Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1413510_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 29. oktober 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMTK
Sags nr.: 1405864
Dok nr.: 1558164
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 9. oktober 2014 stil-
let følgende spørgsmål nr. 24 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott
Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 24:
”Kan ministeren be- eller afkræfte, at det er ulovligt at blande mellem- og høj-
radioaktivt affald? Der henvises til SUU alm. del – bilag 12. ”
Svar:
Der henvises til min besvarelse af 3. juni 2014 af SUU alm. del spørgsmål 777.
Dansk Dekommissionering oplyste dengang til besvarelsen af spørgsmål 777
bl.a., at Danmark følger IAEA’s retningslinjer ved klassificering af radioaktivt
affald. I Danmark har vi ikke højaktivt affald, idet brændselsstavene fra Risø-
reaktorerne er returneret til USA. Der kan således ikke blive tale om sammen-
blanding af mellemaktivt og højaktivt affald i et dansk depot.
Det fremgår af svaret på spørgsmål 777, at vi har en mindre mængde affald –
det såkaldte særlige affald, som består af bestrålet forsøgsbrændsel. Dette af-
fald adskiller sig fra det øvrige lav- og mellemaktive affald ved at have en for-
holdsvis høj andel af langlivede isotoper. Højaktivt affald har en højere aktivi-
tetskoncentration end det danske særlige affald. Højaktivt affald er endvidere
kendetegnet ved at være varmeudviklende, hvilket det danske særlige affald
ikke er. På den baggrund er det særlige affald kategoriseret som mellemaktivt
affald.
Det fremgår videre af svaret, at når forskelligt materiale bestråles med neutro-
ner i en reaktor dannes både kortlivede og langlivede isotoper inde i materia-
let. Bl.a. derfor er det ikke muligt helt at adskille det kortlivede fra det langlive-
de affald.
Endeligt fremgår det af svaret, at deponeringsdybden bl.a. skal bestemmes på
baggrund af mængden af og aktiviteten i det affald, der deponeres. Det frem-
går af svaret, at det bl.a. derfor anbefales i forstudierne, at såfremt det særlige
affald skal deponeres i slutdepotet, bør dette i overensstemmelse med interna-
tionale anbefalinger kombineres med et borehul til denne affaldstype. Borehul-
let er i de foretagne sikkerhedsanalyser foreslået placeret i enten 100 til 150
meters dybde, eller 250 til 300 meters dybde.
Med venlig hilsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Nick Hækkerup
/
Tove Kjeldsen