Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1431637_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 8. december 2014
Enhed: Jurmed
Sagsbeh.: hbj
Sags nr.: 1406827
Dok nr.: 1592410
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 20. november 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 213 (alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens
Henrik Thulesen Dahl (DF).
Spørgsmål nr. 213:
’’Af Sundhedsstyrelsens hjemmeside fremgår det, at der ikke har været indbe-
retninger i Danmark om narkolepsi som følge af vaccine med Pandemrix. Vil
ministeren oplyse, om det fortsat er tilfældet?”
Svar:
Jeg har i anledning af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrel-
sen. På baggrund heraf kan jeg oplyse følgende.
Sundhedsstyrelsen har indtil i dag modtaget indberetning om i alt 3 tilfælde af
søvnsygdommen narkolepsi som formodet bivirkning ved brug af influenza-
vaccinen Pandemrix.
Sundhedsstyrelsens hjemmeside indeholder flere oplysninger om narkolepsi i
tilknytning til lægemidlet Pandemrix.
På hjemmesiden er bl.a. oplyst, at Sundhedsstyrelsen pr. 29. marts 2011 ikke
havde registreret indberetninger om narkolepsi i Danmark. Denne oplysning
fremgår af en notits på hjemmesiden med overskriften ”Svensk studie forstær-
ker mistanken om sammenhæng mellem Pandemrix (pandemivaccinen) og
søvnsygdommen narkolepsi hos børn og unge”.
Desuden har Sundhedsstyrelsen i en artikel i styrelsens nyhedsbrev Nyt Om
Bivirkninger fra den 25. april 2013 – der ligeledes er offentliggjort på hjemme-
siden – oplyst, at styrelsen i foråret 2013 har modtaget de to første bivirknings-
indberetninger om mulig udvikling af narkolepsi i forbindelse med vaccination
med Pandemrix. Af artiklen fremgår, at Sundhedsstyrelsen ikke kan udelukke,
at der i de to indberettede tilfælde er en sammenhæng mellem udvikling af
narkolepsi og vaccination med Pandemrix.
I foråret 2014 har Sundhedsstyrelsen modtaget endnu en indberetning med
formodning om narkolepsi i forbindelse med en Pandemrixvaccination.
Alle tre bivirkningsindberetninger drejer sig om vaccinationer foretaget i forbin-
delse med influenzasæsonen 2009-2010.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
På baggrund af studier om epidemier kan en sammenhæng mellem vaccinen
og narkolepsi, især hos børn og unge, ikke udelukkes, og narkolepsi blev i
2011 tilføjet som en mulig omend meget sjælden bivirkning i den godkendte
produktinformation (produktresumé) om Pandemrix.
Pandemrix blev udelukkende anvendt i Danmark i influenzasæsonen 2009-
2010. Vaccinen bruges ikke længere herhjemme, da den almindelige sæson-
vaccination dækker de dominerende vira i influenzasæsonen.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Hanne Bonne Jørgensen