Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1496898_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 16. februar 2015
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMMSB
Sags nr.: 1407067
Dok nr.: 1625263
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 4. december 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 296 (alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott
Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 296:
’’Kan ministeren oplyse, hvad det vil koste at ændre patienterstatningerne, så
de flugter med arbejdsmarkedserstatningerne, dvs. at når først en erstatning
er blevet godkendt, så kan den ikke ankes?”
Svar:
Jeg lægger til grund for besvarelsen af spørgsmålet, at der med ”arbejdsmar-
kedserstatningerne” sigtes til arbejdsskadeerstatninger.
Disse erstatninger fastsættes af Arbejdsskadestyrelsen i første instans, og Be-
skæftigelsesministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst, at
Arbejdsskadestyrelsens afgørelser af sagens parter kan påklages til Ankesty-
relsen.
Jeg lægger derfor også til grund for besvarelsen, at der spørges til muligheden
for at kræve tilbagebetaling af en allerede udbetalt erstatning og ikke mulighe-
den for at anke en afgørelse om erstatning.
Beskæftigelsesministeriet har i den forbindelse oplyst, at arbejdsskadelovens
§ 40a regulerer muligheden for at kræve en udbetalt erstatning tilbagebetalt.
Det er Arbejdsskadestyrelsen, der træffer afgørelse herom.
En tilkendt erstatning af Arbejdsskadestyrelsen kan således ikke kræves tilba-
gebetalt, hvis den er modtaget i god tro. Det samme gælder, hvis sagen an-
kes, og Ankestyrelsen vurderer, at erstatningen skal nedsættes eller bortfalde.
Erstatning på grund af en patientskade tilkendes i 1. instans af Patienterstat-
ningen med klageadgang til Ankenævnet for Patienterstatningen. Patientom-
buddet sekretariatsbetjener Ankenævnet for Patienterstatningen.
Det følger af § 58 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om klage- og erstatningsadgang inden
for sundhedsvæsenet, at Ankenævnet for Patienterstatningen kan stadfæste,
ophæve eller ændre Patienterstatningens afgørelse. Dette betyder, at anke-
nævnet kan træffe afgørelsen om, at en allerede tilkendt erstatning nedsættes
eller helt bortfalder.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Der er i klage- og erstatningsloven, i modsætning til i arbejdsskadeloven, ikke
fastsat regler for tilbagebetaling af tidligere udbetalte erstatninger. Det regule-
res af dansk rets almindelige regler om tilbagesøgning.
Ankenævnet for Patienterstatningen tager således ikke stilling til spørgsmålet
om tilbagebetaling, hvis Ankenævnet nedsætter erstatningens størrelse ift den
erstatning, patienten har fået tilkendt i Patienterstatningen.
Det er den myndighed/den private sundhedsaktør, der finansierer patientska-
deerstatningerne, der ville skulle opkræve et evt erstatningsbeløb fra patien-
ten. Det er regionerne, der i overvejende grad finansierer patientskadeerstat-
ningerne, da de er ansvarlige for den største del af behandlingen i sundheds-
væsenet. Dog finansierer kommunerne skader sket i kommunalt regi, ligesom
de private sundhedsaktører via forsikringsordninger betaler for skader sket hos
dem. Herudover finansierer staten lægemiddelskadeerstatningssager.
I forhold til lægemiddelskadesagerne kan jeg oplyse, at staten opkræver er-
statningerne, hvis Ankenævnet for Patienterstatningen har truffet afgørelse om
nedsættelse eller bortfald af erstatning. Hvis patienten anlægger sag ved
domstolen om prøvelse af ankenævnets afgørelse, kan Patientombuddet, som
sekretariatsbetjener ankenævnet, tillægge tilbagebetalingskravet opsættende
virkning, således at opkrævningen sættes i bero, indtil dommen foreligger.
Dette gælder også, hvis domstolens afgørelse ankes til en højere instans.
Patientombuddet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst, at nævnet
i 2013 ændrede i alt 14 % af de sager, der indebar en stillingtagen til Patient-
erstatningens afgørelser. Heraf var 3,5 % ændringer til skade for patienten.
Det samlede erstatningsbeløb i disse sager var på 7,1 mio. kr. I 2014 blev 14,6
% af sagerne ændret og i 5,1 % heraf var det til skade for patienten. Det sam-
lede erstatningsbeløb i disse sager var på 20,5 mio. kr.
Patientombuddet har herudover bl.a. oplyst, at de ændrede erstatningsbeløb i
2014 varierer væsentlig fra sag til sag. Lavest ændrede beløb var således
3.000 kr., mens den sag med den største ændring af erstatning angik et beløb
på 3.7 mio. kr. Patientombuddet giver således udtryk for, at opgørelserne for
2013 og 2014 viser, at der er så store udsving i erstatningsbeløbene, at det ik-
ke er muligt at give et meningsfuldt bud på, hvad det vil koste at ændre lovgiv-
ningen, så en udbetalt erstatning ikke kan kræves tilbagebetalt. Hertil kommer
ifølge Patientombuddet de udgifter, der vil være forbundet med behandling af
et forventeligt meget større antal ankesager end i dag.
Det er ikke Patientombuddet eller ministeriet bekendt i hvilket omfang, der kan
og rent faktisk er blevet krævet tilbagebetaling i de ovennævnte sager.
Det er således ikke muligt at oplyse, hvad det vil koste at ændre patientskade-
erstatningerne, så de flugter med arbejdsskadeerstatningerne. Der er tale om
to systemer, der varetager forskellige hensyn, og en ensretning af systemerne
vil ikke i alle tilfælde være til fordel for den enkelte skadelidte.
Med venlig hilsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3
Nick Hækkerup
/
Mie Saabye