Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1494095_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 5. februar 2015
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPFRE
Sags nr.: 1500304
Dok nr.: 1627360
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 12. januar 2014 stil-
let følgende spørgsmål nr. 373 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott
Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 373:
”Vil ministeren oplyse, hvornår ministeren forventer at indkalde Folketingets
partier til en fortsat dialog om mulighederne for at etablere en national stam-
cellebank, jf. beretning over B 86 (2013 – 14)?”
Svar:
Som bekendt har Danske Regioner nedsat en arbejdsgruppe, der skal vurdere
behovet og muligheden for at etablere en stamcellebank.
Ministeriet har været i løbende kontakt med Danske Regioner om arbejds-
gruppen, og Danske Regioner har oplyst, at spørgsmålet var på dagsordenen
på det seneste bestyrelsesmødet den 22. januar 2015.
Danske Regioner har overfor ministeriet oplyst følgende:
”Danske Regioners Bestyrelse har i 2013 bedt sekretariatet udarbejde
et beslutningsgrundlag om mulig etablering af en national navlesnor-
stamcellebank (NSBB). Sundhedsdirektørkredsen nedsatte efterfølgen-
de en arbejdsgruppe, som fik til opgave at lave en faglig udredning af
mulighederne på området.
Arbejdsgruppen har bestået af klinikere og administrative personer fra
regionerne, som sammen med sekretariatet har udarbejdet et beslut-
ningsgrundlag. Desuden har Sundhedsstyrelsen deltaget som observa-
tør.
Beslutningsgrundlaget omhandler, hvilke muligheder der er teknologisk
og organisatorisk, og hvad det betyder for patienterne samt økonomiske
perspektiver.
Stamceller findes i knoglemarv, perifert blod (med knoglemarvstamcel-
ler) og i navlesnorsblod (NSB). I Danmark udføres transplantationer
med NSB på Rigshospitalet og Århus Universitetshospital.
Allogene transplantationer (donor og patient er ikke identiske) anvendes
til behandling af overvejende maligne (ondartede) blodsygdomme, som
f.eks. akut leukæmi, og immunsygdomme. Det er en hård behandling
for patienten, som er nødt til at få svækket eget immunforsvar og pro-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
duktion af knoglemarv for at kunne modtage transplantationen med ra-
ske stamceller. Behandlingen anvendes derfor i tilfælde, hvor patienten
ellers ikke vil overleve sygdommen.
Autolog transplantation (donor og patient er identiske) anvendes ho-
vedsageligt til patienter med lymfekræft og myelomatose (knoglemarvs-
kræft). I enkelte tilfælde til andre sygdomme for eksempel patienter med
reumatologiske sygdomme. Den slags sygdomme optræder hyppigst i
50-60 års alderen – og her anvendes ikke NSB, men typisk stamceller
fra knoglemarv/perifert blod.
NSB kan samles ved, at moder til barnet giver samtykke og donerer
navlesnoren til en navlesnorsblodbank. NSBB er i dag etableret interna-
tionalt som private eller offentlige banker. I Danmark findes i dag et pri-
vat tilbud. Det er etableret som et autolog tilbud, som det også ses i in-
ternationalt sammenhæng.
Etablering af en allogen NSBB i Danmark vil skulle indgå i specialeplan-
lægningen og godkendes som behandling på højt specialiseret niveau.
Arbejdsgruppen peger på, at en national NSBB vil kunne bidrage til en
bedre kvalitet i behandlingen med stamcelletransplantationer (for ek-
sempel med en mere sikker levering tidsmæssigt set, og ved at produk-
tet lever op til den forventede kvalitet, herunder har det forventede antal
stamceller). En national stamcellebank vil også kunne placere Danmark
i selskabet af de lande, som kan levere stamceller til behandling og
forskning - med de fordele, der ligger i det.
Omvendt kan der argumenteres imod etablering af offentlig NSBB, fordi
der opleves et stagnerende behov, eller med en faldende trend, for
NSB. Det nuværende behov for NSB kan dækkes ved eksisterende
ordninger (alternative kilder til NSB/stamceller og ved køb i internationa-
le NSBB’er).
Behovet for behandling med NSB vurderes at være omkring 10 patien-
ter om året. Det svarer til en årlig udgift til indkøb af NSB i udlandet på 4
millioner kroner.
Etablering af en national NSBB anslås at være ca. 68 millioner kroner
fordelt over en 4-års etableringsperiode i forhold til at opbygge et lager
af NSB i banken. Herefter vil der være årlige driftsomkostninger på 2
millioner kroner.
Beslutningsgrundlaget har været forelagt Sundhedsdirektørkredsen den
12. december 2014. Hos sundhedsdirektørerne var der bekymring for,
om tiden er løbet fra metoden, da der i dag benyttes andre metoder.
Samtidig er antallet af personer, det kan anvendes til, meget lavt og fal-
dende. På den baggrund vurderede kredsen, at udgifterne ikke står mål
med gevinsterne ved etablering af en national NSBB.
Danske Regioners bestyrelse har behandlet spørgsmålet på møde den
22. januar 2015, hvor det blev besluttet, at der ikke for nuværende skal
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3
arbejdes videre mod etablering af en national stamcellebank til navle-
snorsblod i regi af regionerne.”
Danske Regioner har således besluttet ikke at arbejdere videre med etablerin-
gen af en national stamcellebank, og jeg noterer mig, at Kræftens Bekæmpel-
se i dagspressen bakker op om indstillingen herunder, at området fortsat føl-
ges.
./.
Ministeriet har den 29. januar 2015 modtaget Danske Regioners endelige rap-
port, der vedlægges til udvalgets orientering.
Sundhedsstyrelsen, der har deltaget som observatører i arbejdsgruppen, har
efterfølgende forholdt sig til Danske Regioners konklusion. Sundhedsstyrelsen
har oplyst følgende:
”Sundhedsstyrelsen har noteret sig regionernes beslutning om ikke at
oprette en stamcellebank på grundlag af den rapport, som er udarbejdet
af en arbejdsgruppe under Danske Regioner. Sundhedsstyrelsen deltog
som observatør i arbejdsgruppen. Styrelsen er enig i rapportens faglige
indhold, men kan ikke forholde sig til regionernes økonomiske priorite-
ring.”
Sagen vedrørende stamcellebank er desuden på dagsordenen for det etiske
møde på sundhedsområdet, der afholdes torsdag den 26. februar 2015.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Frederik Rechenback Enelund