Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 5. december 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMLS
Sags nr.: 1406627
Dok nr.: 1592517
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 10. november 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 174 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie
Løhde (V).
Spørgsmål nr. 174:
’’Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 23. oktober 2014 fra Monica
Tafdrup Notkin vedr. psykologers overenskomst med sygesikringen, jf. SUU
alm. del - bilag 54.”
Svar:
Det fremgår af sundhedslovens § 69, at visse særligt udsatte persongrupper
kan opnå tilskud til behandling hos psykolog i praksissektoren efter lægehen-
visning. Tilskuddet er på 60 pct. og ydes af regionsrådet efter der har fundet
en henvisning sted fra praktiserende læge med afsæt i 11 henvisningskriterier.
Jeg vil gerne understrege, at når det offentlige giver tilskud til behandling hos
psykolog, så er det for at sikre, at folk får behandling efter behov. Det er helt
enkelt ikke i orden, at patienter med sundhedsforsikringer kommer foran i køen
til behandling i forhold til alle andre.
Dette er da også holdningen hos Danske regioner.
Ifølge Danske Regioner er der
”ingen bestemmelser i overenskomsten mellem
Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Dansk Psykolog Forening,
der regulerer forholdet mellem forsikringsklienter og privatbetalere. Derfor er
borgere med sundhedsforsikringer, der har fået en lægehenvisning til psyko-
loghjælp, berettigede til tilskud på lige fod med andre, der har fået en henvis-
ning. Det er samtidig også Danske Regioners forventning, at psykologerne
behandler alle borgere, der henvises til psykologhjælp med tilskud, i overens-
stemmelse med overenskomstens bestemmelser samt ud fra et fagligt skøn
omkring behandlingsbehov, så adgangen til behandling ikke afgøres af, om de
får egenbetalingen dækket af en sundhedsforsikring eller ej.
Jeg er opmærksom på den store efterspørgsel på psykologhjælp. Det vidner
om, at vi ikke skal underkende vigtigheden af forebyggende og tidlige indsat-
ser, når vi skal undgå, at mennesker får psykiske problemer –
går psykisk ned
– og ender med behandlingskrævende psykiske lidelser.
Rammerne for tilbuddet om psykologhjælp, herunder bestemmelser for tilde-
ling af ydernummer, er fastsat i overenskomsterne mellem Regionernes Løn-