SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 314: MFU spm. om kommentar til artiklerne Massiv kritik af sygeplejen i danske fængsler, Lægen så på mig som om jeg var en pivskid og Tidligere fængselslæge: Fængsler undervurderer lægelige vurderinger, der blev bragt i Information hhv. den 28. november og 2en december 2014, til justitsministeren

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Administrationsafdelingen

Folketinget

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

19. marts 2015

Budget- og planlæg-

ningskontoret

Sagsbeh: Michelle Argir Simon-

sen

Sagsnr.: 2014-0032-1810

Dok.:

1421588

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 314 (Alm. del), som Folketin-

gets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har stillet til justitsministeren den

5. december 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen

Dehnhardt (SF).

Mette Frederiksen

John Vestergaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 314: MFU spm. om kommentar til artiklerne Massiv kritik af sygeplejen i danske fængsler, Lægen så på mig som om jeg var en pivskid og Tidligere fængselslæge: Fængsler undervurderer lægelige vurderinger, der blev bragt i Information hhv. den 28. november og 2en december 2014, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 314 (Alm. del) fra Folketingets Sundheds- og Forebyg-

gelsesudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklerne ”Massiv kritik af

syge-

plejen i danske

fængsler”, ”Lægen så på mig som om jeg var

en pivskid” og ”Tidligere fængselslæge:

Fængsler undervurde-

rer lægelige vurderinger”, der blev bragt i Information

hhv.

den 28. november og 2en december 2014?”

Svar:

De indsatte har naturligvis krav på at få en faglig kvalificeret sundheds-

mæssig betjening, der afspejler niveauet for den sundhedsmæssige betje-

ning i samfundet i øvrigt.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har over for Justitsministeriet oplyst, at

det er direktoratets opfattelse, at sundhedsbetjeningen af de indsatte lever

op til dette krav, og at de indsatte således har samme adgang til sundheds-

mæssig bistand som andre borgere.

Om den gældende sundhedsmæssige betjening af indsatte har Direktoratet

for Kriminalforsorgen oplyst følgende:

”1.

Normeringen af sundhedspersonale i institutionerne

Af § 45, stk. 1, i straffuldbyrdelsesloven fremgår det, at en ind-

sat har ret til lægebehandling og anden sundhedsmæssig bi-

stand. Behandlingen forestås som udgangspunkt af institutio-

nens læge, men hvis denne finder det nødvendigt, tilbydes ind-

satte behandling af speciallæge uden for institutionen eller ind-

læggelse på hospital, jf. § 2, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 374

af 17. maj 2001 om sundhedsmæssig bistand til indsatte i kri-

minalforsorgens institutioner. I den forbindelse bemærkes, at

det kun er på enkelte af de største fængsler, at der er fuldtids-

ansatte læger, og at flere af de læger, der betjener de indsatte,

derfor har deres egen praksis udover arbejdet i kriminalforsor-

gen. Endvidere kan den lægelige betjening af de indsatte i vis-

se tilfælde varetages af private vikarbureauer for sundhedsper-

sonale, der bl.a. har læger tilknyttet.

En varetægtsarrestant har ret til tilkald af egen læge, medmin-

dre politiet af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed mod-

sætter sig dette, jf. § 3 i ovennævnte bekendtgørelse.

Når en indsat ønsker læge tilkaldt, skal personalet uden ophold

underrette institutionens læge eller sygeplejerske, jf. § 4, stk. 1,

i ovennævnte bekendtgørelse. Samtalen med lægen eller syge-

plejersken skal finde sted snarest muligt. Lægen eller sygeple-

jersken skal ved samtalen vejlede den indsatte om adgangen til

lægeundersøgelse og behandling.

Københavns Fængsler har som den eneste af kriminalforsor-

gens institutioner døgndækkende beredskab af læger og syge-

plejersker. For de øvrige institutioners vedkommende vil læge

eller sygeplejerske kunne kontaktes i dagtimerne, mens en

vagtlæge eller eventuelt alarm 112 kan kontaktes ved akut op-

stået sygdom i aften- eller nattetimerne samt i weekender og på

helligdage.

Under henvisning til ovenstående, herunder navnlig at sund-

hedsbetjeningen kan være tilrettelagt på forskellig vis, og at de

indsatte når som helst kan anmode om tilsyn af en læge eller en

sygeplejerske, er det ikke Direktoratet for Kriminalforsorgens

opfattelse, at der bør fastsættes rammer for, hvor lidt eller hvor

meget sundhedspersonale, der skal være i fængslerne.

2. Behandling udenfor institutionen

Det fremgår af artiklen ”Tidligere fængselslæge: Fængsler un-

derkender lægelige

vurderinger”, som der henvises til i

spørgsmålet, at lægerne presses til at tilsidesætte deres sund-

hedsfaglige vurdering af ressourcemæssige hensyn, således at

hvis ”ikke en given sygehusmæssig undersøgelse er nærmest

livsnødvendig, så bliver den blokeret

af juristerne”.

Direktoratet for Kriminalforsorgen er ikke enig i, at det skulle

forholde sig sådan.

Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, træffer i

samråd med institutionens sundhedsfaglige personale afgørelse

om, hvorvidt en indsat skal til en behandling eller undersøgelse

uden for institutionen.

Hvis den indsatte udstår fængselsstraf i 8 år eller derover eller

forvaring, afgøres spørgsmålet om udgang til behandling eller

undersøgelse uden ledsagelse af Direktoratet for Kriminalfor-

sorgen efter indstilling fra institutionen. Det samme gælder for

indsatte med domme under 8 år, hvis politiet har udtalt sig

imod udgang til behandling uden ledsager.

Ledelsen i en institution kan i samråd med lægen beslutte, at en

ikke-akut transport af en indsat skal udsættes til det er praktisk

muligt eller sikkerhedsmæssigt forsvarligt at transportere den

indsatte til behandling uden for institutionen.

Direktoratet bemærker i den forbindelse, at ledelsen i kriminal-

forsorgens institutioner ikke har nogen instruktionsbeføjelser i

forhold til sundhedspersonalets sundhedsfaglige virksomhed.

Skulle der undtagelsesvist opstå en situation, hvor fængslets

ledelse af sikkerhedshensyn modsætter sig en transport i strid

med lægens beslutning, kan lægen derfor som følge af hans el-

ler hendes pligter efter autorisationsloven uafhængigt af fængs-

lets ledelse kontakte Direktoratet for Kriminalforsorgen, som

herefter vil afgøre spørgsmålet om, hvorvidt transporten skal

gennemføres. Sager af denne karakter er ekstremt sjældne.

3. Sundhedspersonalets kvalifikationer

Det sundhedsfaglige personales kvalifikationsniveau i krimi-

nalforsorgen afspejler det almindelige niveau i samfundet, og

de indsatte skal tilbydes behandling på samme niveau som an-

dre borgere. Dette gælder, uanset om sundhedspersonalet, der

er tilknyttet institutionen, er privatpraktiserende med en kon-

trakt med fængslet, eller er fuldtidsansat som f.eks. på Køben-

havns Fængsler. Kriminalforsorgen har ikke anledning til at

antage, at den sundhedsmæssige behandling i kriminalforsor-

gens institutioner ikke skulle være af samme kvalitet som i

samfundet i øvrigt, men det kan naturligvis ikke udelukkes, at

der kan begås fejl, på samme måde, som dette kan ske i forbin-

delse med den sundhedsmæssige behandling i andet regi.

Som nævnt nedenfor fører Sundhedsstyrelsen tilsyn med sund-

hedspersoner. Derudover aflægger Folketingets Ombudsmand,

bl.a. i samarbejde med Dignity, og Den Europæiske Komité til

Forebyggelse af Tortur regelmæssige tilsynsbesøg i kriminal-

forsorgens institutioner, hvor bl.a. den sundhedsmæssige be-

tjening har været genstand for opmærksomhed. Henstillinger

og anbefalinger fra disse myndigheder tager kriminalforsorgen

meget alvorligt, og man bestræber sig altid på at imødekomme

disse i videst muligt omfang.

Direktoratet for Kriminalforsorgen finder på den baggrund ik-

ke, at der under henvisning til det faglige niveau for den

sundhedsmæssige betjening af de indsatte er grundlag for at

iværksætte en generel undersøgelse af sundhedsforholdene i de

danske fængsler.

4. Patientjournal

Det kan oplyses, at kriminalforsorgen ikke har en landsdæk-

kende elektronisk patientjournal. Københavns Fængsler, An-

stalten ved Herstedvester og Institutionen Ellebæk har i en år-

række haft en fælles elektronisk patientjournal, som man op-

rindeligt forventede at kunne udbrede til samtlige institutioner.

Det har imidlertid vist sig, at denne journal ikke opfylder be-

hovene, og der er stor utilfredshed med systemet.

Manglen på en landsdækkende, it-understøttet patientjournal

afføder ganske rigtigt en række uhensigtsmæssigheder, herun-

der risikoen for bortkomst af fortrolige oplysninger om de ind-

sattes helbred, medicinering og behandling, ligesom det be-

sværliggør videregivelse af oplysninger til relevante samar-

bejdspartnere (egen læge, sygehus, mv.) f.eks. i forbindelse

med behandling uden for institutionen eller ved løsladelse. En

elektronisk patientjournal vil kunne lette arbejdsgangene både

internt i kriminalforsorgen og i forhold til eksterne samar-

bejdspartnere. Kriminalforsorgen er derfor i færd med at un-

dersøge alternative muligheder for etablering af en ny lands-

dækkende elektronisk patientjournal.

5. Spørgsmål om, hvorvidt de indsatte forskelsbehandles i

sundhedsmæssig henseende

Indsatte har i lighed med andre borgere har ret til at klage til

Patientombuddet, der behandler klager over sundhedspersoners

behandling eller behandlingsforløb. Såfremt Patientombuddet

udtaler kritik af en konkret sundhedsperson, drøfter direktora-

tet sagen med kriminalforsorgens almenlægelige sundhedskon-

sulent. Sådanne sager vil, afhængig af kritikkens omfang og

karakter, kunne få ansættelsesretlige konsekvenser for den en-

kelte sundhedsperson.

I sager, der drejer sig om tilrettelæggelsen af den sundheds-

mæssige betjening, de såkaldte forløbsklager, drøfter direktora-

tet på tilsvarende vis sagen med den almenlægelige sundheds-

konsulent med henblik på en vurdering af, om der er behov for

ændringer af den måde, den sundhedsmæssige betjening er or-

ganiseret på i institutionen.

Indsatte i kriminalforsorgens institutioner har som andre bor-

gere ret til frit sygehusvalg. Denne ret kan dog begrænses af

sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til retshåndhævel-

sen, jf. § 17 i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses be-

kendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehusbe-

handling m.v.

For så vidt angår sundhedsbehandling, der er udført af sund-

hedspersonale ansat i f.eks. et fængsel, bemærkes, at denne

falder uden for Patienterstatningsområdet. Det samme gør sig

gældende for sundhedsbehandling, der er udført af sundheds-

personale ansat på sociale institutioner og plejehjem mv., og af

sundhedspersonale ansat på en kaserne eller ved et sportsstæv-

ne. Fængselslæger har derimod et almindeligt culpa-ansvar,

hvis de begår fejl. Erstatningskrav for sådanne fejl skal gøres

gældende i forhold til lægen/kriminalforsorgen.

I forhold til lægemiddelskader er de indsatte dækket på samme

måde som øvrige patienter, der påføres fysisk skade som følge

af egenskaber ved lægemidler, der er anvendt ved undersøgel-

se, behandling el.lign., og kan søge erstatning gennem Patient-

erstatningen.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere

indhentet en udtalelse fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, som

har oplyst følgende:

”Omhu

og samvittighedsfuldhed

Det følger af § 17 i lov om autorisation af sundhedspersoner og

om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven), at en au-

toriseret sundhedsperson under udøvelsen af sin virksomhed er

forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder

ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemid-

ler m.v.

Autorisationslovens § 17 omfatter samtlige autoriserede sund-

hedspersoner i Danmark, uanset ansættelsesforhold, afløn-

ningsforhold og lignende, i det omfang, de deltager i eller har

ansvaret for patientbehandling i bredere forstand.

Autorisationslovens § 17 omfatter derfor også autoriserede

sundhedspersoner tilknyttet kriminalforsorgens institutioner.

Ministeriet kan supplerende oplyse, at kravet om omhu og

samvittighedsfuldhed i autorisationslovens § 17 er en retlig

standard.

Kravet for autoriserede sundhedspersoner om omhu og samvit-

tighedsfuldhed i den faglige virksomhed forudsætter, at pati-

entbehandlingen som minimum lever op til normen for almin-

deligt anerkendt faglig standard

–

den samme norm, som

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn baserer sine afgørelser af

patientklager på.

Det fremgår videre af den kommenterede autorisationslov, at

kravet om omhu også gælder for ansvaret for udarbejdelse af

instrukser, der vedrører patientbehandling, jf. Sundhedsstyrel-

sens vejledning nr. 9001 af 20. november 2000 om udfærdigel-

se af instrukser. Omfanget af nødvendige skriftlige instrukser

afhænger af målgruppens uddannelse og erfaring, set i forhold

til den specifikke opgavevaretagelse.

Klage over autoriserede sundhedspersoner

Efter § 2 i klage- og erstatningsloven inden for sundhedsvæs-

net, behandler Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-

16, klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners

sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundheds-

lovens kapitel 4-7 og 9 med undtagelse af klager, hvor der i

den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang.

Såfremt Justitsministeriet har fastlagt en anden klageadgang,

vil klage- og erstatningslovens bestemmelser om Sundhedsvæ-

senets Disciplinærnævn derfor ikke finde anvendelse.

Tilsyn

Det følger af sundhedslovens § 215, stk. 1, 1. pkt., at Sund-

hedsstyrelsen fører tilsyn med den sundhedsfaglige virksom-

hed, der udføres af personer inden for sundhedsvæsnet. Det

følger endvidere af autorisationslovens § 26, at Sundhedssty-

relsen fører tilsyn med autoriserede sundhedspersoner.

Sundhedsstyrelsen fører dermed tilsyn med sundhedspersoners

sundhedsfaglige virksomhed som led i patientbehandling i

kriminalforsorgens institutioner.”

Justitsministeriet kan i forlængelse af udtalelsen fra Ministeriet for Sund-

hed og Forebyggelse oplyse, at Justitsministeriet ikke har fastsat en særlig

klageadgang vedrørende klager fra patienter over autoriserede sundheds-

personers sundhedsfaglige virksomhed mv.