Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 12. november 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMMNI
Sags nr.: 1405885
Dok nr.: 1575253
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 10. oktober 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 29 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Uffe
Elbæk (MFU).
Spørgsmål nr. 29:
’’Af LGBT Danmarks høringssvar til Sundhedsstyrelsens udkast af 2. juni til
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede fremgår det, at for-
eningen mener, at Sundhedsstyrelsens tiltag i vejledningen ikke bidrager til at
fremme transkønnedes rettigheder og muligheder for at leve det liv, de ønsker.
Særligt den psykiatriske udredning bidrager ifølge LGBT Danmark til en øget
umyndiggørelse af transkønnede. Hvordan forholder ministeren sig til LGBT
Danmarks kritik af, at transkønnede vil opleve en øget umyndiggørelse som
følge af Sundhedsstyrelsens vejledning?”
Svar:
I forbindelse med besvarelse af spørgsmålet har ministeriet anmodet Sund-
hedsstyrelsens om en udtalelse.
Sundhedsstyrelsen udtaler:
”Sundhedsstyrelsen kan hertil bemærke, at Sundhedsstyrelsens kommende
vejledning om udredning og behandling af transkønnede fastlægger, hvordan
læger udviser omhu og samvittighedsfuldhed ved udredning og behandling af
transkønnede, som ønsker kønsmodificerende behandling, og den fastlægger
ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner. Vejledning stil-
ler en række krav til lægerne med det formål at sikre patientsikkerheden og
kvaliteten under samtidig respekt for den transkønnede i forbindelse med ud-
redning og behandling. Den kommende vejledning tager endvidere udgangs-
punkt i den nu reviderede lovgivning på området.
Det bliver således i vejledningen understreget, at udredning og eventuel be-
handling skal tage udgangspunkt i patientens situation og foretages med en
åben, rummelig, værdig og respektfuld tilgang til patientens problemstilling og
med inddragelse af patientens synspunkter og ønsker. Det vil ligeledes blive
understreget, at transkønnethed eller transseksualitet ikke anses som udtryk
for en somatisk eller psykiatrisk lidelse.
Vejledningen fastlægger, at den sundhedsfaglige udredning af kønsidentitets-
problemer alene er relevant, når den transkønnede har et ønske om kønsmo-
dificerende behandling i form af hormonbehandling og kirurgi, herunder kastra-
tion. Det bliver i den forbindelse fremhævet, at kønsskiftet kan ske til den grad,
som den transseksuelle ønsker, når betingelser og forudsætninger herfor i øv-
rigt er opfyldt.