Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 30. januar 2015
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMEER
Sags nr.: 1406732
Dok nr.: 1633360
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 19. november 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 210 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine
Brix (EL).
Spørgsmål nr. 210:
’’Vil ministeren i forlængelse af rapporten "Forgiftningsdødsfald og øvrige nar-
kotikarelaterede dødsfald i Danmark 2008-2011" (SERAF, 2014), jf. SUU alm.
del – bilag 13 oplyse, hvor mange obduktioner der i alt er udført hvert af de
seneste 5 år fordelt på politikredse, og hvor mange obduktioner med tilhøren-
de retskemiske undersøgelser ved narkotikarelaterede dødsfald, der er udført
hvert af de seneste 5 år fordelt på politikredse. ”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende bidrag fra
Justitsministeriet, hvortil jeg kan henholde mig:
”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet skal for så vidt angår antallet af afholdte retslægelige
obduktioner indledningsvis henvise til Rigspolitiets besvarelse af
spørgsmål nr. 383 (Alm. del, samling 2013-14) fra Folketingets
Retsudvalg, hvoraf det fremgår, at Rigspolitiet har udarbejdet en
kundgørelse, som trådte i kraft den 15. maj 2013, der blandt an-
det fastsætter nye retningslinjer for en ensartet registrerings- og
dokumentationspraksis. Disse retningslinjer indebærer blandt an-
det et krav til politiet om registrering af afholdte retslægelige ob-
duktioner i Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS), hvilke dispo-
sitioner imidlertid ikke før 15. maj 2013 har været genstand for
særskilt registrering
Til brug for besvarelsen af det aktuelle spørgsmål fra Folketingets
Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har Rigspolitiet derfor opgjort
antallet af afholdte retslægelige obduktioner i den ønskede perio-
de på baggrund af oplysninger herom modtaget fra de retsmedi-
cinske institutter. Disse oplysninger viser imidlertid ikke fordelin-
gen af afholdte retslægelige obduktioner opgjort på de enkelte po-
litikredse. En sådan opgørelse vil derfor forudsætte en manuel
gennemgang af et meget stort antal sager, og Rigspolitiet har ikke
umiddelbart fundet grundlag for at iværksætte en sådan gennem-
gang, som vil være særdeles ressourcekrævende.
Rigspolitiet kan herefter oplyse følgende om det samlede antal af
afholdte retslægelige obduktioner i perioden 2009-2013: