Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1488036_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 21. januar 2015
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMLS
Sags nr.: 1405560
Dok nr.: 1625807
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 26. november 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 244 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 244:
’’ Vil ministeren oplyse, hvor mange af de der får en ADHD-diagnose som
barn, der ikke længere har diagnosen som 18-årig? ”
Svar:
Til besvarelsen har jeg indhentet en udtalelse fra Statens Serum Institut, som
jeg henholder mig til:
”Det er efter Statens Serum Instituts (SSI) vurdering ikke muligt på basis af de
relevante nationale sundhedsregistre at lave den i spørgsmålet ønskede opgø-
relse på en retvisende og dækkende måde.
Følgende forhold er lagt til grund for vurderingen:
1. Det er ikke alle personer med diagnosen ADHD, som behandles på syge-
huse og/eller behandles medicinsk og dermed registreres i de relevante sund-
hedsregistre, Landspatientregisteret (LPR) og Lægemiddelstatistikregisteret
(LSR).
2. LPR, hvortil oplysninger om alle sygehuskontakter i Danmark indberettes,
indeholder ikke ”raskmeldingsdiagnoser”. Dvs. personer, der som 18-årige ik-
ke længere har diagnosen ADHD, kan ikke identificeres på baggrund af LPR.
3. Det kan ikke sluttes, at en person ikke længere har diagnosen ADHD, hvis
personen ikke indløser ADHD-medicin som 18-årig.
Det har tidligere været anbefalet at holde pause i den medicinske behandling
mindst én gang årligt. Den nationale kliniske retningslinje vedrørende ADHD
hos børn og unge anbefaler nu at holde pause, hvis der er for mange bivirk-
ninger, jf. http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/kvalitet-og-
retningslinjer/nationale-kliniske-retningslinjer/udgivelser/adhd
Det betyder, at det på baggrund af LSR, som indeholder individoplysninger om
alle lægemidler indløst via recept, ikke er muligt at identificere personer, der
som 18- årige ikke længere har diagnosen ADHD. Ingen registreringer af re-
ceptindløsning kan, jf. førnævnte, også skyldes en pause i behandlingen.”
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Lærke Steenberg Smith