Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 17. december 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPPRR
Sags nr.: 1407268
Dok nr.: 1607900
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 12. december 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 336 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott
Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 336:
’’Ved implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbin-
delse med kræft, vil der være patienter, som både har krav på genoptræning,
og som omfattes af et forløbsprogram. I så fald sendes både en genoptræ-
ningsplan og en henvisning til et forløbsprogram. Disse henvisninger kan ikke
samles. Det kan imidlertid tage lang tid for den kræftramte at få både henvis-
ning og genoptræningsplan, og det kan have rigtig stor betydning for den en-
keltes rehabilitering. Vil ministeren i den forbindelse se på, om man kan ændre
det, så man kan ”nøjes” med bare én af dem?”
Svar:
Jeg er enig med spørgeren i, at genoptræning, rehabilitering og palliation efter
en kræftsygdom bør tage udgangspunkt i patientens behov og koordineres på
tværs af fag og sektorer.
Imidlertid er det vigtigt at skelne mellem, hvad et forløbsprogram og en genop-
træningsplan er.
Formålet med forløbsprogrammer, herunder
forløbsprogram for rehabilitering
og palliation i forbindelse med kræft (2012)
er at beskrive den samlede, tvær-
faglige og koordinerede indsats til en målgruppe med en given kronisk syg-
dom. Det vil sige, at forløbsprogrammet beskriver den overordnede organise-
ring af de faglige indsatser, der typisk ydes til personer med kræft. Forløbs-
programmet henvender sig til og danner udgangspunkt for samarbejdsaftaler
mellem de relevante aktører som fx regioner, kommuner og almen praksis.
En genoptræningsplan er en individuel plan til en patient, der har et lægefag-
ligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Regions-
rådet har pligt til at tilbyde genoptræningsplanen. Genoptræningsplanen skal
indeholde en beskrivelse af patientens funktionsevne og genoptræningsbehov
på udskrivningstidspunktet herunder en angivelse af hvilke funktionsevnened-
sættelser, som genoptræningen skal rette sig imod, jf. Bekendtgørelse om
genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter ud-
skrivning fra sygehus (Bekendtgørelse nr. 1088 af 06/10/2014).
Den enkelte patient kan have behov for andre indsatser før, under og efter sy-
gehusindlæggelse, som genoptræningsplanen ikke kan omfatte, men som