Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 17. december 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMMSB
Sags nr.: 1407063
Dok nr.: 1602545
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 5. december 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 322 (alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-
medlem af udvalget (MFU) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 322:
’’Vil ministeren kommentere artiklen ”Fejlbehandlede indsatte udelukkes fra
Patienterstatningen”, der blev bragt i Information den 4. december 2014?”
Svar:
Det fremgår af den i spørgsmålet omtalte artikel, at fængslerne specifikt blev
undtaget fra patienterstatningsordningen af økonomiske hensyn, da man revi-
derede loven i 1997.
Jeg kan herom uddybende oplyse, at et udvalg nedsat af Sundhedsministeriet
i en betænkning fra 1997 (betænkning nr. 1346 om revision af lov om patient-
erstatning) anførte, at udvalget ikke kunne anbefale, at fængselsvæsenets sy-
geklinikker blev omfattet af patienterstatningens dækningsområde. Udvalget
fandt således, at de administrative procedurer og omkostninger ved at lægge
området ind under loven ville være ude af proportion med det ringe antal ska-
der.
Sundhedsområdet, herunder patienterstatningsområdet, har dog udviklet sig
siden betænkningen blev afgivet, og som jeg har anført i mit svar på SUU alm.
del – spørgsmål 323 er Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i færd med
en analyse af patienterstatningens dækningsområde. I analysen indgår også
spørgsmålet om, hvorvidt sundhedspersoner ansat i fængslernes sygeklinikker
skal være omfattet af dækningsområdet.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Mie Saabye