Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1491843_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 30. januar 2015
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPSHM
Sags nr.: 1500018
Dok nr.: 1634754
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 22. december 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 361 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 361:
’’I kronikken ”Vindmøller er ikke farlige” i Jyllandsposten den 19. december
2014 fremhæver Asbjørn Bjerre, direktør i Danmarks Vindmølleforening disse
publikationer: en dansk rapport: "Health Effects Related to Wind Turbine Noise
Exposure: A Systematic Review", en canadisk undersøgelse: ”Wind Turbine
Noise and Health Study: Summary of Results” og en australsk undersøgelse:
”Systematic Review of the Human Health Effects of Wind Farms”. Er disse
publikationer efter ministerens overbevisning videnskabeligt bevis på, at vind-
møllestøj ikke kan medføre helbredsmæssige problemer?”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet nedenstående bidrag fra
Sundhedsstyrelsen, som jeg henholder mig til:
”Foruden ovenstående publikationer henvises der i kronikken fra 19. december
2014 til et review fra Massachusetts Institute of Technology. Der er tale om en
særdeles grundig gennemgang af den videnskabelige litteratur, hvorfor den
medtages her.
I november 2014 har Health Canada lagt notatet “Wind Turbine Noise and
Health Study”: Summary of Results” på deres hjemmeside. Ud fra det forelig-
gende notat på Health Canadas hjemmeside kan Sundhedsstyrelsen ikke fore-
tage en faglig vurdering. De anførte resultater kan først betragtes som endeli-
ge, når de er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift og efter forudgående peer-
reviewproces, hvilket Health Canada også gør opmærksom på i notatet.”
For så vidt angår den canadiske undersøgelse, henviser jeg i øvrigt til mit svar
på SUU alm. del spørgsmål 928.
./.
Jeg vedlægger til spørgerens orientering Sundhedsstyrelsens vurdering af de
resterende tre publikationer, der henvises til i kronikken.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Sandra Cecilie Husted Manata