Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1437297_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 18. december 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMTK
Sags nr.: 1406845
Dok nr.: 1600931
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 26. november 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 231 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-
medlem af udvalget (MFU) Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 231:
”Vil ministeren redegøre for regler, principper og kategorier for atomaffald,
f.eks. langlivet, kortlivet, højaktivt, mellemaktivt og lavaktivt, hvordan sammen-
hængen er mellem de forskellige definitioner, og hvilke regler og krav der er til
depoter for de forskellige kategorier, samt om Danmark følger de internationa-
le regler og evt. EU-regler eller der anvendes danske særregler i planlægnin-
gen af depoter?”
Svar:
Sundhedsstyrelsen/Statens Institut for Strålebeskyttelse (SST/SIS) har oplyst
følgende vedrørende regler, principper og kategorier for atomaffald og krav til
depoter:
”Radioaktivt affald produceret i Danmark håndteres på Dansk Dekommissione-
rings behandlingsstation for radioaktivt affald ved Risø uden for Roskilde. I
overensstemmelse med Betingelser for Drift og Afvikling (BfDA) for Dansk De-
komissionering
(http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/straalebeskyttelse/nukleare-anlaeg-
atomanlaeg/~/media/CA52C79CF0364691835C3402D0C087AE.ashx)
hånd-
teres og klassificeres radioaktivt affald på baggrund af anbefalingerne i IAEA
publikationerne: ”Safety Requirements No. WS-R-2, Predisposal Management
of Radioactive Waste, Including Decommissioning” samt “General Safety
Guide, GSG-1, Classification of Radioactive Waste”. Klassifikation af radioak-
tivt affald kan foretages på grundlag af forskellige parametre, fx fysisk til-
standsform (fast, flydende), øvrige fysisk-kemiske egenskaber, aktivitetsind-
hold, halveringstid, oprindelse, eller med et kommunikativt formål. Ofte anven-
des den samlede mængde aktivitet sammenholdt med halveringstiden for de
radioaktive stoffer.
Der gives ikke specifikke grænser imellem de forskellige kategorier, fordi ind-
delingen i praksis vil omfatte hensyn til andre parametre også (fx de samlede
mængder af affald, fordeling mellem antal radioaktive stoffer med kort hhv.
lang halveringstid m.m.). Kortlivet affald beskrives som affald med halverings-
tider op til 30 år, mens langlivet affald har længere halveringstider.
I GSG-1 præsenteres 6 kategorier af affald – undtaget affald, meget lavaktivt
affald, meget kortlivet affald, lavaktivt affald, mellemaktivt affald og højaktivt af-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
fald. Det dansk radioaktive affald er kategoriseret som lavaktivt affald og mel-
lemaktivt affald. Lavaktivt affald beskrives i GSG-1 som: radioaktivt affald med
et begrænset indhold af langlivede radioaktive stoffer. Lavaktivt affald kræver
robust isolation og indeslutning i perioder op til nogle hundreder år, og er eg-
net til deponering i overfladenære anlæg. Mellemaktivt affald kræver, særligt
på baggrund af mængden af langlivede radioaktive stoffer, en højere grad af
indeslutning og isolation end lavaktivt affald. Mellemaktivt affald er derfor pri-
mært egnet til deponering i større dybder, dvs. fra et titals antal meter til få
hundrede meters dybde. Mellemaktivt affald kræver ingen eller meget begræn-
sede tiltag for at sikre køling.
De beskrevne deponeringsløsninger for forskellige kategorier af affald beskri-
ver medlemslandes erfaringer med, og planer for, deponering af radioaktivt af-
fald. Beskrivelsen af deponeringsløsninger rummer brede intervaller i depone-
ringsformer. Dette er en afspejling af de konkrete vurderinger af sikkerhed som
de enkelte lande praktiserer. Der er således ikke en entydig korrespondance
imellem affaldskategori og deponeringsform.
Det er i sidste ende det enkelte lands sikkerhedskriterier, der er afgørende for
den valgte deponeringsløsning. De strålebeskyttelsesmæssige sikkerhedskri-
terier udtrykkes i såkaldte referencedoser. Referencedoser udtrykker, hvor god
strålebeskyttelsen omkring et slutdepot mindst skal være, for at depotet kan
betragtes som sikkert. Referencedosis for et slutdepot efter lukning i Danmark
er, som beskrevet i Beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mel-
lemaktivt affald, 0,01 mSv om året, det vil sige 100 gange lavere end den årli-
ge dosisgrænse for befolkningen og 300 gange lavere end dosis fra den gen-
nemsnitlige årlige baggrundsstråling (inklusiv radon) i Danmark. Omsætningen
imellem affaldets indhold af radioaktive stoffer og den dosis, som affaldet kan
give ophav til, kan kun beregnes (modelleres) ved at vurdere, hvordan de ra-
dioaktive stoffer kan spredes fra et depot og udsætte mennesker for stråling.
Dette kræver information om bl.a. mængden af affald, aktivitetsindhold, halve-
ringstider m.m., samt viden om depotets konstruktion og det geologisk miljø
omkring depotet.
I lighed med øvrige lande, vil det i Danmark være dokumentationen for over-
holdelse af referencedosis, og ikke hvilken IAEA affaldskategori det radioakti-
ve affald hører ind under, der er afgørende for, om deponering af radioaktivt
affald kan godkendes.”
Sundhedsstyrelsen/Statens Institut for Strålebeskyttelse (SST/SIS) har oplyst
følgende vedrørende regler for planlægning af et slutdepot:
”Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fæl-
lesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel
og radioaktivt affald, fastsætter de retlige rammer for medlemsstaters opret-
holdelse af sikkerheden i forbindelse med håndtering og deponering af radio-
aktivt affald. Med folketingets enstemmige beslutning (B48) i 2003, blev den
danske politik for håndtering radioaktivt affald defineret ved, at der skulle tilve-
jebringes et beslutningsgrundlag for etablering af et slutdepot for radioaktivt af-
fald i Danmark. Dette skulle forløbe sideløbende med afviklingen af de nuklea-
re anlæg på Risø, således at processen med afvikling og deponering kunne
være afsluttet indenfor en periode på 20 år (2023). Med beslutningsgrundlaget
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3
i 2009 præciseredes det danske nationale program for realiseringen af beslut-
ning B48. Siden da er procesplanen forløbet som beskrevet i beslutnings-
grundlaget. Danmark har således allerede siden 2003 levet op til intentionerne
i direktivet og i øvrigt også med IAEA’s fælleskonvention om sikker håndtering
af brugt brændsel og radioaktivt affald (Joint Convention) som Danmark tiltråd-
te i 1999.”
Jeg kan henholde mig til det af SST/SIS oplyste.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Tove Kjeldsen