Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1429697_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 3. december 2014
Enhed: Jurmed
Sagsbeh.: hbj
Sags nr.: 1406885
Dok nr.: 1589918
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 14. november 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 200 (alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem
Sara Cekic (SF).
Spørgsmål nr. 200:
’’Af ministerens svar på SUU alm. del spørgsmål 1178 (2013-14) fremgår det,
at "Læger (...) der fungerer som sundhedskoordinatorer i førtidspensionssa-
ger, og lægekonsulenter i anden offentlig forvaltning vil være omfattet af disse
nye regler om industrisamarbejde, når de samtidig varetager klinisk arbejde."
Betyder det, at lægerne ikke vil være omfattet af reglerne, hvis de ikke samti-
dig varetager klinisk arbejde, og finder ministeren det i bekræftende fald til-
fredsstillende, eller hvad vil ministeren gøre for at sikre, at disse læger også
kommer til at være omfattet af den nye lovgivning?”
Svar:
Jeg kan bekræfte, at de nye habilitetsregler om bl.a. lægers tilknytning til læ-
gemiddelvirksomheder gælder for læger i klinisk arbejde, dvs. læger der arbej-
der med eller bistår med patientbehandling. Det gælder selv om en læge kun
har klinisk arbejde få timer om ugen. Desuden gælder reglerne for læger i le-
dende stillinger, der har indflydelse på ordination og brug af lægemidler i rela-
tion til patienter.
Reglerne omfatter imidlertid ikke læger helt uden patientkontakt, fx læger, der
kun
har administrativt arbejde, underviser eller er beskæftiget med laborato-
riearbejde.
Baggrunden for denne udformning af den nye lovgivning er, at der er tale om
en regulering, som skal sikre habiliteten hos læger, der både har klinisk arbej-
de og tilknytning til lægemiddelindustrien. Hensigten er, at patienterne skal ha-
ve tillid til, at de får ordineret og udleveret medicin ud fra en sundhedsfaglig vi-
den, og ikke ud fra industriinteresser.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at de hidtil gældende regler i apotekerloven
om habiliteten hos læger med tilknytning til lægemiddelindustrien, der pr. 1.
november i år blev afløst af de nye tilknytningsregler, også kun har omfattet
sundhedspersoner i klinisk arbejde.
For så vidt angår læger, der udelukkende arbejder administrativt, er der andre
habilitetsregler. Sundhedskoordinatorer i førtidspensionssager, lægekonsulen-
ter og andre læger i den offentlige forvaltning er omfattet af de almindelige ha-
bilitetsbestemmelser i forvaltningsloven.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Jeg ser ingen grund til at omfatte læger med rent administrativt arbejde af de
nye supplerende habilitetsregler. Som det fremgår, er disse regler udformet
specifikt for at sikre uvildighed i patientbehandlingen.
Habiliteten hos læger i administration er sikret i forvaltningsloven, og jeg finder
det hensigtsmæssigt, at der gælder de samme habilitetsregler for disse læger,
som for andre medarbejdere inden for offentlig forvaltning.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Hanne Bonne Jørgensen