PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

[email protected]

sum.dk

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Dato: 17. december 2014

Enhed: Sygehuspolitik

Sagsbeh.: SUMTK

Sags nr.: 1407006

Dok nr.: 1602618

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 3. december 2014

stillet følgende spørgsmål nr. 292 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-

byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-

medlem af udvalget Erling Bonnesen (V).

Spørgsmål nr. 292:

”Med henvisning til artiklen ”Svensk opbakning til tysk kritik af dansk atomaf-

fald”, der blev bragt i Information den 2. december 2014, bedes ministeren re-

degøre for:

a. de problemstillinger der rejses i artiklen, herunder hvorfor den danske rege-

ring anvender en planlægning på laveste/dårligste niveau, som ikke ville kunne

godkendes i Sverige?

b. om ministeren ikke er enig i at den danske planlægning burde foretages på

højeste/bedste niveau af hensyn til miljøet, naturen, den danske befolkning og

vore nabolande?

c. hvordan ministeren vil løse problemerne som følge af at atomaffaldet tilsy-

neladende er blandet sammen?

d. om ministeren er enig i udmeldingen fra Sverige om, at de 233 kg. såkaldt

dansk ”særligt affald” skal behandles som højaktivt affald, på samme måde

som det gøres i Sverige?

e. hvem der har ansvaret for, som det fremgår af artiklen, at dele af det danske

atomaffald er forkert klassificeret, og hvilke initiativer ministeren vil lægge op til

i den anledning?

f. hvordan ministeren mener, at problemerne skal løses, med at dele af det

danske atomaffald er mere langlivet, end de danske planer lægger op til, hvil-

ket må formodes, at betyde, at den aktuelle danske planlægning er utilstræk-

kelig?

g. hvad ministeren kan oplyse om de svenske erfaringer, og om ministeren vil

anbefale, at Danmark indgår i et tættere samarbejde med svenskerne om

planlægningen og håndteringen af det danske atomaffald?”

Svar:

Sundhedsstyrelsen/Statens Institut for Strålebeskyttelse har vedrørende

spørgsmålets punkt a oplyst følgende:

”I artiklen ”Svensk opbakning til tysk kritik af dansk atomaffald”, bragt i Infor-

mation den 2. december 2014 fremgår det, at Johan Swahn, direktør i MKG,

Miljöorganisationernas kärnavfallsgranskning i Sverige, finder, at sikkerheds-

kriterier opstillet for et slutdepot efter lukning i Danmark definerer en lavere

standard end foreskrevet i svensk lovgivning. Statens Institut for Strålebeskyt-

telse kan i den anledning oplyse, at det fremgår af de svenske strålebeskyttel-

sesmyndigheders anvisninger om beskyttelse af mennesker og miljø i forbin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

delse med deponering af radioaktivt affald (SSMFS-2008-37), at det svenske

kriterie for godkendelse af sikkerhed er på niveau med de danske reference-

doser for et slutdepot efter lukning (0,01 mSv om året). Vurdering af sikkerhed

og godkendelse af depoter til deponering af radioaktivt affald foregår således

med baggrund i de samme grundlæggende kriterier for sikkerhed i både Sve-

rige og Danmark. I SSMFS-2008-37 angives også tidsrum over hvilket den

strålebeskyttelsesmæssige sikkerhed ved et depot skal vurderes. Vedrørende

disse aspekter af sikkerhed for et dansk slutdepot henvises til besvarelsen af

spørgsmålets punkt f.”

Vedrørende spørgsmålet punkt b henvises til besvarelsen af punkt a.

Vedrørende spørgsmålets punkt c henvises til besvarelsen af SUU, alm. del,

spørgsmål 233.

Sundhedsstyrelsen/Statens Institut for Strålebeskyttelse har vedrørende

spørgsmålets punkt d oplyst følgende:

”Dansk Dekommissionering har i et notat med titlen ”Det særlige affald – ind-

hold af radioaktive stoffer, udbrænding og varmeudvikling” redegjort for det

særlige affalds karakteristika, herunder det særlige affalds oprindelse, be-

standdele, mængder, aktivitetsindhold og varmeudvikling. De nukleare til-

synsmyndigheder har i et svar meddelt at det særlige affald, som beskrevet i

notatet, ikke skal klassificeres som højaktivt affald, men tilføjer, at ”da det sær-

lige affald omfatter enheder med vidt forskellige aktivitets- og effektkoncentra-

tioner, vil sikkerheden ved slutdeponeringen af det særlige affald (og det øvri-

ge affald) først kunne dokumenteres i forbindelse med de specifikke vurderin-

ger for en valgt depot/lagerløsning og under hensyntagen til alle relevante

egenskaber af affaldet.” Der er således ikke på baggrund af klassifikationen af

det særlige affald taget stilling til en endelig deponeringsløsning for dette af-

fald. I Beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt af-

fald, der indgik i redegørelse R4 af 15. januar 2009 fra ministeren for sundhed

og forebyggelse til Folketinget fremgår det endvidere, at det danske affald om-

fatter langlivet lav- og mellemaktivt affald, fx det særlige affald, og at denne del

af affaldet kan være afgørende for valg af depotkoncept og for resultatet af

sikkerhedsvurderinger m.m. af et evt. dansk slutdepot. Dette fremgår også af

de gennemførte forstudier, der blev offentliggjort i maj 2011.”

Dansk Dekommissionering har supplerende oplyst, at de 233 kg særligt affald

klassificeres efter IAEA’s retningslinjer som mellemaktivt affald.

Der henvises i øvrigt til besvarelsens af SUU, alm. del, spørgsmål 280.

Sundhedsstyrelsen/Statens Institut for Strålebeskyttelse har vedrørende

spørgsmålets punkt e oplyst følgende:

”Det danske radioaktive affald klassificeres i overensstemmelse med anvisnin-

gerne i IAEA’s publikation GSG-1, Classification of radioactive waste. I GSG-1

præsenteres ingen specifikke, kvantitative kriterier for afgrænsning af affalds-

kategorier. I stedet fokuseres på opretholdelsen af langsigtet sikker håndtering

og opbevaring (”long term safety”). I dokumentet opstilles kvalitative mål for

klassifikation af affald, samt kvantitative mål som kan bruges i specifikke vur-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

deringer af ”long term safety” for en given mængde og type af affald med en

given deponeringsløsning. Klassifikationen af det danske radioaktive affald af-

spejler således en kvalitativ klassificering. Den endelige demonstration af ”long

term safety” kan først leveres, når alle relevante kvantitative mål for affaldet

kan vurderes i sammenhæng med et valgt depot koncept og et veldefineret

geologisk deponeringsmiljø.

I artiklen fremføres, at Gerhard Schmidt fra det tyske Öko-Institut i Darmstadt

finder det danske affald forkert klassificeret. Der refereres her til, at det i ar-

bejdspapiret antages, at affaldet skal deponeres således at aktiviteten i affal-

det efter 300 år er aftaget til under frigivelsesniveauer for radioaktive stoffer.

Dette er ikke et kriterie for deponeringen af det danske radioaktive affald, og

kritikken har ikke bund i faktuelle forhold.”

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af SUU, alm. del, spørgsmål 231.

Sundhedsstyrelsen/Statens Institut for Strålebeskyttelse har vedrørende

spørgsmålets punkt f oplyst følgende:

”De særlige forhold der skal tages i betragtning med henblik på deponering af

langlivet radioaktivt affald, er bl.a. adresseret i Beslutningsgrundlaget for et

dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald (2008), samt i Dansk Dekom-

missionerings forstudie om depotkoncepter fra 2011. Der er i disse dokumen-

ter ikke givet udtryk for at hensynet til sikkerheden over lang tid i forbindelse

med deponering af de langlivede dele af det danske radioaktive affald, skulle

fraviges. I forstudierne tages således udviklingen af et depot over perioder på

tusinder af år under overvejelse. Forstudierne er såkaldte ”feasibility studies”,

dvs. studier der skal afdække om etablering af et slutdepot kan gennemføres

under overholdelse af de opstillede sikkerhedskriterier. Yderligere, og mere

detaljerede, studier skal gennemføres når en lokalitet med veldefineret depo-

neringsgeologi samt et depot koncept er defineret. Disse studier skal bl.a. og-

så se på scenarier for udvikling af et depot over lange tidshorisonter.”

Jeg kan henholde mig til det af SST/SIS oplyste.

Vedrørende spørgsmålets punkt g kan jeg oplyse, at såfremt det besluttes at

gå videre med slutdepotsporet, vil et uafhængigt internationalt ekspertpanel

blive inddraget for at granske processen og de tekniske forhold omkring etab-

lering af et slutdepot, herunder sikkerhedsanalyserne, jf. besvarelsen af

spørgsmål 237. Som det også fremgår af besvarelsen af spørgsmål 237, har

det svenske firma Studsvik været inddraget ved udarbejdelsen af forstudierne.

Med venlig hilsen

Nick Hækkerup

Tove Kjeldsen