Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 15. januar 2015
”Vil ministeren se nærmere på serviceloven, så unge studerende med diabetes
ikke undlader at tage diabetesmedicin og dermed kan forværre diabetesen og på
et senere tidspunkt kan koste samfundet endnu flere ressourcer? Der henvises til
artiklen ” Studerende med diabetes lades i stikken”, der blev bragt på diabe-
tes.dk den 10. november 2014.”
På baggrund af den artikel, der henvises til, lægges det til grund, at der i
spørgsmålet sigtes til nedsættelse eller ophævelse af minimumsgrænsen for at
modtage hjælp til dækning af merudgifter ved den daglige livsførelse efter ser-
vicelovens § 100.
Merudgiftsydelsens minimumsgrænse, som blev indført pr. 1. januar 2003, er
politisk besluttet i forligskredsen bag førtidspensionsreformen. Ved de politiske
forhandlinger om justering af reformen i 2012, hvor det blev besluttet at ændre
udmålingssystemet for merudgiftsydelsen, var der i forligskredsen enighed om
at fastholde minimumsgrænsen.
Minimumsgrænsen kan i nogle tilfælde føre til, at der vil kunne opstå situationer,
hvor betingelserne for at modtage hjælp efter servicelovens § 100 ikke er op-
fyldt, fordi en borgers sandsynliggjorte merudgifter ikke overstiger minimums-
grænsen. Hvis borgeren, eksempelvis en studerende, ikke selv har mulighed for
at afholde udgifterne, kan kommunen efter en konkret vurdering yde hjælp til