Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1416880_0001.png
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 6. november 2014
”Kan ministeren oplyse, hvor mange børn, der bliver født med skader som følge
af morens stof- og alkoholmisbrug, fordelt på regioner igennem de sidste 5 år?”
Regeringen nedsatte i januar 2014 en tværministeriel arbejdsgruppe med det
formål at undersøge, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der
fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller
alkohol under graviditeten. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Ministe-
riet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold samt Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse, med deltagelse af Sundhedsstyrelsen og Socialstyrel-
sen.
Af kommissoriet, som er oversendt til Folketingets Sundheds- og Forebyggelses-
udvalg og Socialudvalg i januar 2014, fremgår, at arbejdsgruppen skal afdække
problemets omfang og karakter, herunder hvor i Danmark børn med skader som
følge af misbrug under graviditeten fødes samt om muligt beskrive, hvad der
kendetegner moderens/familiens situation. Arbejdsgruppen skal derudover kort-
lægge og analysere den nuværende indsats, herunder anvendelsen af de eksiste-
rende regler om indgåelse af behandlingskontrakt med mulighed for tilbagehol-
delse af gravide misbrugere.
På baggrund heraf skal arbejdsgruppen udarbejde et beslutningsoplæg med
forskellige modeller for, hvordan antallet af børn, der fødes med alvorlige hel-
bredsproblemer som følge af moderens misbrug under graviditeten, kan reduce-
res.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Foruden nærværende spørgsmål (SUU alm del spørgsmål 34), er der stillet yder-
ligere to spørgsmål, SUU alm del. spørgsmål 35 og 36, der omhandler problem-
stillinger, som søges afdækket og belyst af den tværministerielle arbejdsgruppe.
I forhold til besvarelse af de tre spørgsmål vil jeg derfor henvise til arbejdsgrup-
pens afrapportering, som forventes færdiggjort i efteråret 2014. I forbindelse
med oversendelse af rapporten til udvalget, skal jeg sørge for, at det fremgår,
hvor i rapporten, der kan findes svar på de stillede spørgsmål.
Manu Sareen
/ Johanne Lykke Aggergaard