Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 17. december 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMTK
Sags nr.: 1407125
Dok nr.: 1600948
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 9. december 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 327 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-
medlem af udvalget Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 327:
”Vil ministeren kommentere artiklerne ”Atomvurdering gør Kerteminde rasen-
de” og ”Vikingemuseet blev ikke taget alvorligt” der blev bragt i Fyens Stiftsti-
dende søndag den 7. december 2014, herunder de problemstillinger, der rej-
ses i artiklerne?”
Svar:
Det fremgår af artiklen i Fyens Stiftstidende, at Kerteminde Kommune finder,
at ministeriet svigter sit løfte om, at muligheden for mellemlagerløsning og mu-
ligheden for eksport af alt affaldet skal undersøges, før der træffes beslutning.
Desuden finder kommunen ikke, at ministeriets materiale indeholder noget re-
elt vurderingsgrundlag for en udpegning af de to mest velegnede placeringer.
Jeg går ud fra, at kommunen her kommenterer, at en mellemlagerløsning og
eksport af alt affaldet ikke er vurderet i forbindelse med miljøvurderingen af
slutdepotløsning, som alene vedrører placeringen af et evt. slutdepot i seks
forskellige placeringer. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke foretages et ar-
bejde med vurdering af muligheden for en mellemlagerløsning og af mulighe-
den for eksport af alt affaldet, sådan som det er aftalt med Folketingets partier.
Vurderingen af disse to spor forventes at foreligge samtidig med den sammen-
fattende redegørelse vedr. miljøvurderingen, jf. i øvrigt besvarelsen af SUU
spørgsmål 309.
Såfremt det besluttes at gå videre med slutdepotsporet, vil næste skridt i ud-
gangspunktet være som forudsat at indsnævre antallet af mulige placeringer
for et sådant depot fra 6 til formentlig 2. Denne indsnævring vil ske på bag-
grund af resultaterne af forstudierne, omegnsstudierne samt miljøvurderingen.
I artiklen om Vikingemuseet beklages det, at museets satsning på Unesco-
optagelse ikke omtales i miljørapporten. Hertil bemærkes for en god ordens
skyld, at det i afsnittet om socioøkonomiske forhold er anført, at der ”samlet
set kan være risiko for påvirkning af de socioøkonomiske forhold, herunder
også de attraktioner, som interessenterne peger på i området i form af særligt
Vikingemuseet Ladby samt Kerteminde Kommunes generelle visioner for fri-
luftslivet i kommune. Planen for slutdepotet kan således være i konflikt med de
overordnede strategier og visioner der ligger for området, som bl.a. er beskre-
vet i Kerteminde Kommuneplan”, jf. miljørapporten side 118.
På rapportens side 132 og flere gange på de følgende sider omtales Vikinge-
skibsmuseet og behovet for at tage hensyn hertil ved evt. planlægning og pla-