Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1484285_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 9. januar 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMMSB
Sags nr.: 1500030
Dok nr.: 1618647
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 22. december 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 351 (alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott
Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 351:
’’Er det efter ministerens opfattelse rimeligt, at borgere, der får tilkendt erstat-
ning efter operation, skal så meget igennem, og at erstatningen i bund og
grund ingen penge er værd? Vil ministeren tage initiativ til at se på reglerne for
at finde en enklere løsning? Der henvises til SUU alm. del – bilag 161.”
Svar:
Jeg kan ikke gå ind i den konkrete sag, som beskrives i det bilag, som
spørgsmålet henviser til.
Generelt kan jeg dog oplyse, at det er sådan, at hvis man kommer til skade i
forbindelse med behandling i sundhedsvæsenet, kan man søge erstatning
gennem den særlige patienterstatningsordning, der administreres af Patienter-
statningen.
Patienterstatningsordningen er på flere måder særdeles fordelagtig for patien-
terne. Ansvarsgrundlaget og bevisreglerne er lempeligere end efter de almin-
delige erstatningsregler. Et ansvarsgrundlag foreligger, hvis blot en erfaren
specialist ville have handlet anderledes og dermed undgået skaden. I bevis-
mæssig sammenhæng er det tilstrækkeligt, at der foreligger overvejende
sandsynlighed for, at en skade er forvoldt ved behandling eller mangel på
samme.
Patienterstatningsordningen er reguleret i kapitel 3 og 4 i lovbekendtgørelse
nr. 1113 af 7. november 2011 med senere ændringer (klage- og erstatningslo-
ven).
Efter klage- og erstatningslovens § 24, stk. 1 og § 46, stk. 1, fastsættes erstat-
ningsudmålingen efter reglerne i lov om erstatningsansvar. Det er en generel
lov, der ikke kun gælder for skader i sundhedsvæsenet men for alle person-
skader, hvor der er en ansvarlig skadevolder. På Patienterstatningens hjem-
meside (http://patienterstatningen.dk/da/Love-og-Regler/Beregning-af-
erstatning.aspx) findes en vejledning om, hvordan patienterstatningen fastsæt-
tes efter erstatningsansvarsloven.
Erstatningsansvarsloven hører under justitsministerens ressort, så overvejel-
ser om at ændre på loven bør derfor i givet fald tages op med justitsministe-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
ren. Det gælder tilsvarende for offentlige ydelser, der påvirkes af en udbetalt
erstatning, at det er den ansvarlige ressortminister, der kan tage stilling til
eventuelle lovændringer. Jeg har i den forbindelse også noteret mig, at
spørgsmålet er stillet til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Mie Saabye