Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 11. december 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPTFE
Sags nr.: 1406685
Dok nr.: 1597848
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 14. november 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 199 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra med-
lem af udvalget, Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 199:
’’Vil ministeren redegøre for, om det forventes, at alle hepatitis C patienter med
moderate eller svære leverskader bliver tilbudt behandling i 2015 og 2016?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har ministeriet indhentet bidrag fra
Danske Regioner, der oplyser følgende, som jeg henholder mig til:
”Danske Regioner kan oplyse, at RADS fagudvalg for hepatitis har fastslået, at
forekomsten af hepatitis c er ukendt i Danmark, men at den formodes at være
lav. Fagudvalget skønner, at der findes ca. 25.000 personer med kronisk He-
patitis C i Danmark, samt at der diagnosticeres ca. nye 200 patienter om året,
som opfylder RADS kriterier for behandling.
RADS anbefaler behandling ved:
Positiv HCV-RNA og
leverbiopsi eller fibroseskanning indikerende betydende fibrose (ME-
TAVIR >F2 eller fibroscan >12 kPa)
(http://www.patobank.dk/Snomed/Hepatitisklassifikation.pdf) eller
komplikationer og komorbiditet der indicerer start af behandling
Danske Regioner forventer, at regionerne vil følge RADS behandlingsvej-
ledning og sætte de anbefalede patienter i behandling. Det skal samtidig op-
lyses, at RADS fagudvalg for hepatitis vil foretage en revurdering af vejlednin-
gen. Resultatet heraf kendes ikke på nuværende tidspunkt, men Danske Re-
gioner forventer, at regionerne vil følge vejledingen, når den forelægger.”
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Thomas le Fevre