Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1491882_0001.png
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Enhed:
Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPMNI
Sags nr.: 1406859
Dok. Nr.: 1630131
Dato:
20. januar 2015
Bilag til spørgsmål 254: Udtalelser fra Danske Regioner og
Sundhedsstyrelsen
Danske Regioner udtaler:
”De seneste 10 år er der er sket flere ændringer på fødselsområdet og dermed på
jordemødrenes opgaveløsning. Opgaverne på fødeafdelingen er ændret sig i takt
med, at de fødende kvinder også har ændrede behov i forbindelse med fødslen, og
at der generelt stilles større krav til kvalitet og dokumentation i sundhedsvæsnet.
Svanger- og barselsarbejdet har ændret sig i takt med, at gruppen af fødende
kvinder har ændret sig. (F.eks. at den gennemsnitlige fødende er blevet ældre.
Flere overvægtige og kronisk syge med f.eks. diabetes føder i dag. Flere føder
som følge af kunstig befrugtning og flere 2. gangs-fødende føder vaginalt efter at
have fået et kejsersnit). Det har betydet flere komplicerede fødsler, og derfor æn-
drede arbejdsopgaver for jordemødrene - hvorfor regionerne har oprustet i forhold
til at ansætte flere jordemødre.
Dette skal dog også ses i sammenhæng med, at antallet af fødsler er faldet, hvor
der i 2007 var 62.500 fødsler og i 2013 var 54.300 fødsler.
For at understøtte kvaliteten og for at give mere fleksibilitet er de mange mindre
fødeafdelinger blevet sammenlagt i større enheder.
Der findes ikke dokumentation for, at små fødeafdelinger er mere eller mindre sikre
end store fødeafdelinger - set i forhold til risikoen for indgreb. Men store afdelinger
er bedre til de meget svære og risikofulde fødsler, fordi der er erfaring, beredskab
mv.
Derudover er der bl.a. også kommet nye retningslinjer om igangsættelse, som
betyder at 20-30 % flere fødsler sættes i gang. Der er også kommet nye anbefalin-
ger for svangreomsorgen, som regionerne har implementeret.
Regionerne har sat gang i projekt Sikre Fødsler. Projektet fokuserer blandt andet
på, at implementere strukturerede rutiner omkring fødsler. Rutiner der i spidsbe-
lastningsperioder er afgørende for sikkerheden. Nøgle-elementer i Sikre fødsler er
kliniske tiltag, sikkerhed, kommunikation, teamarbejde, videndeling og CTG-
tolkning.
Der er flere administrative opgaver, som følge af større samarbejde med kommu-
nerne – især på grund af den større mængde sårbare gravide og øget fokus på
dem.
Konkret kan nævnes følgende opgaver:
Igangsættelse af flere kvinder grundet ændring af igangsættelsestidspunkt
efter vandafgang samt ønsker om afsluttet graviditet inden 42 uger (kræver
mere intensiv overvågning og længere ophold)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1491882_0002.png
Side 2
Flere indgreb som eksempelvis ve-stimulering (grundet flere igangsættel-
ser)
Forlængede fødsler og flere indgreb som eksempelvis KOP grundet stig-
ning i epiduralblokader
Indførelsen af Anti-D til Rhesus D negative kvinder
Hørescreening af alle nyfødte
Specialkonsultationer til gravide med fødselsangst
Indførelse af akupunktur mod forskellige graviditetsrelaterede gener
Flere fødende med tidligere sectio (kræver tættere overvågning)
Indførelse af prænatal screening, hvor jordemødre arbejder som sonogra-
fer
Indførelse af familieambulatorium, hvor jordemødre skal være en del af et
tværfagligt team
PKU-blodprøve inden for 48 – 72 timer (tidligere 10 dage)
Efterfødselssamtale til alle
Ledende jordemødre er udførende i forhold til HR, løn, overenskomst, im-
plementering af diverse tiltag og logistik
Varetagelse af alle graviditetskomplikationer ved ønskede graviditeter (inkl.
tidligere komplikationer før uge 12+0, derunder også spontane og provoke-
rede sene aborter)
Flere sene aborter grundet den udvidede mulighed for nakkefolds- og mis-
dannelsesscanning”
Sundhedsstyrelsen udtaler:
”Sundhedsstyrelsen finder, at spørgsmål er af meget overordnet karakter, og har
derfor valgt at fokusere på enkelte udvalgte udviklingstendenser indenfor jorde-
mødrenes opgaveløsninger som samlet giver et billede af udviklingen.
Det er Sundhedsstyrelsens overordnede indtryk, at der sideløbende med at der det
seneste årti er kommet færre fødsler og flere uddannede jordemødre, tegner sig
overordnet et billede af, at fødselsområdet er blevet mere specialiseret med færre
sygehusfødesteder (reducering fra 44 i 2001 til 24 i 2014), kortere indlæggelsestid
efter fødslen, flere ambulante fødsler og flere fødsler der igangsættes (se også
spørgsmål 259). Samtidig er det Sundhedsstyrelsens indtryk, at jordemødrenes
opgavefelt er blevet udvidet til også at omhandle en række administrative områder
såsom visitation, dokumentation, forsknings og udviklingsopgaver.
Der er blevet ansat flere jordemødre på svangre- og barselsafsnit, og flere føde-
steder har indført koordinerende jordemødre og afdelingsjordemødre, der tager sig
af koordination i vagten, supervision og hjælp til komplicerede forløb.
Flere fødesteder har desuden ansat jordemødre på svangre-/barselsafsnittene, og
der er ansat jordemødre i de regionale Familieambulatorier og i de regionalt- og
kommunalt etablerede Ungdomsmodtagelser.
Varetagelse af f.eks. indlagte svangre med hjertelydsmonitorering af barnet vare-
tages også udvalgte steder af jordemødre, og flere jordemødre er blevet uddannet
til varetagelse af det stigende antal prænatale ultralydsundersøgelser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3
Som følge af den bedre prænatale screening foretages der flere sene aborter pga.
fostermisdannelse, og der vil ofte være en del jordemoderfaglige opgaver i forbin-
delse med disse forløb.
Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 nye anbefalinger for barselsperioden, hvor en
væsentlig ændring af indførelse af efterfødselskonsultation med henblik på at sikre
tid til opfølgning på mor-barn trivsel, yde sundhedsfremmende og syg-
domsforebyggende vejledning, tilbyde efterfødselssamtale samt neonatal scree-
ning, hvilket jordemødrene også har en opgave med.
Ligesom øvrige sundhedsfaglige personalegrupper har jordemødre gennem det
seneste årti fået flere opgaver i det lokale kvalitets- og udviklingsarbejde, herunder
opgaver i forbindelse med håndtering af vejledninger og akkrediteringsstandarder,
audits og kodninger af patientforløb.”