PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

[email protected]

sum.dk

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Dato: 3. februar 2015

Enhed: Primær Sundhed

Sagsbeh.: DEPSBRE

Sags nr.: 1407338

Dok nr.: 1634248

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 15.december 2014

stillet følgende spørgsmål nr. 337 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-

byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udval-

get.

Spørgsmål nr. 337:

’’Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. december 2014 fra sam-

menslutningen af 13 patientforeninger vedr. funktionelle lidelser, jf. SUU alm.

del - bilag 144.”

Svar:

Jeg har til besvarelsen af dette spørgsmål indhentet nedenstående bidrag fra

Sundhedsstyrelsen, som jeg henholder mig til:

”Bilag 144 beskrives af afsenderen som et skrift, der er forfattet af 13 forenin-

ger på foranledning af en regionsrådspolitiker fra Region Midtjylland. Formålet

med skriftet anføres at være at belyse mangfoldigheden i de forskellige lidel-

ser, som de enkelte foreninger repræsenterer, med henblik på at belyse, hvor-

for disse lidelser ikke bør beskrives med en samlebetegnelse (gøres til én li-

delse), samt at belyse at patienter med de givne lidelser kan blive raske, hvil-

ket det anføres, at de ikke bliver gennem den psykiatrisering, der angiveligt

finder sted i Danmark.

Sundhedsstyrelsen antager i det følgende, at man med udtrykket ”gøre til én

lidelse” refererer til samlebetegnelsen funktionel lidelse, hvorfor Sundhedssty-

relsens bidrag generelt forholder sig hertil.

Generelt om funktionelle lidelser og diagnoser

Funktionelle lidelser kendetegnes ved vedholdende fysiske symptomer, der

påvirker funktionsevne og livskvalitet. Ved klinisk undersøgelse eller supple-

rende diagnostiske undersøgelser findes ikke en oplagt forklaring på sympto-

merne. Hvis fysiske eller kropslige fund er til stede, forklarer de ikke sympto-

mernes art eller omfang på en tilfredsstillende måde.

Diagnoser er lægefaglige arbejdsredskaber, der bruges til beskrivelse af syg-

domsbilleder og som afgrænser sygdomme i forhold til hinanden. En diagnose

er således en beskrivelse og ikke en forklaring. Diagnosen er primært et red-

skab til lægefaglig kommunikation og dokumentation.

Funktionel lidelse er ikke en selvstændig diagnose. Funktionel lidelse kan fx

klassificeres under de somatoforme tilstande, som findes i kapitlet om psyki-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

ske lidelser i WHO’s diagnose-klassifikationssystem ICD10. I somatikken, hvil-

ket vil sige blandt de fysiske sygdomme, har de enkelte specialer diagnoser,

såkaldte funktionelle syndromer, som er baseret på forekomst af symptomer

og fravær af relevante kliniske (ved fysisk undersøgelse) eller parakliniske (fx

biokemi, røntgen) fund, og som i praksis fungerer som eksklusionsdiagnoser.

Der ses et over-lap mellem diagnostiske kriterier de enkelte diagnoser imel-

lem, og der ses også en betydelig komorbiditet, således at de samme patien-

ter kan opfylde kriterier for flere funktionelle syndromer samtidig.

Forskningsmæssigt afprøves forskellige hypoteser, fx om infektioner eller au-

toimmunitet som årsag til et eller flere af de funktionelle syndromer. Det er

væsentligt at anerkende, at der fortsat er meget vi ikke ved om årsager til de

funktionelle syndromer, og om der er relevante undergrupper indenfor det

funktionelle spektrum, som fordrer forskellig håndtering. Udvikling af viden skal

foregå med anerkendte videnskabelige metoder, og i videnskabelig dialog via

publikationer i tidsskrifter med peer-review og videnskabelige drøftelser.

Udredning og behandling

Den diagnostiske proces kan være vanskelig. Det samlede kliniske billede af-

gør, hvordan en behandlende læge vurderer og klassificerer en given patients

sygdom eller tilstand. Den enkelte læge må i relation til en patient tage stilling

til hvilke symptomer mv. vedkommende patient frembyder og overveje hvilke/

hvilken eventuel sygdomstilstand dette afspejler og dermed hvilken diagnose

eller diagnoser lægen finder bedst beskriver patientens samlede sygdomsbil-

lede. Denne vurdering udgør et øjebliksbillede, og symptomer, fund og vurde-

ring kan godt være anderledes ved en senere undersøgelse ved den samme

eller en anden læge.

Der vil altid være en risiko for at noget overses i denne proces, en risiko som

lægen, ved udvisning af omhu og samvittighedsfuldhed skal søge at minimere.

Det er herunder væsentligt at lægen informerer patienten om sine diagnostiske

overvejelser, og at patienten informeres om symptomer og tegn som bør for-

anledige en genhenvendelse.

Alle patienter, inklusive patienter med et symptombillede, der peger på tilste-

deværelse af en funktionel lidelse, bør tilbydes den udredning, der i den kon-

krete situation vurderes relevant i forhold til en afklaring af patientens hel-

bredssituation, ligesom en ændring af patientens helbredssituation bør medfø-

re en revurdering.

Samtidig fremhæves det som et problem i forhold til patienter med funktionelle

lidelser, at de ofte gennemgår en meget ekstensiv og langvarig udredning,

som genererer mange såkaldte negative fund. Det vil sige at det bekræftes, at

der ikke ved undersøgelsen er tegn til at der er noget galt, og patienterne gi-

ves ikke en forklaring på deres symptomer og fastholdes i usikkerhed. Det

fremhæves derfor som væsentligt at tilstedeværelsen af en funktionel lidelse

erkendes, så relevant behandling kan iværksættes.

Det er et lægeligt skøn hvilken behandling, en patient har gavn af. Lægen skal

drøfte valgmuligheder, samt fordele og ulemper ved behandlingen, med pati-

enten. Lægen skal i den forbindelse udvise omhu og samvittighedsfuldhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

Patienten har ret til at afvise den tilbudte behandling, idet det fremgår af sund-

hedsloven at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens

informerede samtykke, og at patienten på ethvert tidspunkt kan tilbagekalde sit

samtykke.

Med hensyn til forhold vedr. den sociale lovgivning og kommuners håndtering

heraf kan Sundhedsstyrelsen henvise til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Inte-

gration og Sociale Forhold.

Initiativer på området

Sundhedsstyrelsen nedsatte i 2008 en arbejdsgruppe, som havde til formål at

drøfte rammer for udredning og behandling af patienter med CFS/ME (kronisk

træthedssyndrom/myalgisk encefalopati). Arbejdsgruppen var tværfagligt

sammensat, med repræsentation fra Dansk Neurologisk Selskab, Dansk Sel-

skab for Infektionsmedicin, Dansk Reumatologisk Selskab, Dansk Psykiatrisk

Selskab, Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Folkesundhed og

Dansk Selskab for Almen Medicin.

Arbejdet mundede ud i et oplæg til det videre arbejde med struktur for patien-

ter med CFS/ME. Der var i oplægget bl.a. enighed om at



Der er overlap mellem patienter med CFS og andre uafklarede, kom-

plekse eller vanskeligt afgrænsede tilfælde som fx fibromyalgi, piske-

smæld og colon irritabile, idet patienternes klager hyppigt kan passe

ind i flere mulige diagnoser samtidig



Udredning og behandling af patienter med CFS og andre komplekse,

uafklarede tilstande kan i udgangspunktet varetages i almen praksis

eller på hovedfunktionsniveau indenfor relevante specialer



Viden om patienter med komplekse uafklarede tilstande bør samles 1-

2 steder i landet, således at alle behandlere har mulighed for at få

rådgivning fra en central, tværfaglig enhed

Oplægget blev efterfølgende drøftet i Sundhedsstyrelsens Regionale Bag-

grundsgruppe for Specialeplanlægning, ligesom Sundhedsstyrelsen løbende

har fulgt udviklingen på området. Behandling af patienter med CFS og andre

komplekse uafklarede tilstande varetages på hovedfunktionsniveau og i almen

praksis, og der er etableret videnscentre i henholdsvis Region Hovedstaden i

regi af liasonpsykiatri, og i Region Midtjylland i somatisk regi med inddragelse

af psykiatere i behandlingen”.

Med venlig hilsen

Nick Hækkerup

Sarah Bang Refberg