PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

[email protected]

sum.dk

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Dato: 3. november 2014

Enhed: Sygehuspolitik

Sagsbeh.: DEPGRB

Sags nr.: 1405870

Dok nr.: 1565064

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 9. oktober 2014 stil-

let følgende spørgsmål nr. 20 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-

gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sa-

ra Cekic (SF).

Spørgsmål nr. 20:

’’Vil ministeren kommentere henvendelsen af 19. august 2014 fra Hydrocepha-

lus Foreningen, jf. SUU alm. del – bilag 11, og vil ministeren i forlængelse her-

af:

a. Redegøre for hvor store forskelle der er i antallet af genindlæggelser på de

enkelte hospitaler efter en shuntoperation, og hvad der kan være årsag til for-

skellene?

b. Oplyse om der findes en national instruks eller en standardprocedure som

hospitaler skal følge i forbindelse med shuntanlæggelse i hjernen. Vil ministe-

ren tage initiativ til, at der formuleres en national instruks eller standardproce-

dure,

hvis en sådan ikke findes?

c. Oplyse om det er de enkelte hospitaler, der selv vælger hvilken shunttype,

der anvendes, og hvad der i givet fald skal indgå i overvejelserne omkring

valg af shunttype?

d. Oplyse om, og i givet fald hvordan, neurokirurgiske patienter kan benytte

sig af frit sygehusvalg?”

Svar:

Til brug for min besvarelse af spørgsmål a (første del) har ministeriet indhentet

bidrag fra Statens Serum Institut, som oplyser følgende:

”Statens Serum Institut (SSI) kan i den forbindelse oplyse, at genindlæggelse

inden for 30 dage efter shuntoperation indgår som en indikator på Sundheds-

kvalitet.dk. Aktuelt er indikatoren offentliggjort for perioden januar-december

2013, dvs. for hele året 2013.

Tal for indikatoren på sygehusniveau fremgår af tabel 1 nedenfor.

SSI kan endvidere oplyse, at afgrænsning af shuntoperationer og udvælgelse

af indikatoren er sket i samarbejde med repræsentanter udpeget af Dansk

Neurokirurgisk Selskab (DNKS). Disse repræsentanter har endvidere haft tal

for indikatoren i høring inden første offentliggørelse på Sundhedskvalitet.dk

Endelig skal SSI gøre opmærksom på, at opgørelser af genindlæggelsesfre-

kvenser generelt kan være påvirket af bl.a. patientsammensætning og regi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

streringspraksis på det enkelte sygehus. Det gælder således også for genind-

læggelser efter shuntoperation.”

Tabel 1. Genindlæggelser efter shuntoperation, efter sygehus, 2013, an-

del af indlæggelser med udført shuntoperation, pct.

2013

Aalborg Sygehus

Aarhus Universitetshospital

Odense Universitetshospital, OUH

Rigshospitalet

Kilde: Landspatientregisteret, Statens Serum Institut.

Anm.: Genindlæggelser er defineret som en ny akut indlæggelse inden for 30 dage efter indlæg-

gelsen, hvor der er udført shuntoperation (operationskoden KAAF* ”Shuntoperationer på hjerne-

ventrikler og intrakranielle cyster”). Genindlæggelsen sker ikke som følge af en ulykke eller cancer

eller som følge af henvisning fra andet sygehus. Genindlæggelsen er uspecifik, og definitionen stil-

ler derfor ikke krav om, at den fornyede indlæggelse skal ske på samme sygehus eller inden for

samme diagnose mv.

12,7

2,2

11,5

6,7

Til brug for min besvarelse af spørgsmål a (andel del), b og c har ministeriet

indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:

”Sundhedsstyrelsen har ikke aktuelt viden om, hvad der kan være årsag til

eventuelle forskelle i antallet af genindlæggelse efter shuntanlæggelse i hjer-

nen. I den gældende specialevejledning for neurokirurgi har Sundhedsstyrel-

sen defineret diagnostik og behandling af hydrocephalus og syringomyeli som

en højt specialiseret funktion. I forbindelse med den igangværende revision af

styrelsens specialeplan har bl.a. diagnostik og behandling af hydrocephalus

været drøftet i en faglig arbejdsgruppe, som har anbefalet, at funktionen fast-

holdes som en specialfunktion. Funktionen er i den nuværende specialeplan

placeret på Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, AUH Århus Sygehus

og AUH Aalborg Sygehus.

Der foreligger ikke nationale retningslinjer på området, men Dansk Neurokirur-

gisk Selskab har udarbejdet en national tværfaglig klinisk retningslinje for pati-

enter med normaltryks hydrocephalus. Denne forefindes på selskabets hjem-

meside: http://www.dnks.dk/index.php?id=16. Heri beskrives visitation, modta-

gelse, pleje og behandling under indlæggelse, komplikationer, tidlig rehabilite-

ring og udskrivelse.

Det er et regionalt ansvar at sikre, at patienter med hydrocephalus får den ret-

te behandling og ensartet behandling af høj kvalitet. Det gælder også i relation

til valg af shunttype. Sundhedsstyrelsen må således henvise til det regionale

driftsansvar.”

Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Statens Serum Institut og Sund-

hedsstyrelsen.

Hvad angår besvarelsen af spørgsmål d, kan jeg oplyse, at alle sygehuspati-

enter, herunder neurokirurgiske patienter, har frit sygehusvalg og derfor i for-

bindelse med udredning og behandling frit kan vælge mellem alle offentlige

sygehuse samt en række private sygehuse, som regionerne samarbejder med.

Hvis det drejer sig om specialiseret behandling forudsættes endvidere, at hos-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

pitalet er godkendt til at varetage den konkrete funktion i Sundhedsstyrelsens

specialeplan.

Med venlig hilsen

Nick Hækkerup

Gertrud Rex Baungaard