Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 9. december 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPSHM
Sags nr.: 1406813
Dok nr.: 1592841
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 18. november stillet
følgende spørgsmål nr. 208 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heit-
mann.
Spørgsmål nr. 208:
’’Vil ministeren oplyse, hvorfor beslutningen om vederlagsfri behandling med
depotmedicin til patienter, som behandles i sygehus-regi ikke fremgår af regi-
onernes vejledning vedr. vederlagsfri medicin til ikke-indlagte patienter, som
stadig er i sygehusbehandling?”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Danske Regioner,
der oplyser følgende, som jeg henholder mig til:
”Danske Regioner kan oplyse, at formålet med listen med medicin, der kan ud-
leveres vederlagsfrit til særlige ikke-indlagte patientgrupper, der er i fortsat sy-
gehusbehandling, er at tilstræbe en ensartet praksis på landets sygehuse.
Modellen er baseret på, at der for visse patientgrupper er særlige behand-
lingsmæssige hensyn, der begrunder vederlagsfri udlevering af bestemte læ-
gemidler.
I den aktuelle sag har Sundhedsstyrelsen meddelt, at patienter i henhold til §
81 i sundhedsloven skal have midlerne udleveret antipsykotisk depotmedicin
vederlagsfrit som en del af behandlingen, hvis behandlingen administreres i
regionalt regi.
Antipsykotisk medicin skal hermed udleveres vederlagsfrit af sygehusafdelin-
gen/ambulatoriet som en del af den almindelige hospitalsbehandling. Der er
hermed ikke umiddelbart noget behov for, at lægemidlerne er på listen med
vederlagsfri medicin, da lægemidlerne automatisk skal udleveres vederlagsfrit
som en del af behandlingen.
Danske Regioner vil dog set i lyset af den aktuelle sag tage kontakt til regio-
nerne for at drøfte muligheden for at sætte antipsykotisk depotmedicin på li-
sten.”
Med venlig hilsen