NSB. (GVHD er en tilstand, hvor en
persons immunsystem angriber og ødelægger cellerne fra donor væv
eller organer.)
4. Der er ingen helbredsmæssige risiko for donor, når der anvendes
NSB.
Side 13
Ulemper ved NSB:
I en portion NSB findes der færre stamceller, i forhold til en portion med
stamceller høstet fra knoglemarv eller perifert blod fra søskende- eller
fremmed donor – det skaber problemer, specielt hos voksne patienter:
1) Der er større risiko for afstødning.
2) Der forekommer senere anslag af knoglemarven – hvilket betyder,
at det tager længere tid, før patienten kan producere røde- og hvide
blodlegemer samt blodplader. En af ulemperne ved anvendelse af
NSB er, at stamcellerne er længere tid om at genoprette knogle-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
marvsfunktionen sammenlignet med stamceller udtaget fra knogle-
marv fra en donor. Blandt andet derfor vil en vævstypeidentisk sø-
skende eller en vævstypeforligelig fremmed donor være at fore-
trække som donor, frem for navlesnorsblod fra en ubeslægtet donor.
Det betyder, at en eventuel dansk navlesnorsblodbank (NSBB) ikke
vil fjerne behovet for søskende og fremmede donorer, og at stam-
celletransplantation med NSB således er et vigtigt supplement til
den eksisterende leukæmibehandling.
3)
Der er risiko for flere infektionsproblematikker, fordi det tager
længere tid for immunapparatet at blive gendannet.
Der er forskning i gang for at forsøge at løse ovenstående – for ek-
sempel ekspansion af NSB stamcellerne in vitro (uden for organis-
men – i reagensglas) før infusion.
4) Og der er ingen muligheder for at give flere donor celler for eksem-
pel i form af donor-lymfocytter i tilfælde af, hvis der skulle ske til-
bagefald af den hæmatologiske sygdom. Hos nogle af de patienter,
som får tilbagefald af deres ondartede blodsygdom efter en allogen
stamcelletransplantation kan en del af behandlingen være at give
flere donor-lymfocytter til patienten for at forstærke det, som kaldes
”graft versus leukæmi” effekten. Graft versus leukæmi er (populært
sagt), når de raske donor-celler angriber de ondartede blodceller.
Andre alternative transplantations muligheder:
1) Accept af flere HLA (Humant leukocyt antigen) mismatch mellem
donor og patient.
Lige nu er transplantations afsnittet, Hæmatologisk Klinik på Rigs-
hospitalet med i en behandlingsprotokol, der undersøger anvendelse
af mismatch donorer ved non-myeloablative transplantationer (også
kaldet mini-transplantationer. Det beskrives i afsnittet om ”Patient-
aspektet”).
2) Transplantationer med anvendelse af stamceller fra en haploiden-
tisk donor.
Der er lige nu fremgang og positive resultater ved anvendelse af be-
handlings protokoller, hvor der anvendes haploidentiske donorer.
Hvilket også fremgår af de sidste rapporter fra European Group for
Blood and Marrow Transplantation (EBMT), hvor der anføres en
stigning i meldte transplantationer med haploidentiske donorer.
Side 14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det har hidtil været afhængigt af transplantationscentret, hvilken form for
transplantation man har anvendt, hvis ikke der forligger en vævstype-
identisk søskende eller vævstypeforligelig fremmed. Sammenligninger i
overlevelse mellem anvendelse af NSB og haploidentiske donorer har været
nogenlunde sammenlignelige, dog uden at være undersøgt direkte.
Lige nu er der en pågående behandlingsprotokol i USA i regi af Blood and
Marrow Transplant Clinial Trials network, hvor patienter randomiseres til
enten at blive transplanteret med navlesnorsblod eller med en haploidentisk
donor. Herfra afventes resultater.
Side 15
Patientaspektet
Beskrivelse af patientgruppen
Den første allogene stamcelletransplantation med navlesnorsblod blev ud-
ført i 1988 hos et barn, hvor navlesnorsblod stamcellerne kom fra en sø-
skende. I 1993 fik et barn navlesnorsblod stamceller fra en fremmed donor,
og i 1996 blev den første voksne transplanteret med navlesnorsblod.
En allogen stamcelle transplantation med en fremmed donor er en ”hård”
behandling med en forholdsvis stor behandlingsrelateret dødelighed. Det
betyder at patienter, som tilbydes én sådan behandling, sædvanligvis ikke
har andre helbredelsesmuligheder. Overlevelsen, blandt de patienter som
behandles er i gennemsnit ca. 50 % efter 2 år.
Andelen af overlevende er selvfølgelig varierende og afhængig af flere fak-
torer, herunder arten af den sygdom der behandles, co-morbiditet (andre
sygdomme hos patienten), donor forhold osv. Dødsårsagerne er overvejen-
de tilbagefald af sygdommen, infektioner og ”graft versus host sygdom”,
hvor graft versus host sygdom er alloimmunitet – en komplikation – hvor
donor stamcellerne går til angreb på patientens raske organer.
Behandlingsprincipperne er overordnet de samme uafhængigt af, hvilken
donor stamcellekilde der anvendes. Der skelnes mellem en
myeloablativ al-
logen
stamcelle transplantation og en
non-myeloablativ – også kaldet mini-
transplantation.
Sammensætningen af konditioneringerne er dog forskellig
afhængig af donor kilde – og generelt skal den være kraftigere og mere
immum-suprimerende (pludselig standsning af afstødning) ved anvendelse
af navlesnorsblod, da der her er tale om meget færre stamceller, og der er
større risiko for afstødning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ved en
myeloablativ transplantation
gives en forbehandling – også kaldet
konditionering - med højdosis kemoterapi/stråler, som fjerner hele knogle-
marvs- og immunsystemet hos patienten. Det er en behandling, som kun tå-
les af yngre patienter op til ca. 45 år og uden co-morbiditet.
Ved en
mini-transplantation
er konditioneringen mindre intensiv, og har
primært til formål at svække immunsystemet hos patienten, således at de
nye stamceller får bedre vækstbetingelser, og over tid kan ”skubbe” resten
af patientens egen syge knoglemarv ud. Den behandling tåles også af ældre
og yngre patienter med co-morbiditet. En mini transplantation tilbydes til
patienter op til en fysiologisk alder på 70 år.
Oversigt over behandlingsforløb:
1)
Visitationsudvalget på transplantationscenteret i København eller
Århus modtager en henvisning på en mulig patient fra en behand-
lende hæmatologisk afdeling i Danmark.
Hvis patienten accepteres til en allogen stamcelle-transplantation
indkaldes patienten og familie til en 1-2 timer lang samtale, hvor he-
le behandlingsforløb inkl. risiko gennemgås.
Dernæst indkaldes patienten til en forundersøgelse under indlæg-
gelse på 3-5 døgn, hvor patienterne undersøges for, om de er ”ra-
ske” nok til at påbegynde behandlingen.
Når alt er gennemgået, og eventuelt optimeret, og patienten er vur-
deret acceptabelt til en transplantation, påbegyndes selve behandlin-
gen. Først gives den valgte konditionering – varigheden heraf af-
hænger af konditioneringstypen, men er ca. 5-7 dage. Herefter ind-
gives donor-stamcellerne ved infusion. I perioden indtil de nye
stamceller begynder at gro, undersøges patienten dagligt. Det varer
ca. 2-3 uger og enkelte gange længere. Hvis der er tale om en my-
eloablativ konditionering er patienterne i denne periode isoleret på
”speciel” enestue med kimfiltreret luft og overtryk for at nedsætte
risikoen for infektioner. Hvis der er tale om en non-myeloablativ
konditionering er isolationsstue ikke påkrævet og i nogle tilfælde vil
patienterne kunne sove hjemme, hvis de bor forholdsvis tæt på den
behandlende afdeling. Når de nye stamceller har taget over og giver
ophav til tilstrækkelige nye modne blodceller i blodbanen kan pati-
Side 16
2)
3)
4)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
enterne udskrives til ambulant opfølgning, hvis de i øvrigt er friske
nok uden komplikationer, der kræver behandling under indlæggelse.
5)
I starten følges patienten meget tæt ambulant minimum en gang
ugentligt - og ofte mere end det. Jo længere afstand fra transplanta-
tionen desto færre ambulante besøg, hvis ingen komplikationer. Da
der er tale om en højt-specialiseret behandling varetages kontroller-
ne på transplantationscentrerne i København og Århus. Hæmatolo-
gisk afdeling i Odense kan overtage kontrollen af patienter uden
større komplikationer, og som er ca. 6 måneder efter transplantation.
Mange må indlægges i efterforløbet på grund af komplikationer.
Side 17
Hvad angår børn har navlesnorsblod været anvendt som stamcellekilde i
mange år – også Danmark, hvor ca. 2 børn, overvejende med akut leukæmi,
transplanteres årligt. Der er over årene lavet flere internationale opgørelser
om, hvordan det går disse børn – resultaterne er generelt sammenlignelige
med, hvordan det går de børn, som får stamceller (fra knoglemarv eller pe-
rifert blod) fra forligelige fremmed donorer, med en trend til lidt dårligere
overlevelse, når det kommer fra NSB – men det afhænger af mængden af
celler i navlesnorsportionen og graden af vævstype match.
Hos voksne blev navlesnorsblod taget i brug i Danmark fra sommer 2010,
og frem til udgangen af 2013 er der på Rigshospitalet behandlet i alt 33
voksne patienter med en allogen stamcelle transplantation, hvor der er an-
vendt NSB er anvendt.
I 2014 ser det ud til at i alt 10 transplanteres med navlesnorsblod. Det har
igen fortrinsvis været patienter med akut leukæmi, men der har også været
patienter med forskellige typer kronisk leukæmi, myelodysplastisk syndrom
og lymfekræft. De voksne patienter har været i alderen 21 til 67 år.
De yngre patienter er behandlet med en myeloablativ konditionering og de
ældre med mini-transplantation – eller nærmere reduceret konditionering,
som anvendes i flere transplantationscentre, når navlesnorsblod er donor-
kilde.
For alle voksne patienter gælder, at de har fået 2 navlesnors portioner for at
få et tilstrækkeligt antal celler.
I Danmark er der er tale om få patienter, og de har forskellige diagnoser, så
det er svært at lave statistik på de danske patienter, men blandt de patienter
som er behandlet med den myeloablative konditionering har resultaterne
været som forventet i sammenligning med internationale opgørelser. Der
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
har ikke været flere komplikationer, herunder dødsfald, end forventelig. Det
tager generelt længere tid med hensyn til at få anslag af de nye celler, der-
med en længere indlæggelse og større risiko for infektioner i forhold til de
patienter som får knoglemarvs stamceller eller stamceller høstet fra blodba-
nen.
Der har været én enkelt patient som ikke fik anslag af donor-cellerne og
som så måtte transplanteres med to nye navlesnors portioner.
Hvad angår de patienter, som er behandlet med mini-transplantation, har
der været flere problemer end forventelig, idet forholdsvis mange patienter
har fået svære neurologiske/cerebrale symptomer som har ført til dødsfald.
Årsagen til disse er ikke fastlagt. Det er ældre patienter, og diagnoserne me-
re heterogene, men der har været mistanke til at det kunne skyldes sammen-
sætningen af konditioneringen. Derfor er der i 2014 ændret på denne, og
hvordan det går patienterne herefter afventes.
Side 18
Organisationsaspektet
Beskrivelse af modeller for organisering af en stamcellebank
Siden 2010 er der i Danmark opnået betydelig erfaring med udvælgelse og
hjemtagelse af NSB til transplantation fra offentlige, internationale navle-
snorsbanker. På baggrund heraf er følgende. betragtninger relevante i rela-
tion til oprettelse af en offentlig navlesnorsbank (NSBB) i Danmark:
Geografi
Århus Universitetshospital og Rigshospitalet foretager de allogene trans-
plantationer med bloddannende stamceller i Danmark. Rigshospitalet er det
eneste sted, der transplanterer med NSB og køber navlesnorsblodet i udlan-
det til disse behandlinger.
En offentlig dansk NSBB kan i princippet ligge et hvilket som helst sted i
Danmark.
Indsamling af NSB i forhold til svangreomsorgen
Ved indsamling af NSB i Danmark er der behov for, at moder til barnet gi-
ver samtykke. Moder skal derfor tilbydes informationsmateriale i god tid
inden fødslen. Informationen skal oplyse, at der er tale om altruistiske mo-
tiver, hvor moder kan give samtykke til at donere NSB til den nationale
navlesnorsbank. På tilsvarende vis som man i dag informerer for eksempel
bloddonorer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der kan eventuelt også hentes inspiration fra Odense Børnekohorte. Kohor-
ten bruges til forskning, og alle gravide i Odense Kommune får information
og tilbud om at deltage.
Der skal også tages nogle ekstra blodprøver af moder på sygehus, og det
skal ske så tæt på fødselstidspunktet som mulig.
Selve opsamlingen af NSB er en relativ simpel procedure, der pågår lige ef-
ter, at barn og moderkage er født. Rent praktisk malkes navlesnoren med
håndkraft, så blod og stamceller kan opsamles. Det kræver blot en mindre
oplæring af medarbejderne på fødegangen. Der er allerede nogle steder er-
faring med denne procedure.
Der kan overvejes en model, hvor det er de store fødesteder, som omfattes
af muligheden for at donere NSB, da det vil være tilstrækkelig til at dække
behov for etablering og drift af en national NSBB.
Overvejelser i forhold til henholdsvis offentlig og privat NSBB
Som omtalt kan NSB i princippet opbevares i offentlige og private NSBB.
En offentlig NSBB anvender NSB til allogene behandlinger – på tilsvaren-
de vis, som man Danmark ser det fra en almindelig blodbank. Bloddonation
i Danmark sker ud fra altruistiske motiver, idet donor ikke forventer at få en
modydelse for donationen.
Eftersom stamcellerne fra en offentlig, allogen NSBB skal bruges til en højt
specialiseret behandling, hvor stamceller gives fra et individ til en ubeslæg-
tet og kritisk syg patient kræves en helt anden opsætning end den, der gæl-
der for autolog opsamling.
I lighed med transplantation af celler eller væv fra voksen allogen donor in-
kluderer dette blandt andet en klinisk sikkerhedsvurdering, follow-up af
donor, skærpede krav til dokumentation og sporbarhed såvel som udvidet
testning for smitterisiko, celletal/-funktion og vævstypebestemmelse. Der-
udover vil en akkreditering af NSBB øge markedsværdien af de enkelte
portioner.
Opsætningen i en autolog NSBB udgør således en mindre del af det, der re-
elt kræves i det allogene NSBB-set up.
Laboratoriemæssigt kræves ekspertise i processering, nedfrysning og opbe-
varing af stamcelleprodukter. Landets blodbanker nedfryser årligt flere
Side 19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hundreder stamcelleprodukter udtaget fra patienters blod. Disse produkter
gives tilbage til patienten i forbindelse med anden behandling, herunder
kemoterapi, og kvaliteten af disse stamcelleprodukter afspejles derfor ulti-
mativt i, at knoglemarvsfunktionen gendannes i patienten.
For at håndtere humane væv og celler skal både offentlige og private tilbud
i Danmark skulle opfylde betingelserne i ”Bekendtgørelse af lov om krav til
kvalitet og sikkerhed ved håndtering af humane væv og celler” (vævslo-
ven).
Endelig er håndtering af humane organer og væv reguleret i ”Konvention
om menneskerettigheder og biomedicin” (Bio-etisk konvention). Konventi-
onen er implementeret i dansk ret ved ”Bekendtgørelse af Europarådets
konvention af 4. april 1997 om menneskerettigheder og biomedicin”, BKI
nr. 65 af 11/12/2000. Det fremgår her, at man blandt andet ikke må indsam-
le væv med henblik på salg.
Der findes i dag et privat dansk tilbud, som mod betaling opbevarer NSB
(StemCare). Stemcare oplyser, at den opbevarede navlesnorsblod kan an-
vendes til barnet selv eller eventuelt søskende.
Tilbuddet er ikke det samme som et offentligt tilbud om opbevaring af
NSB, hvor motivet er altruistiske – doner forventer ikke at modtage en
modydelse, - og privat opbevaret NSB kan heller ikke anvendes til de sam-
me behandlinger jfr. kapitel 2.
Som vilkårene ser ud i dag vurderes det som ressourcekrævende, for et pri-
vat tilbud at kunne honorere de krav, der er til opbevaring af stamceller til
behandlingstilbud om allogen stamcelletransplantation.
Side 20
Specialeplanlægning
En dansk NSBB vil skulle indgå i specialeplanlægningen og vil skulle god-
kendes som en ny højt specialiseret funktion (i specialet klinisk immunolo-
gi), – hvis det skal kunne tilbyde stamcelleprodukter til højt specialiseret
behandling og indgå, som et led i det offentligt finansierede sygehustilbud.
I den forbindelse er det ligegyldigt om NSBB’en etableres som rent offent-
ligt, OPP eller rent privat
Anvendelsen af stamceller fremgår af ”Specialevejledning for intern medi-
cin: hæmatologi” fra Sundhedsstyrelsen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Overvejelser omkring en offentlig stamcellebank i Danmark
Sikkerhed og tid – betydning for kvaliteten
Tid og sikkerhed er af afgørende betydning for et vellykket transplantati-
onsforløb. Patienter risikerer at dø, hvis der går for lang tid, før man finder
en egnet donor, eller hvis de valgte donor stamceller ikke fungerer som
ventet, eller er blevet forbyttet eller ikke er testet korrekt. En af fordelene
ved anvendelse af navlesnorsblod er, at enhederne er hurtigt tilgængelige.
Der er imidlertid stor forskel i responstider fra de enkelte NSBB’er i verde-
nen på anmodning om rapporter, supplerende vævstypebestemmelse med
videre. Endvidere har der været forsinkende forhold relateret til transport.
For eksempel har en enhed NSB været optøet ved ankomst til Rigshospita-
let, hvilket medførte forsinkende rekvirering af ny enhed. Der har været
alarm på temperaturlogger, der først kunne aflæses efter returnering til Cali-
fornien fem dage senere, samt problemer med frigivelse i toldsystemet.
Navlesnorsenheder vælges primært ud fra vævstypeforlig og celleindhold,
men i lyset af ovenstående forhold indgår nu i mange centres kriterier også
NSBB’ens pålidelighed og hurtighed. I den udstrækning enheder fra en
dansk allogen NSBB kan anvendes, vil ovennævnte kritiske faktorer selv-
sagt minimeres.
Behov for øget bidrag af anvendelige navlesnorsenheder
En betydelig del af de navlesnorsenheder, der er registreret i internationale
NSBB’er indeholder ikke et tilstrækkeligt antal celler til at udgøre den ene
af to navlesnorsenheder til voksne. Da visse transplantationscentre endog
har øget deres krav til celleindhold for accept til transplantation, er der et
behov for yderligere bidrag af cellerige navlesnorsenheder.
Omkring højst 30 % af de opsamlede NSB portioner vil indeholde tilstræk-
keligt antal celler til at skulle nedfryses. Til en NSBB med 3.500 enheder
skal der således i etableringsfasen opsamles ca. 12.000 NSB portioner. Med
et fødselstal i Danmark på ca. 54.000 om året vil det uanset geografisk op-
sætning kun være et mindretal af fødsler, der ender med en NSB donation.
Det er i den sammenhæng vigtigt, at opsamlingsområdet 1) dækker det øn-
skede antal fødsler, 2) inkluderer et betydeligt bidrag af etniske minoriteter
med de ønskede sjældne vævstyper og 3) sikrer god transportmæssig logi-
stik.
Side 21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forskning
Selv om der generelt er opnået gode resultater hos NSB-transplanterede pa-
tienter, er der behov for mere forskning og udvikling på området med hen-
blik på flere og endnu bedre patientbehandlinger.
En dansk offentlig NSBB vil kunne bidrage til dansk forskning på området,
og Danmark vil dermed kunne bidrage til den internationale forskning med
de muligheder som det indebærer, hvilket vil være i overensstemmelse med
den praksis Danmark i øvrigt ynder at bidrage til det internationale samar-
bejde omkring vævs- og organdonation.
Det skal her bemærkes, at et pilotprojekt på Rigshospitalet har vist, at gra-
vide, for hvem det var relevant, var villige til at lade deres NSB indgå som
biomateriale til forskning, hvis der ikke var celler nok til at blive sat i pilot-
projektets ”bank”. Så der er en formodning om, at gravide i Danmark gerne
vil donere NSB.
Side 22
Økonomiaspektet
Beskrivelse af omkostninger i dag ved behandling med stamceller
Der indgår én til to portioner stamceller i en behandling, hvor en portion
indkøbt i udlandet i gennemsnit koster 200.000 kr. Det svarer til en årlig
udgift til køb af stamceller i udlandet ved 10 behandlinger på 4 mio. kr.
Vurdering af hvilke udgiftselementer, der vil indgå i etablering af en stam-
cellebank i Danmark
Ved etablering af en NSBB vil der være en indledende periode på omkring
4 år, hvor der indsamles NSB til bankens lager. Der vil være en relativ stor
etableringsudgift fordelt over de første 4 år, og når først bankens lager er
etableret, vil der være en relativ mindre driftsudgift efterfølgende.
Erfaringer fra udlandet tyder på, at en navlesnorsblodbank bør indeholde
omkring 6.000 enheder for at øge rentabiliteten. Udgifterne til etablering af
en navlesnorsblodbank med 6.000 højkvalitetsportioner vil skønsmæssigt
udgøre ca. 68 mio. kr. fordelt over en 4-års periode, men hvor udgiften til
etablering og apparaturindkøb i det første år udgør en relativt mindre del af
den samlede udgift.
Udgifterne til testning af de 6.000 indsamlede portioner NSB udgør næsten
27 mio. kr., og driftsudgifterne skønnes at være uændret ca. 2 mio. kr. årligt
fremover.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1494096_0023.png
Der har i pressen været nævnt forskellige beløb på etablering og drift af en
offentlig NSBB. Det er i den forbindelse afgørende at få præciseret, hvad
der er inkluderet i disse beløb. Det skal her bemærkes, at sammenlignet
med privat nedfrossent navlesnorsblod, skal navlesnorsenheder, der nedfry-
ses med henblik på anvendelse i en offentlig NSBB testes på flere paramet-
re, netop fordi de skal indgives til ubeslægtede patienter.
Prisen for den samlede testning varierer mellem 2-5.000 kr. pr. nedfrossen
enhed (afhængigt af detaljeringsgraden).
Side 23
Links
Nyttige links:
www.worldmarrow.org/fileadmin/Committees/CBWG/PRES/20130406-
CBWG-PRES.pdf
www.esh.org/wp-content/uploads/2013/11/UPDATING-THE-CORD-
BLOOD-UNIT-INVENTORY-TO-MEET.pptx-Lecture-seule.pdf
http://www.esh.org/wp-content/uploads/2013/11/Session-V-State-of-the-
art.pptx-Lecture-seule.pdf