Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1491900_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 30. januar 2015
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPCLV
Sags nr.: 1406859
Dok nr.: 1631816
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 26. november 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 259 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott
Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 259:
’’Kan ministeren bekræfte, at antallet af komplicerede fødsler i Danmark er sti-
gende, og vil ministeren i bekræftende fald redegøre for årsagerne hertil, samt
hvad der sundhedsfagligt kan gøres for at vende udviklingen?”
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet anmodet Sundheds-
styrelsen om en udtalelse.
Sundhedsstyrelsen udtaler:
”Sundhedsstyrelsen skal indledningsvist præcisere, at der ikke er fastsat en
entydig definition på, hvornår en fødsel kan karakteriseres som kompliceret.
Ofte indgår såkaldte kunstforløsninger (fødsel ved kejsersnit og/ eller sugekop
og tang) og igangsætning af fødsler, sammen med fødselsrelaterede skader
såsom skader på mellemkødet og uterus i vurderingen af, om der er tale om
en kompliceret fødsel.
./.
For at belyse hvorvidt antallet af komplicerede fødsler er steget, har Sund-
hedsstyrelsen fra Statens Seruminstitut indhentet datatræk fra Fødselsregi-
stret og Landspatientregistret for perioden 2004-2010 på en række indikatorer,
herunder antallet af fødsler, moderens alder og bodymass index (BMI, et mål
for over-vægt), for tidligt fødte børn og børnenes Apgar score (skala til vurde-
ring af barnets tilstand), antal kejsersnit (akutte og planlagte), antal fødsler
med sugekop og tang, fødsler der er blevet igangsat samt hvorvidt moderen
har pådraget sig uterusruptur eller skader på mellemkødet. Datatrækket er
gengivet i tabel 1 (vedlagt som bilag).
Data viser, at antallet af fødsler i Danmark har været relativt konstant fra 2004-
2010, for derefter at falde fra ca. 62.000 fødsler i 2010 til 55.000 fødsler i
2013.
Det ser generelt ikke ud til, at indikatorerne ændrer sig væsentligt i perioden,
bortset fra mindre forskelle mellem de enkelte år. Undtaget herfor er andelen
af fødsler, der bliver igangsat, der ser ud til at være steget med omkring 10
procentpoint.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1491900_0002.png
Side 2
Demografi
Aldersfordelingen af de fødende synes at være uændret, mens andelen af
kvinder over 41 er steget, men fortsat begrænset. Andelen af førstegangsfø-
dende ligger omkring 45 % perioden igennem. Andelen af kvinder med BMI
over eller lig med 25 er steget med ca. 3 procentpoint. Det er særligt for gravi-
de kvinder med BMI over 30, hvor der kan opstå komplikationer i forbindelse
med fødslen. Andelen af flerfoldgraviditeter er uændret.
Kunstforløsning
Andelen af fødsler ved kejsersnit er stort set uændret i perioden omkring 21
procent, dog med en mindre stigning i andelen af planlagte kejsersnit. Det ser
således ud til, at den betydelige stigning i frekvensen af kejsersnit, der er set
gennem de sidste 40 år er bremset noget op. Frekvensen af kejsersnit i Dan-
mark ligger under gennemsnittet for OECD-landene, der i 2009 var 25,8 pro-
cent. Hyppigheden af kejsersnit i Danmark er dog højere end i de øvrige nor-
diske lande, hvor den ligger mellem 15,3 og 17,3 (tal fra 2008) men betydeligt
lavere end f.eks. Brasilien, Kina og Tyrkiet, hvor andelen af kejsersnit ligger
over 40 procent. I kraft af det faldende fødselstal er det absolutte antal af kej-
sersnit faldet med ca. 900 per år i løbet af de sidste ti år.
Hyppigheden af forløsning med sugekop og tang, er faldet lidt i perioden, så-
ledes at den samlede andel af kunstforløsninger (kejsersnit + sugekop og
tang) er stort set uændret.
Komplikationer i forbindelse med fødsler
Andelen af kvinder, der får episiotomi (klip i mellemkødet ved barnets fødsel)
er halveret, uden at dette har medført en stigning i andelen af kvinder, der får
alvorlige skader på mellemkødet. Antallet af livmoderbristninger (uterusruptu-
rer) viste en stigning midt i perioden, som dog nu ser ud til at have stabiliseret
sig.
Igangsætning af fødsler
Stigningen i andelen af igangsætninger overstiger nedgangen i fødselstallet,
således at det absolutte antal af igangsatte fødsler er steget. Dansk Selskab
for Obstetrik og Gynækologi ændrede i 2011 de faglige anbefalinger for igang-
sættelse ved graviditeter der varer længere end planlagt (såkaldt overbåren
graviditet), således at man nu anbefaler, at graviditeten afsluttes før gravidi-
tetsuge 42. Dette har medført, at kvinden ofte bliver sat i gang midt i eller i
slutningen af uge 41. Dette er umiddelbart den vigtigste enkeltfaktor for den
stigning på ca. 10 procentpoint, der er foregået i perioden, idet det skal erin-
dres, at der er mange andre indikationer for at sætte en fødsel i gang som og-
så kan være steget i perioden (f.eks. svangerskabsforgiftning, sukkersyge,
vækst-hæmning hos barnet).
Er antallet af komplicerede fødsler steget?
Hvis en kompliceret fødsel i den aktuelle sammenhæng defineres som kunst-
for-løsning og/eller igangsætning, er hyppigheden steget fra 42,8 til 53,5 pro-
cent, og det absolutte antal er steget fra 27.307 til 29.566 på trods af det fal-
dende fødselstal.
På den baggrund vurderes det, at andelen og antallet af komplicerede fødsler
er steget de sidste 10 år, og at årsagen hertil primært er det øgede antal
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1491900_0003.png
Side 3
igangsætninger beskrevet ovenfor. Det er her værd at bemærke, at en fødsel,
der er sat i gang ikke nødvendigvis behøver medføre yderligere indgreb eller
komplikationer.
Hvad kan der gøres for at vende udviklingen?
Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er flere faktorer indenfor fødselsområdet,
som bør følges tæt og ved behov justeres, herunder specielt for så vidt angår i
hvilke tilfælde og på hvilket grundlag fødsler igangsættes.
Formålet med at ændre anbefalingerne for igangsættelse ved overbåren gra-
viditet var at sænke antallet af børn, der dør før fødsel (intrauterint) som følge
af svigtende funktion af moderkagen i sidste del af graviditeten. En nylig vi-
denskabelig opgørelse publiceret i British Medical Journal synes at bekræfte
den positive effekt af den ændrede danske igangsætningspraksis, idet andelen
af intrauterint døde børn efter 37 graviditetsuge er faldet fra 0,7/1000 gravidite-
ter i 2000 til 0,41/1.000 i 2012. Der synes derfor ikke at være grundlag for, at
reducere antallet af igangsættelser på indikationen overbårenhed. Det er vig-
tigt fortsat løbende at følge udviklingen indenfor antal igangsættelser og kom-
plikationer med henblik på justeringer af retningslinjer og praksis.
Selvom der ikke er set de store ændringer i forhold til kejsersnit, kan det være
relevant at sætte fokus på kejsersnit, da en vaginal fødsel i mange tilfælde er
at foretrække for såvel mor som barn. Planlagte kejsersnit kan være begrundet
i at kvinden har haft en kompliceret fødsel og en dårlig fødselsoplevelse ved
første fødsel, og indsatsen bør derfor primært rette sig mod at den første fød-
sel forløber bedst muligt. Der er mange faktorer der bidrager hertil, men en af
en af de vigtigste forudsætninger for en god første fødsel er, at kvinden er vel-
forberedt, og føler at hun føder i trygge rammer med tilstedeværelse af kompe-
tent personale, når hun har brug for det.
Ældre fødende og kvinder med overvægt har oftere komplicerede graviditeter
som f.eks. graviditetsbetinget sukkersyge, der kan medføre at fødslen sættes i
gang, eller at det kan blive nødvendigt at foretage kejsersnit. Ændringer i disse
faktorer kræver langsigtede initiativer på en række områder.
I midten af november 2014 udgav Sundhedsstyrelsen en national klinisk ret-
ningslinje om dystoci (manglende fremgang) hos førstegangsfødende kvinder
med foster i hovedstilling. Retningslinjen beskriver ve-stimulation med oxyto-
cin med hensyn til indikation og administration. Desuden beskrives udvalgte
ikke-medikamentelle tiltag, som potentielt kan anvendes til at forebygge og
behandle vesvækkelse. Håbet er, at en ændret praksis ved dystoci kan redu-
cere antallet af kejsersnit og instrumentelle forløsninger og samtidig reducere
antallet af nyfødte med skader på grund af iltmangel under fødslen. Derudover
skal retningslinjen medvirke til at sikre ensartede behandlingstilbud af høj fag-
lig kvalitet på tværs af landet.”
Som det fremgår af Sundhedsstyrelsens udtalelse er der ikke fastsat en enty-
dig definition på en kompliceret fødsel. På baggrund af ændrede faglige anbe-
falinger ses flere igangsættelser, hvilket kan tolkes som et stigende antal kom-
plicerede fødsler. Det bemærkes dog i den forbindelse, at en fødsel, der er sat
i gang, ikke nødvendigvis behøver at medføre yderligere komplikationer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 4
Jeg hæfter mig ved, at Sundhedsstyrelsen bemærker, at den ændrede igang-
sættelsespraksis synes at medføre et faldende antal børn, der dør før fødslen
og at styrelsen derfor vurderer, at der ikke er grundlag for at reducere antallet
af igangsættelser på indikationen overbårenhed. Sundhedsstyrelsen vurderer
samtidig, at indsatsen på området primært bør rette sig mod at sikre, at den
første fødsel forløber bedst muligt, herunder at sætte fokus på kejsersnit.
I den forbindelse har Sundhedsstyrelsen i efteråret 2014 udgivet en ny natio-
nal klinisk retningslinje om manglende fremgang hos førstegangsfødende
kvinder. Formålet med retningslinjen er bl.a. at understøtte en ændret praksis
og reducere antallet af kejsersnit og instrumentelle forløsninger.
Det vigtige for mig er, at de fødende får en kvalificeret behandling i forbindelse
med fødslen – også i de tilfælde, hvor der er tale om en kompliceret fødsel.
Det er bl.a. derfor, at der med finansloven for 2015 er afsat ekstra midler til
området. Der afsættes 35,0 mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr. årligt fra 2016 til et
løft af kvaliteten på fødeafdelingerne. Midlerne skal anvendes til en styrket
indsats, herunder øget personale og initiativer, der indfrier Sundhedsstyrel-
sens anbefalinger i forhold til svangreomsorgen. Fra 2017 gøres midlerne
permanente.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Cecilia Lawson Vinje