Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Enhed:
Sagsbeh.:
Sags nr.:
Dok. Nr.:
Dato:
Sundhedsjura og lægemiddelpolitik
DEPFRE/KKN
1405043
1556872
28. oktober 2014
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
Tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål D og E i
Sundheds og Forebyggelsesudvalget den 4. november 2014, kl.
14.15.30.
[Samrådsspørgsmål
D lyder således:
”Hvad vil ministeren konkret gøre for at forhindre, at børn bliver
brugt som tolke i sundhedsvæsenet?”]
[Samrådsspørgsmål
E lyder således:
”Vil ministeren tage initiativ til at forbyde børnetolkning i
sundhedsvæsenet?”]
[Indledning]
Jeg vil gerne starte med at takke spørger for de to spørgsmål,
som giver mig lejlighed til at komme i dag og diskutere det her
vigtige emne, som Institut for Menneskerettigheder har sat
fokus på i Instituttets seneste rapport om ”Lige adgang til
Sundhed.”
Jeg vil gerne besvare begge spørgsmål under ét.
Først vil jeg dog gerne benytte lejligheden til også at takke
Institut for Menneskerettigheder for rapporten. For det er min
opfattelse, at alle bidrag, input og konkrete anbefalinger er
vigtige for udviklingen af sundhedsvæsenet og for den politiske
debat.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Jeg har derfor med stor interesse set på de anbefalinger,
Instituttet har fremlagt i rapporten. Og jeg har i september
måned haft lejlighed til at drøfte rapportens anbefalinger med
dem.
[Lighed i sundhedsvæsenet og medinddragelse]
Jeg vil gerne slå fast, at det for regeringen er afgørende, at alle
patienter – uanset religion og etnisk oprindelse – har lige adgang
til sundhedsydelser, og at patienter inddrages i deres forløb i
sundhedsvæsenet.
Det er et mål for regeringen, at både patienter og pårørende i
øget omfang inddrages i beslutninger om behandling.
Medinddragelse handler i høj grad om kommunikation. God
kommunikation mellem patienten, den pårørende og
sundhedspersonen er en forudsætning for, at patienten bliver
inddraget i behandlingen. Det har betydning for et godt og
tilfredsstillende forløb i sundhedsvæsenet. Og for kvaliteten af
behandlingen.
Det gælder selvfølgelig også for patienter, der ikke taler dansk.
De skal naturligvis have samme adgang til sundhedsvæsenet
som alle andre. Ikke kun på papiret. Det er derfor vigtigt, at de
får den nødvendige hjælp til at kommunikere med deres læge.
Det HAR vi regler, der sikrer i dag.
[Nugældende regler om tolkning]
[Patientens ret til tolkning]
For som reglerne er i dag, er der efter sundhedslovens § 50 ret
til behovsbestemt vederlagsfri tolkebistand.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3
Reglerne er præciseret i tolkebekendtgørelsen, og det følger af
denne bekendtgørelse, at enhver patient har ret til vederlagsfri
tolkebistand i forbindelse med en behandling hos den
praktiserende læge, speciallæge og på sygehus. Forudsætningen
for tolkebistanden er, at lægen skønner, at tolken er nødvendig
for behandlingen.
Der ER således allerede regler, der sikrer, at det – på trods af
sprogbarrierer – er muligt for patienten og lægen at
kommunikere. Uden udgifter for patienten.
Lægens omhu om samvittighedsfuldhed]
[Lægens pligt til at rekvirere tolk]
Det er den behandlingsansvarlige læge, der skal sørge for at
rekvirere tolken og sikre sig, at tolken har de nødvendige
sproglige kvalifikationer, herunder tilstrækkelige
danskkundskaber.
Lægens pligt til at foretage denne vurdering skal ses i
sammenhæng med pligten til at udvise omhu og
samvittighedsfuldhed.
Pligten til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed følger af
autorisationslovens § 17, og er en retlig standard, der løbende
udvikles og ændres.
Pligten indebærer blandt andet, at lægen skal sikre, at patienten
inddrages i beslutninger og får den tilstrækkelige information
om sin helbredstilstand og behandlingsmuligheder til at give sit
informerede samtykke.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 4
Som vi alle ved, er reglerne om patientens informerede
samtykke udtryk for et helt grundlæggende princip i
sundhedsvæsenet.
Samtykket skal være baseret på fyldestgørende information på
baggrund af en dialog, hvor patient og sundhedsperson
udveksler oplysninger, stiller spørgsmål og opnår enighed om,
hvilken behandling der skal iværksættes. Et gyldigt samtykke
kræver, at patienten er i stand til at overskue konsekvenserne
på baggrund af den information, som patienten har modtaget.
Som Sundhedsstyrelsen blandt andet har oplyst i sit bidrag til
mit svar på spørgsmål 749 til Udlændinge- og
Integrationsudvalget, er der risiko for, at lægen ikke udviser den
fornødne omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med sit
arbejde, hvis en behandling indledes eller fortsættes uden
patientens informerede samtykke.
Det er derfor min klare forventning, at lægen sørger for
kvalificeret tolkebistand, når det er nødvendigt for behandlingen
og for samtykket.
[Regionernes ansvar]
Det er dog ikke kun den enkelte læge, der har et ansvar for at
sikre tilstrækkelig tolkebistand. Regionerne, som efter
sundhedslovens § 50 har pligt til at tilbyde vederlagsfri
tolkebistand, har selvsagt også et stort ansvar.
De skal blandt andet – inden for deres økonomiske og
lovgivningsmæssige rammer – sikre, at den
behandlingsansvarlige læge har adgang til at bestille kvalificeret
tolkebistand. Dette indebærer, at regionerne blandt andet skal
sikre, at de anvendte tolke og de tolkebureauer, der indgås
aftaler med, har en høj faglig standard, og har de nødvendige
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 5
kvalifikationer i forhold til sprogkendskab, tolkeadfærd, tolkeetik
m.m.
Det er op til regionerne at beslutte, hvordan dette bedst sikres.
Som jeg har oplyst i mine svar på Sundhedsudvalgets spørgsmål
1050-1056, sker dette blandt andet gennem løbende udbud,
hvor regionerne stiller en række krav til leverandørerne.
Danske Regioner har for eksempel oplyst, at regionerne stiller
krav til tolkebureauernes informationssikkerhed, driftsstabilitet,
de ansatte tolkes kvalifikationer, herunder kendskab til
medicinsk og lægefaglig terminologi samt kendskab til
sundhedsvæsenet.
Hvis tolkenes kvalifikationer ikke er gode nok, går jeg ud fra, at
lægen og patienten underretter regionen herom. Og at regionen
tager henvendelserne alvorligt.
[Ministerens holdning]
Jeg tror, vi alle er enige om, at det i visse situationer kan være
forbundet med nervøsitet og usikkerhed at gå til læge. Jeg kan
forestille mig, at det især er tilfældet, hvis man ikke taler dansk.
Der er i dag ingen regler, der forhindrer, at patienter tager
pårørende, f.eks. en ægtefælle eller en god ven med til lægen,
hvis det kan være med til at skabe tryghed. Der er heller ikke
noget i vejen for, at man anvender disse personer som tolke,
hvis lægen i øvrigt mener, at det er forsvarligt.
Men vælger man at medbringe sit barn, synes jeg, at man skal
tænke sig rigtig godt om. For i min verden skal børn kun
anvendes som tolke i yderst begrænsede tilfælde.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 6
Som det er i dag, ER der heller ikke helt frie rammer for, hvornår
man kan benytte børn som tolke. Som jeg har oplyst
Udlændinge- og Integrationsudvalget om i mit svar på spørgsmål
749, har Sundhedsstyrelsen allerede i 1998 udstedt en
vejledning om information og samtykke og videregivelse af
helbredsoplysninger.
Ifølge vejledningen bør lægen for det første nøje overveje
behovet for tolkebistand, hvis der er tale om en
fremmedsproget patient. For det andet er det vigtigt, at det
vurderes, om det er forsvarligt at anvende familiemedlemmer
som tolk.
Mere specifikt følger det af vejledningen, at børn kun
undtagelsesvist bør anvendes som tolke og kun i uproblematiske
og lette tilfælde. Og at mindreårige børn aldrig bør anvendes
som tolke.
Som undersøgelserne i Institut for Menneskerettigheders
rapport har vist, tyder det imidlertid på, at børn rent faktisk
bliver benyttet som tolke i vidt omfang i dag.
Det, synes jeg, er bekymrende. Og jeg har orienteret Institut for
Menneskerettigheder om min holdning under mit møde med
Instituttet.
[Ministerens initiativer]
Og det bringer mig frem til, hvad samrådsspørgsmålene egentlig
handler om – hvad jeg som sundhedsminister vil gøre for at
forhindre, at børn bliver brugt som tolke i sundhedsvæsenet, og
om jeg vil forbyde det.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 7
Problemstillingen – og løsningen – er desværre ikke helt enkel.
Der er nemlig efter min opfattelse argumenter både for og imod
at forbyde brugen af børn som tolke.
For det første er der hensynet til det barn, der bliver bedt om at
tolke. Jeg mener ikke, at mindreårige børn bør involveres i deres
forældres sygdomme og måske intime forhold ved at fungere
som tolk. Det kan risikere at skabe et unaturligt forhold mellem
barnet og dets forældre og sætte barnet i en ubehagelig
følelsesmæssig situation.
For det andet er der de behandlingsmæssige risici ved at lade et
barn oversætte. Det er klart, at børn ikke har det samme
ordforråd og den samme evne til at formulere sig lige så præcist
og forståeligt som voksne.
Det skaber risiko for, at barnet ikke får fortalt alle relevante
oplysninger – hverken til lægen eller til forældreren – eller får
sagt noget forkert. I værste fald kan det medføre reel
fejlbehandling.
Derudover risikerer børnenes mangelfulde sproglige
kompetencer at medføre, at forældrene ikke får tilstrækkelig
information til at give et informeret samtykke til behandlingen.
Det er alt sammen forhold, vi skal tage meget alvorligt. Og jeg vil
gerne slå fast, at det efter min opfattelse ikke er acceptabelt at
benytte børn i disse situationer. Lægen bør derfor rekvirere en
tolk gennem regionen.
Der er dog også visse forhold, der gør, at et
total
forbud mod
anvendelsen af børn som tolke ikke er hensigtsmæssigt. For der
kan forekomme tilfælde, hvor det ganske enkelt er nødvendigt
at anvende børn, hvis de er de eneste, der kan kommunikere
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 8
med den voksne, f.eks. i tilfælde, hvor der ikke er tid til at vente
på, at der bliver rekvireret en tolk.
Derudover kan der være tilfælde, hvor det er helt uproblematisk
– både etisk og fagligt – at anvende børn.
Som jeg også har oplyst i mine svar til Udlændinge- og
Integrationsudvalget, bør børn efter min opfattelse kun benyttes
som tolke, hvis det er nødvendigt i akutte og livstruende
tilfælde. Det er helt på linje med, hvad Institut for
Menneskerettigheder også har foreslået.
Selv i disse tilfælde bør brugen af mindreårige børn – altså børn
under 15 år – efter min opfattelse begrænses mest muligt.
Større børn bør dog efter min opfattelse også kunne anvendes
som tolke i uproblematiske og lette tilfælde. Dette følger
allerede af Sundhedsstyrelsens vejledning, som jeg tidligere har
nævnt.
Det er min opfattelse, at der samlet set er væsentlige faglige og
etiske grunde, der taler for, at vi får strammet op på den brug af
børn, der finder sted i dag.
[Ny bekendtgørelse]
Jeg kan derfor også allerede nu oplyse jer om, at mit
ministerium snarest vil sende en ny bekendtgørelse i høring,
hvor jeg agter at stramme reglerne for brugen af børn som
tolke.
Helt konkret vil jeg stramme reglerne i tolkebekendtgørelsen, så
børn under 15 år kun må anvendes i akutte og livstruende
tilfælde – men stadig mindst muligt – og for større børns
vedkommende også i lette og uproblematiske tilfælde.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 9
Det er min opfattelse, at der med denne stramning sikres en
fornuftig balance mellem på denne ene side hensynet til barnets
tarv, behandlingssikkerhed og information. Og på den anden
side hensynet til, at anvendelsen af børn i visse tilfælde kan
være den mest hensigtsmæssige løsning, når det f.eks. er akut
og livstruende, og der ikke er andre muligheder.
Tak for ordet.