Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1432137_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 9. december 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPSBRE
Sags nr.: 1406693
Dok nr.: 1596181
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 14. november 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 185 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udval-
get.
Spørgsmål nr.185:
’’Vil ministeren oplyse, hvor mange erstatningssager for hhv. fejldiagnostice-
ring og fejlbehandling, der har været de sidste 7 år inden for samlingen af di-
agnoser under fællesbetegnelsen funktionelle lidelser?”
Svar:
Jeg har til besvarelsen af dette spørgsmål indhentet bidrag fra Patienterstat-
ningen, som jeg henholder mig til.
Af bidraget fra Patienterstatningen fremgår det bl.a., at spørgsmålet i sin nu-
værende form ikke kan besvares, idet funktionelle lidelser ikke er en
(vel)defineret sygdomsgruppe i ICD-10. Patienterstatningen foreslår derfor, at
spørgsmålet omskrives således, at ”samlingen af diagnoser under fællesbe-
tegnelsen funktionelle lidelser” erstattes med ”somatoforme diagnoser”.
Såfremt spørgsmålet ændres jf. ovenstående oplyser Patienterstatningen, at
der i perioden 2007-2013 er anmeldt i alt 19 sager, hvor grundsygdom eller
ledsagersygdom er somatoform. Alle 19 sager er afvist, idet patienterne ud fra
en lægelig og juridisk vurdering ikke er fundet at være påført en erstatningsbe-
rettigende skade.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Sarah Bang Refberg