Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1428866_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 2. december 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPFRE
Sags nr.: 1406514
Dok nr.: 1588521
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 9. november 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 175 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udval-
get.
Spørgsmål nr. 175:
”Vil ministeren, som opfølgning på samrådet i Sundheds- og Forebyggelses-
udvalget den 4. november 2014 om børnetolke i sundhedsvæsenet, redegøre
for, om Institut for Menneskerettigheder vil foretage en opfølgning/evaluering i
forhold til den nye bekendtgørelse, og hvordan processen i bekræftende fald
vil være?”
Svar:
Det er mit indtryk, at Institut for Menneskerettigheder har lagt et stort og aner-
kendelsesværdigt arbejde i rapporten.
Rapporten har sat fokus på en række problemstillinger, herunder omfanget af
anvendelsen af børn som tolke i sundhedsvæsenet.
Ethvert forslag til forbedring og konkrete anbefalinger er vigtige for udviklingen
og forbedringen af sundhedsvæsenet og skal derfor tages alvorligt. Jeg har på
denne baggrund – som jeg oplyste under samrådet – taget initiativ til at
stramme reglerne for brugen af børn som tolke.
Det er min opfattelse, at der bør foretages en opfølgning på så omfattende en
rapport, og det er derfor min forhåbning, at forfatterne bag rapporten tager et
sådant initiativ – særligt med henblik på at belyse effekten af de kommende
stramninger.
Jeg har på denne baggrund kontaktet Institut for Menneskerettigheder for at
høre om Instituttets planer for opfølgning. Når jeg har modtaget instituttets
svar, vil jeg orientere udvalget om det videre forløb.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Frederik Rechenback Enelund