Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1491880_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 30. januar 2015
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPCLV
Sags nr.: 1406859
Dok nr.: 1632345
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 26. november 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 255 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott
Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 255:
’’Kan ministeren oplyse, om der er noget loft over, hvor mange timer i træk en
jordemoder må arbejde?”
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet anmodet Danske
Regioner om et bidrag.
Danske Regioner udtaler:
”Ingen arbejdsdage kan være over 12 timer og ingen arbejdsdage kan være
under 5 timer.
Der kan dog forekomme overarbejde, som gør, at nogle arbejdsdage bliver
længere end 12 timer. Overarbejde opgjort i procent af den samlede lønsum
har været faldende i de senere år og udgjorde i september 2014 under 1 pro-
cent. Det faktiske overarbejde er dog lidt større, da en del af overarbejdet bli-
ver afspadseret og ikke udbetalt i penge.
Jordemødre deltager i et vist omfang i rådighedstjeneste enten fra hjemmet el-
ler fra vagtværelse. Sådanne rådighedsvagter indregnes i arbejdstiden. En rå-
dighedsvagt kan være på op til 24 timer. Rådighedsvagter er karakteriseret
ved at bestå af inaktiv tid og aktiv tid. Ved rådighedsvagt fra hjemmet er der of-
te tale om mere inaktiv tid end ved rådighedsvagt fra vagtværelse.”
Jeg kan henholde mig til Danske Regioners udtalelse.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Cecilia Lawson Vinje