Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1413500_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 29. oktober 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMTK
Sags nr.: 1405864
Dok nr.: 1559873
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 9. oktober 2014 stil-
let følgende spørgsmål nr. 23 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott
Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 23:
”Med henvisning til SUU alm. del, bilag 12 bedes ministeren redegøre for,
hvordan høringssvarene og høringsnotatet vil påvirke det videre arbejde med
at finde deponeringssted?”
Svar:
Som det fremgår af høringsnotatet, jf. SUU alm. del, bilag 12, udføres der i
den indledende fase af en miljøvurdering en scoping, der er en afgrænsning
af, hvilke emner der skal miljøvurderes. Scopingen har været sendt i høring
hos relevante myndigheder. Derudover er de omkringliggende landes myndig-
heder informeret i henhold til Espoo konventionen.
Formålet med høringen er således at få foretaget en endelig afgrænsning af,
hvilke emner der skal indgå i miljøvurderingen. Høringssvarene har givet an-
ledning til, at ét yderligere emne – klima – er udpeget til videre behandling i
miljøvurderingen.
Alle høringssvarene er taget til efterretning, og en række af de faktorer, man
efterlyser, skal medgå i miljøvurderingen og vil blive behandlet der. Det be-
mærkes samtidig, at der er tale om en plan på et meget overordnet niveau,
hvorfor miljøvurderingen ligeledes må være på det niveau. I en række tilfælde
efterspørges konsekvensvurderinger m.v., som først kan foretages, når der fo-
religger et konkret projekt og en konkret placering. En række af ønskerne til
konsekvensvurdering vil derfor kunne indgå i den vurdering af virkninger på
miljøet (VVM), som skal foretages i projekteringsfasen, såfremt man vælger at
fortsætte slutdepotprocessen. Høringsnotatet kan således indgå i forbindelse
med fastlæggelsen af, hvilke emner der skal behandles i en VVM m.v.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Tove Kjeldsen