PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Enhed:

Sagsbeh.:

Sags nr.:

Dok. Nr.:

Dato:

Sundhedsøkonomi

SUMSMJ

1405588

1581322

26. november 2014

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Samrådstale til besvarelse af spørgsmål N, O og T

Samrådsspørgsmål N

– fremsat af Daniel Rugholm (KF)

Vil ministeren redegøre for de problemstillinger, der knytter sig til indsamling af store

mængder generelle patientdata i sundhedsvæsenet uden patienternes samtykke, herunder

hvorvidt indsamling af data er ulovlig, når der ikke er tale om afgrænsede grupper af

patienter? Hvilke overvejelser giver det ministeren anledning til? Der henvises til

udsendelsen ”Orientering” på DR P1 den 29. september 2014.

Samrådsspørgsmål O

– fremsat af Özlem Sara Cekic (SF)

Mener ministeren, at den omfattende indsamling af patientdata er inden for lovens

rammer? Og hvis svaret er nej, hvad vil ministeren da konkret gøre for at stoppe den

omfattende indsamling af patientdata?

Samrådsspørgsmål T

– fremsat af Özlem Sara Cekic (SF)

Vil ministeren tage initiativ til, at en central myndighed skal have ansvaret for

de data, der bliver indsamlet?

Med formandens tilladelse vil jeg gerne svare de tre

samrådsspørgsmål N, O og T under ét.

Jeg tror, at vi alle kan blive enige om, at de kommende

sygehusbyggerier med moderne, højteknologisk apparatur er

vigtige for et godt sundhedsvæsen.

At dygtige læger, sygeplejersker, psykologer, diætister, SOSU-

assistenter og fysio- og ergoterapeuter alle er nødvendige for, at

vi kan drive gode sygehuse og kommunale sundhedstilbud på

tværs af sektorer.

lægehelikoptere

udkantsområderne

ambulancetjeneste, som kommer i akutte tilfælde, er

nødvendige for, det sundhedsvæsen, vi alle sætter pris på.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

Og, at sundhedsvæsenet konstant skal udvikles for, at fru

Poulsen kan være tryg, hvis hun eller hendes børn og børnebørn

får en alvorlig sygdom eller behov for akut behandling.

Grundlaget for udviklingen af nye behandlingsmetoder og

dermed grundlaget for et bedre sundhedsvæsen er indsamling

af patient- og helbredsoplysninger om sygdomstilstand.

Uden registreringer og indsamling af data er det ikke muligt at

fastslå, hvordan konkrete behandlinger rent faktisk virker. Hvilke

der er effektive. Hvilke der er uden effekt. Og hvilke der har

alvorlige bivirkninger. Sat på spidsen – hvilke behandlinger er

der høj risiko for, at patienterne dør af, og hvilke bidrager til et

bedre liv.

Uden indsamling af data vil patienten ikke kunne tilbydes den

bedste behandling.

Uden viden fra patientdata vil vi ikke kunne sikre en god styring

af sundhedsvæsenet ud fra bedste praksis og højeste

effektivitet. Det er nødvendigt, hvis sundhedsvæsenet skal

imødegå fremtidens efterspørgsel og udfordringer.

Med andre ord – indsamling og bearbejdning af

patientoplysninger i kliniske kvalitetsdatabaser er nødvendig for

udvikling af kvaliteten og effektiviteten af vores

sundhedsvæsen.

Lad mig komme med et konkret eksempel.

Kvalitetsdatabasen Dansk Børnecancer Register har til formål at

monitorere og udvikle kvaliteten af behandlingen af børn med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

cancer. I årene 2008 til 2011 oplevede man relativt mange

dødsfald hos børn med leukæmi, forårsaget af svampeinfektion.

I 2011 indførte man på grundlag af denne viden, en fælles

forebyggende behandling mod svampeinfektioner på de danske

børneafdelinger. Det har formentlig bidraget til at reducere

antallet af dødsfald.

Dette er blot ét af mange eksempler på, hvor indsamling af

oplysninger i kliniske kvalitetsdatabaser og forskning har rykket

udviklingen og kvaliteten i behandlingsindsatsen for de danske

patienter. Og her helt konkret reddet børns liv.

Jeg vil gerne understrege, at indsamlingen af følsomme

patientdata, hverken har til formål at ”ødelægge” fortroligheden

mellem læge eller patient, eller må komme i vejen for lægernes

tavshedspligt. Der indsamles ikke bare data for data’ens eller

forskernes skyld. Men for patienternes skyld.

Indsamlingen af patientdata har ét overordnet hensyn – at

bidrage til et bedre sundhedsvæsen. Patientdata er vigtig uanset

om man er patient, kliniker, forsker, leder, administrator eller

politiker.

Når jeg, som

patient

møder sundhedsvæsenet, er det vigtigt at

sygehuslægen har adgang til relevante informationer om mig,

om mit konkrete sygdomsforløb og måske endda min

sygdomshistorik. Det er vigtigt, at lægen ved, om jeg tager noget

særligt medicin, ved hvad mine sidste blodprøver viste, og om

jeg har forhøjet kolesterol. Om jeg tåler narkose eller ej, og så

videre.

Det gør derfor indtryk på mig, når Danske Patienters direktør

Morten Freil skriver til mig i et åbent brev (som

Sundhedsudvalget også har fået en kopi af), at, og jeg citerer:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4

”Danske Patienter er bekymrede for, at debatten om indsamling

og brug af data til kvalitetsudviklingen i almen praksis kan føre

til politiske løsninger, som får alvorlige konsekvenser for

patienterne.

Det er både i den enkelte patients og i alle patienters interesse,

at man målrettet udvikler og forbedrer behandlingskvalitet og

patientsikkerhed i almen praksis. Et af midlerne til at udvikle

kvaliteten er at registrere data og skabe grundlag for

sammenligninger af resultater.”

Jeg er helt enig – indsamling af data, der kan udvikle og forbedre

behandlingskvalitet og patientsikkerhed er i særdeleshed i

patienternes interesse. Og det bekræfter mig i, at patienterne

deler synspunktet om, at dataindsamling er til patientens bedste

og en nødvendighed for, at vi kan sikre en høj patientsikkerhed

og kvalitet.

Forskerne

har ligeledes brug for patientdata fx til at se på

effekter af behandlingsforløb. Om det man gør på Holstebro

Sygehus virker bedre, end det man gør i Hillerød.

Fx har forskning fra den ortopædiske kvalitetsdatabase for

hoftebrud på baggrund af data fra databasen og registerdata

bl.a. undersøgt om store sygehuse altid er bedre end mindre

sygehuse i forhold til behandling af hoftebrud.

Konklusionen er – hvilket jo ikke er den historie, vi plejer at høre

– at patienter behandlet på enheder med stort volumen (mange

patienter):



har dårligere overlevelse



modtager færre ydelser under indlæggelse



har længere liggetider

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5

I forhold til patienter indlagt på små og middelstore afdelinger.

Dette er værdifuld viden for klinikere, administratorer og ledere

i sundhedsvæsenet i forhold til tilrettelæggelse af

behandlingsforløb, sygehusstruktur og sammenlægning af

afdelinger mv. Det er vigtigt at vide, hvad der skaber gode

patientforløb, og her skal de store sygehuse lære af de mindre.

Klinikeren

kan bruge patientdata til at evaluere egen

behandlingsindsats og sammenligne sig selv med andre. Det kan

understøtte læring og spredning af bedste praksis i klinikken.

I almen praksis har de datafangst, der er et program, som er

installeret i den praktiserende læges journalsystem, som

indsamler og bearbejder oplysningerne til kvalitetsrapporter.

Lægen kan på den måde bruge kvalitetsdata som et værktøj til

både at få et overblik over egne patienter, og til at finde frem til

de patientgrupper, som lægen bør have særlig fokus på fx hvis

kvalitetsrapporten viser, at en sammenligning af lægens

diabetespatienters blodtryksværdier afviger fra lands-, regions-

eller kommuneniveauet.

Og, det virker rent faktisk.

En forskergruppe på Institut for Virksomhedsledelse og

Økonomi (IVØ) på Syddansk Universitet har analyseret

datafangst i almen praksis.

Forskerne har set på behandling af diabetes patienter hos

henholdsvis alment praktiserende læger, som anvender

datafangst og praktiserende læger, som ikke anvender

datafangst i perioden 2008 til 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6

Deres analyse viser, at antallet af diabetespatienter, der

indlægges som følge af komplikationer, er faldet mere blandt

læger tilmeldt datafangst end andre.

Ifølge rapporten tyder tallene på, at de læger, som bruger

datafangst, i gennemsnit undgår en diabetesindlæggelse om

året i forhold til de læger, der ikke er tilmeldt systemet.

Samtidigt tyder undersøgelsen på, at de læger, der anvender

datafangst, har en tættere kontakt til deres diabetespatienter og

dermed er bedre til at holde dem velbehandlede og ude af

sygehusene.

Brug af kvalitetsdata i almen praksis giver således færre

indlæggelser på sygehusene. Det er godt for patienterne, men

også for sundhedsvæsenet, som står overfor et stort

efterspørgselspres.

Endeligt kan

ledelsen

på sygehusene og administratorerne i

regionerne og staten, Sundhedsstyrelsen og vi politikere bruge

sundhedsdata på et overordnet niveau til styring og opfølgning

på resultater og kvalitet ved:



at synliggøre sundhedsvæsenets resultater

at følge op på kvalitet og kliniske retningslinjer

at styre efter bedste praksis

og til at sikre et effektivt sundhedsvæsen

Et konkret eksempel.

Kvalitetsdatabasen for apopleksi (blodprop i hjernen eller

hjerneblødning) har understøttet implementeringen af fælles

landsdækkende kliniske retningslinjer for behandling af

apopleksi, og dermed understøttet en ensartet høj kvalitet i hele

landet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7

Der er evidens for, at der bør foretages en ultralydsundersøgelse

af halspulsårer hos apopleksipatienter for at finde eventuelle

karforsnævringer, der kan give risiko for en ny blodprop eller

hjerneblødning.

I 2007 fik gennemsnitligt 65 pct. af patienterne foretaget denne

undersøgelse, men der var stor variation på tværs af landet

mellem 85 pct. og 35 pct. afhængigt af, hvor patienten boede.

I 2013 – efter implementering af landsdækkende kliniske

retningslinjer fik 98 pct. af alle patienter evidensbaseret

behandling og variationen mellem regionerne var væk.

I lyset af ovenstående eksempler må der ikke herske nogen tvivl

om, at kvalitetsdata er en nødvendighed for udvikling og

forbedring af vores sundhedsvæsen på linje med



dygtige og kompetente sundhedspersoner



moderne og højteknologiske sygehuse



lægehelikoptere og akutberedskab

[Patienternes tillid]

Men der må heller ikke herske tvivl om, at al indsamling og brug

af patientfølsomme oplysninger skal foregå inden for

lovgivningens rammer og i sikre systemer.

Sundhedsloven og persondataloven giver gode og sikre rammer

for behandling af patientdata, og som afvejer de mange – nogle

gange modstridende – hensyn der kan være i brugen af

sundhedsdata. Lovgivningen forener således langt hen ad vejen

– særligt tre vigtige hensyn:



hensynet til kvalitetsudvikling og vores vision om et endnu

bedre og dygtigere sundhedsvæsen



hensynet til forskning og udvikling af viden om bedste praksis

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 8



hensynet til patientens fortrolighed og værn om privatliv

Vi skal gøre alt for at bevare patienternes tillid, så vi ikke ender i

en situation, som den vi har været i den seneste tid, hvor vi

risikerer, at datafrygten får overtaget, og ”bomber” almen

praksis tilbage til papiralderen – som det meget billedeligt har

været beskrevet i Dagens Medicin.

[Sundhedsloven]

Lad mig derfor kort redegøre for reglerne vedrørende kliniske

kvalitetsdatabaser. De kliniske kvalitetsdatabaser reguleres

overordnet set af to love – sundhedsloven og persondataloven.

Reglerne for godkendelse, herunder krav til kvalitetsdatabasens

formål og virke er reguleret i sundhedsloven. Mens behandling

af data i de kliniske kvalitetsdatabaser i forhold til indsamling,

videregivelse og anvendelse, som udgangspunkt reguleres i

persondataloven.

Der er 68 godkendte kliniske kvalitetsdatabaser, som en

offentlig myndighed er dataansvarlig for. En klinisk

kvalitetsdatabase er defineret i bekendtgørelsen, som knytter

sig til sundhedslovens § 196, som ”et

målbare indikatorer, der – med udgangspunkt i det enkelte

patientforløb – kan belyse og bidrage til forbedring af kvaliteten

af sundhedsvæsenets indsats og resultater for en nærmere

bestemt gruppe af patienter.”

Statens Serum Institut er i henhold til sundhedslovens § 196

bemyndiget til at godkende landsdækkende og regionale kliniske

kvalitetsdatabaser, som en offentlig myndighed er dataansvarlig

for. Statens Serum Institut har ikke bemyndigelse til at godkende

andre typer databaser eller registre, og instituttets godkendelse

beror på, at den dataansvarlige myndighed anmelder den

kliniske kvalitetsdatabase til Datatilsynet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 9

I forhold til Region Syddanmark og DAMD har Statens Serum

Institut godkendt i alt fem kliniske kvalitetsdatabaser. Fire

sygdomsspecifikke kliniske kvalitetsdatabaser for KOL, diabetes,

hjertesvigt og depression. Herudover er der godkendt en

fællesdatabase, som fungerer som en slags ”administrativ

paraply”. Indholdet i denne fællesdatabase er alene indholdet i

de fire godkendte kliniske kvalitetsdatabaser.

Den ”administrative” fællesdatabase må ikke forveksles med

DAMD-databasen, der er den database, som datafangst

indsamler alle kodninger fra almen praksis i. Denne brede

database er omfattende og er ikke på noget tidspunkt, og skulle

heller ikke være blevet, godkendt af Statens Serum Institut eller

Sundhedsstyrelsen, som var godkendelsesmyndighed indtil

2012, hvor ministeriet foretog en omorganisering på området.

Dette er helt i overensstemmelse med reglerne, fordi kliniske

kvalitetsdatabaser alene må indeholde oplysninger for en

afgrænset gruppe af patienter. DAMD-databasen indeholder

derimod alle oplysninger, som kodes i almen praksis, og kan

således ikke afgrænses til en bestemt gruppe af patienter.

[Persondataloven]

Persondataloven regulerer enhver behandling (herunder

registrering, opbevaring, videregivelse, samkøring, indsamling,

systematisering, tilpasning, brug, etc.) af oplysninger i de

kliniske kvalitetsdatabaser.

Den dataansvarlige skal derfor forinden en godkendt klinisk

kvalitetsdatabase tages i brug, foretage anmeldelse til

Datatilsynet (dvs. foretage en orientering om, at behandlingen

foretages). Herudover skal der indhentes en udtalelse fra

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 10

Datatilsynet. Datatilsynet har ikke en afgørelseskompetence,

men alene en udtalelseskompetence.

Disse krav om anmeldelse og efterfølgende udtalelse har ingen

betydning for behandlingens materielle gyldighed – dvs. om

behandlingen af data er lovlig, men varetager bl.a. hensynet til

gennemskuelighed og kontrol, herunder offentlighedens

kendskab til databaserne og Datatilsynets mulighed for at føre

kontrol og tilsyn.

For at sige det på en anden måde:

Datatilsynet går altså

ikke

– i forbindelse med modtagelsen af

en anmeldelse og udarbejdelsen af en udtalelse – ind i en

realitetsprøvelse af, om behandlingen af personoplysninger,

som den er beskrevet, kan ske lovligt. Altså om den

bestemmelse, som er angivet som hjemmel for behandlingen, er

opfyldt.

Datatilsynet tjekker fx ikke, om persondatalovens § 10 er

opfyldt, dvs. om behandlingen af personhenførbare

helbredsoplysninger kun sker

”med henblik på at udføre

statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig

samfundsmæssig betydning”,

og at behandlingen er

”nødvendig

for udførelsen af undersøgelserne.”

[Datatilsynets tilsynssag]

Datatilsynet har kompetence til at føre tilsyn med behandling af

personoplysninger efter persondataloven og har på baggrund af

presseomtalen af DAMD indledt en tilsynssag i forhold til Region

Syddanmark, som er dataansvarlig for DAMD-databaserne. Som

led i tilsynssagen har Datatilsynet bedt Region Syddanmark

besvare en række spørgsmål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 11

Region Syddanmark har i forbindelse med denne tilsynssag

oplyst til Datatilsynet, at DAMD-databaserne er oprettet med

hjemmel i persondatalovens § 10, stk. 1, med kvalitetsudvikling i

almen praksis som formål. Det følger heraf, at kvalitetsdata fra

DAMD-databaserne alene må behandles og anvendes til brug for

statistik eller videnskabelige undersøgelser.

[Hvad gjorde ministeriet/SSI, da sagen rullede]

Datatilsynet har altså i begyndelsen af oktober taget sagen op

med Region Syddanmark. Regionen har som dataansvarlig

myndighed ansvaret for at sikre, at enhver indsamling og

anvendelse af data i DAMD sker inden for lovgivningens

rammer.

Sideløbende hermed anmoder Statens Serum Institut, som det

fremgår af udredning – og jeg citerer:

”[…] primo oktober 2014 DAK-E om, at der alene indhentes

kvalitetsrelaterede data i henhold til Sundhedsstyrelsens

bekendtgørelse nr. 459 af 16. maj 2006 knyttet til de fire

sygdomsspecifikke kvalitetsdatabaser, hjertesvigt,

voksendiabetes, depression og KOL, mens udredningen pågår.

Og efterfølgende angiver Region Syddanmark, at regionen har

givet DAK-E instruks herom.

[Bekendtgørelse om almen praksis]

Som I ved, vedtog Folketinget sidste forår en ændring af

sundhedsloven, der lovfæstede de praktiserende lægers pligt til

at foretage kodning og anvende det såkaldte datafangstmodul

for 8 folkesygdomme. Denne pligt blev allerede indført i

overenskomsten i 2011 med en gradvis indfasning frem til 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 12

Formålet var bl.a. at øge anvendelsen af datafangstmodulet, så

flere læger fik et bedre overblik over egne patienter, og bedre

muligheder for kvalitetsudvikling.

Det er derfor vigtigt at fastslå, at bestemmelserne i

databekendtgørelsen på lange stræk er en lovfæstelse af

forpligtelser, som lægerne allerede havde i medfør af den

overenskomst, som lægerne frivilligt havde indgået med

regionerne [RLTN].

Implementeringen af databekendtgørelsen er imidlertid ikke

påbegyndt i regionerne. Der mangler – så vidt jeg er oplyst –

nogle tekniske løsninger før, at regionerne kan indhente data

med hjemmel i bekendtgørelsen.

Der er endvidere i pressen rejst tvivl om grundlaget for

kodningen m.v. for alle de otte folkesygdomme og

indberetningen til den såkaldte DAMD-database har været på

plads, herunder at de nødvendige anmeldelser til Datatilsynet

har været foretaget.

Datatilsynet har ved en telefonisk henvendelse til ministeriet

den 14. august 2014 bl.a. tilkendegivet, at DAMD-databasen i

anmeldelsen til Datatilsynet er benævnt ”Dansk

AlmenMedicinsk database for diabetes”. Derfor bemærkede

Datatilsynet overfor ministeriet, at der henstår en opgave for

regionen med at få opdateret anmeldelsen.

Som jeg nævnte tidligere, har kravet om anmeldelse til

Datatilsynet og efterfølgende udtalelse ikke betydning for

databehandlingens materielle gyldighed. Det er derimod op til

den dataansvarliges myndighed selv at vurdere det materielle

grundlag for databehandlingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 13

Inden indsamling, anvendelse og videregivelse af data kan ske i

fuldt omfang i henhold til bekendtgørelsen om kodning og

datafangst m.v., skal regionerne sørge for, at de tekniske

forudsætninger er på plads. Det skal endvidere sikres, at de

nødvendige godkendelser og anmeldelser er på plads for så vidt

angår de fire resterende kroniske sygdomsområder, hvortil der

ikke foreligger godkendte kliniske kvalitetsdatabaser.

Indtil Region Syddanmark har fundet en løsning for

indberetningen fra almen praksis, vil der derfor ikke kunne

videregives oplysninger fra databasen om alle otte kroniske

sygdomme til lægerne selv og regionerne. Og lægerne vil

naturligvis ikke blive pålagt bødestraf for ikke at indberette disse

data.

[Møde med Danske Regioners formandskab]

Herudover har jeg på et møde tidligere på måneden med Bent

Hansen og Carl Holst fra Danske Regioner bedt dem facilitere en

grundig gennemgang af alle de kliniske kvalitetsdatabaser, som

regionerne er dataansvarlige for i forhold til,



om alle godkendelser og anmeldelser er på plads



om indsamlingen af oplysninger er i overensstemmelse med

formålet for en klinisk kvalitetsdatabase

Jeg gjorde det klart på mødet, at regionerne har et meget stort

ansvar og forpligtelse som dataansvarlige myndigheder for de

kliniske kvalitetsdatabaser. De skal således sikre, at al

behandling – dvs. indsamling, analysering, videregivelse mv. – af

patientdata sker sikkert, respektfuldt og inden for lovens

rammer.

Samtidig skal vi heller ikke underkende, at etableringen og

kvalitetssikringen af de kliniske kvalitetsdatabaser hyppigt

bygger på dygtige og engagerede ildsjæle i regionerne. Det giver

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 14

derfor god mening, at databaserne er forankret i regionerne, så

vi sikrer det tætte bånd til klinikerne.

Men der er meget på spil.

Der skal være styr på hjemlerne i lovgivningen, gennemsigtighed

og god sagsbehandlingsskik i forhold til indsamlingen og

anvendelsen af patientdata. Ellers kan vi i sidste ende risikere at

miste patienternes tillid til indsamlingen af data. Det vil være en

alvorlig trussel mod vores fælles sundhedsvæsen. Det vil med

andre ord være en katastrofe – ikke mindst for

patientsikkerheden.

Danske Regioner har fået til den 20. januar i det nye år til at

gennemgå alle de kliniske kvalitetsdatabaser og få eventuelle

andre manglende anmeldelser mv. bragt i orden.

[Statens Serum Instituts udredning]

Og hvad vil jeg, ministeriet og Statens Serum Institut så gøre

fremadrettet?

Da sagen om DAMD-databaserne begyndte at rulle, igangsatte

Statens Serum Institut en udredning af hændelsesforløbet fra

godkendelsen af den kliniske kvalitetsdatabase om diabetes i

2007 til godkendelse af de næste tre databaser og

korrespondancen omkring indsamlingen af data via datafangst

mv. mellem Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og

forskellige regionale parter, herunder Region Syddanmark og

Danske Regioner.

Sagen strækker sig over syv år og involverer forskellige

medarbejdere i alle sektorer, samtidigt med, at

godkendelseskompetencen er skiftet undervejs fra

Sundhedsstyrelsen til Statens Serum Institut i 2012. Der er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 15

derfor gået noget historik tabt undervejs, der skulle genskabes i

forbindelse med udredningen.

Udredningen blev offentliggjort i går, men den har forinden

været i høring i Danske Regioner og Region Syddanmark, så vi er

sikre på, at sagen er belyst fra alle sider.

Lad mig fremhæve udredningens to overordnede konklusioner:

For det første er Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Instituts

godkendelser af de kliniske kvalitetsdatabaser for afgrænsede

grupper af patienter vedrørende henholdsvis diabetes, KOL,

hjertesvigt, depression og fællesdatabasen sket i

overensstemmelse med sundhedslovens § 196 og tilhørende

bekendtgørelse. Der vurderes ikke at have været

hjemmelsmæssig uklarhed vedrørende Sundhedsstyrelsens og

Statens Serum Instituts godkendelser af databaserne relateret til

DAMD fra 2007 og frem.

[Det skal understreges, at den godkendte fællesdatabase er en

”administrativ” fællesdatabase, som ikke skal forveksles med

DAMD-databasen i Region Syddanmark.]

For det andet har de centrale sundhedsmyndigheder og de

øvrige involverede parter siden 2007 haft kendskab til, at

konstruktionen af datafangst har gjort, at data fra de

praktiserende lægers journaler blev indsamlet bredt.

Sundhedsstyrelsen har på den baggrund, og i forbindelse med

de tidlige drøftelser [tilbage i 2007] af mulighederne for DAMD i

relation til bekendtgørelsen tilkendegivet, at anvendelse af data

i DAMD – udover til godkendte kliniske kvalitetsdatabaser –

henhører under persondatalovgivningen, og er

Justitsministeriets område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 16

Statens Serum Institut har – som det fremgår af udredningen –

ikke fundet anledning til at ændre på tidligere vurderinger

foretaget af Sundhedsstyrelsen og sidenhen Statens Serum

Institut.

Der er dog eksempler i udredningen, som sandsynliggør, at

sagsbehandlingen, herunder bl.a. at kommunikationen kunne

have været mere klar og gennemskuelig.

Som opfølgning på udredningen vil Statens Serum Institut derfor

gennemføre tiltag med henblik på at styrke kommunikationen

og forbedre procedurerne på området yderligere, så lignende

situationer fremover forebygges.

[Afslutning]

Det er vigtigt for mig her til sidst at få understreget, at vi i

Danmark har et rigtigt godt sundhedsvæsen, som yder

behandling af høj faglig kvalitet.

Der er på sundhedsområdet en mangeårig tradition for

registrering og dokumentation. Flere af vores nationale

sundhedsregistre og kliniske kvalitetsdatabaser regnes blandt

nogle af de mest detaljerede i verden.

Vi har derfor i Danmark store potentialer for klinisk forskning i

verdensklasse. Og vi har store potentialer for endnu bedre brug

af sundhedsdata på sundhedsområdet – hos klinikerne,

patienterne og administratorerne.

Jeg vil derfor gerne advare imod, at vi tager indsamling og brug

af patientdata som ”gidsel” i en politisk dagsorden. Lad os holde

fokus på vores alles interesse – patientdata er til for at blive

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 17

brugt til kvalitetsudvikling, til forbedring af patientsikkerheden

og til at sikre en ensartet høj kvalitet baseret på bedste praksis.

Det skylder vi patienterne.