Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 30. januar 2015
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPCLV
Sags nr.: 1406859
Dok nr.: 1632352
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 26. november 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 264 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott
Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 264:
’’Ifølge "Anbefalinger for svangreomsorgen" er formålet med sundhedsvæse-
nets indsats i forbindelse med graviditet, fødsel og barselsperiode at bidrage
til, at mor og barn får så godt et forløb som muligt. Indsatsen skal være sund-
hedsfremmende, forebyggende og behandlende, og den skal styrke og bistå
kvinden og hendes partner/familien under hele forløbet. Målet er, at denne pe-
riode gennemleves som en sammenhængende, naturlig livsproces med mu-
lighed for personlig udvikling og tryghed. I lyset af udsendelsen "DR2 under-
søger" om travlhed på danske fødeafdelinger, der blev bragt på DR2 den 29.
oktober 2014, bedes ministeren redegøre for, hvorvidt det indtryk der står til-
bage efter udsendelsen harmonerer med det beskrevne formål med svangre-
omsorgen, og hvilke overvejelser udsendelsen giver ministeren anledning til?”
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet anmodet Sundheds-
styrelsen om et bidrag.
Sundhedsstyrelsen udtaler:
”Ifølge ”Anbefalinger for svangreomsorgen” fra oktober 2013 er svangreom-
sorgen en samlebetegnelse for sundhedsvæsenets indsats i forbindelse med
graviditet, fødsel og barsel. Indsatsen dækker sundhedsfremme, forebyggelse
og behandling og er rettet mod sundhedspersonale bredt i og udenfor sygehu-
set. Anbefalingerne dækker hele perioden fra den gravide og hendes partner
konstaterer graviditet og forløbet med forebyggende og sundhedsfremmende
undersøgelser hos den praktiserende læge og jordemoderen til selve fødslen
og barselsperioden, hvor familien er tilbage i hjemmet med den nyfødte med
de første besøg af sundhedsplejersken, hvor bl.a. etablering af amning er i fo-
kus.
Anbefalingerne er udarbejdet på baggrund af viden fra dansk og international
forskning og statistik fra nationale registre. De beskriver hele spektret fra lov-
bundne krav til rådgivning om hensigtsmæssige tiltag hvor det er op til de for-
skellige brugere af publikationen at udmønte anbefalingerne på den mest hen-
sigtsmæssige måde for de forskellige enheder i sundhedsvæsenet.
Regionerne og kommunerne er ansvarlige for svangreomsorgen for den gravi-
de og hendes partner.