Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Dato 27-01-2015
Sagsnr. 1-2410-102/80
Hib
SUU alm. del, spørgsmål 361 – bilag
Gennemgang af 3 reviews vedr. helbredseffekter af vindmøllestøj
Foruden de i spørgsmål 361 anførte publikationer henvises der i kronikken fra 19. december
2014 til et review fra Massachusetts Institute of Technology. Der er tale om en særdeles grun-
dig gennemgang af den videnskabelige litteratur, hvorfor den medtages her.
Den australske undersøgelse
Merlin T, Newton S, Ellery B, Milverton J, Farah C.
Systematic review of the human health
effects of windfarms.
National Health and Medical Research Council, Canberra 2013, pp 1-
256.
Rapporten er udarbejdet af University of Adelaide for National Health and Medical Research
Council (NHMRC) med henblik på at undersøge, hvorvidt der er en sammenhæng mellem ud-
sættelse for støj, skyggekast og elektromagnetisk stråling produceret af vindmøller og humane
helbredseffekter. Såfremt der findes en sammenhæng beskrives det, hvorvidt denne er kausal
eller kan forklares som en tilfældighed, ved bias
1
eller confounding
2
.
Ved en litteratursøgning i perioden 1981-oktober 2012 blev der identificeret 2850 potentielt
relevante referencer. Case reports, case series, opinions, editorials samt artikler, hvor studie-
design og metode ikke fremfik af artiklen blev udelukket. Herefter indgik 11 artikler.
Forfatterne anfører, at case reports, f.eks. hvor deltagerne var udvalgt, fordi de havde et hel-
bredsproblem, som de tilskrev vindmøller, udgik af materialet, da de ikke indeholdt objektive
mål for eksponering, som helbredsgenerne kunne sammenholdes med. Case reports og case
series kan anvendes til at generere hypoteser om helbredseffekter af særlige eksponeringer,
men de kan ikke anvendes til at teste disse hypoteser.
De 11 artikler rapporterede om 7 epidemiologiske tværsnitsundersøgelser, der undersøgte
sammenhæng mellem vindmøller og helbred. Studierne var udført i Sverige, Holland, Austra-
lien, New Zealand, Canada og USA.
I tværsnitsundersøgelser bestemmes eksponering og helbredseffekter samtidigt, hvilket bety-
der, at det ikke er muligt at afgøre, om en evt. effekt var til stede før eller efter udsættelsen for
vindmøllestøj. Hvis det ikke kan fastslås, at eksponering for vindmøllestøj er til stede før en
effekt opstår, kan der ikke drages konklusioner om årsag og virkning
1
Bias, statistisk udtryk for den systematiske fejl (skævhed), der kan opstå ved estimering i en statistisk model
2
Confounding, hvis de fundne sammenhænge helt eller delvis skyldes en sammenhæng mellem den studerede
eksponering og andre årsagsforhold
.
1