Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1491420_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 29. januar 2015
Enhed: Sundhedsøkonomi
Sagsbeh.: SUMSMJ
Sags nr.: 1405588
Dok nr.: 1628038
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 27. november 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 269 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 269:
’’Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 27. november
2014 om patientdata i sundhedsvæsenet.”
Svar:
./.
Vedlagt talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmålene N, O og T på samrå-
det den 27. november 2014.
Under samrådet gjorde jeg i min indledende tale og mine efterfølgende svar på
spørgsmål fra udvalget rede for persondatalovens betydning i forhold til vurde-
ringen af den behandling af data, som har fundet sted i relation til den såkaldte
DAMD-database (som ikke er eller kan godkendes som klinisk kvalitetsdata-
base, da den ikke vedrører en afgrænset patientgruppe).
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse deltog efter samrådet den 11. de-
cember 2014 i et møde mellem Datatilsynet og Region Syddanmark, som er
dataansvarlig for den såkaldte DAMD-database.
Datatilsynet havde på mødet bemærkninger til ministeriets fortolkning af for-
holdet mellem sundhedsloven og persondataloven. Det stod efter mødet klart,
at sundhedsloven
udtømmende
regulerer adgangen til, at læger (sundheds-
personer) videregiver helbredsoplysninger, der stammer fra behandlingssam-
menhænge. Det gælder ikke kun for lægers videregivelse af helbredsoplysnin-
ger til kliniske kvalitetsdatabaser, men videregivelse af helbredsoplysninger fra
behandlingssammenhænge generelt.
./.
Som bilag vedlægger jeg derfor
Notat om reglerne i sundhedsloven om vide-
regivelse m.v. af personoplysninger og forholdet til persondataloven,
som har
været drøftet med Justitsministeriet, idet jeg skal anmode om, at dette notat
betragtes som et supplement til den redegørelse for regelgrundlaget, som jeg
gav under samrådet den 27. november 2014.
Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke sig, at den behandling af per-
sonoplysninger (helbredoplysninger), som har fundet sted i relation til den så-
kaldte DAMD-database, både er reguleret af sundhedsloven (videregivelse) og
persondataloven (opbevaring, systematisering, brug m.v.), og at konklusionen
på sagen fortsat er, at der ikke har været fornøden hjemmel til væsentlige dele
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
af den behandling, som har fundet sted. Dette er baggrunden for, at Region
Syddanmark som dataansvarlig har besluttet at slette data.
Der er således intet ændret i forhold til den aftalte proces vedr. data i sund-
hedsvæsenet, som indledes med et møde med sundhedsordførerne fra alle
Folketingets partier, torsdag den 5. februar 2015, kl. 14, i Ministeriet for Sund-
hed og Forebyggelse.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Sine Mutanu Jungersted