Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 18. december 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPSBRE
Sags nr.: 1406485
Dok nr.: 1596946
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 5. november 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 151 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udval-
get.
Spørgsmål nr.151:
’’Vil ministeren redegøre for, hvordan spiseforstyrrelser klassificeres efter avor-
lighed samt beskrive hvilke grader af spiseforstyrrelser, der behandles med
hhv. ambulant behandling, dagbehandling og døgnbehandling?”
Svar:
Jeg har til besvarelsen af dette spørgsmål indhentet nedenstående bidrag fra
Sundhedsstyrelsen, som jeg henholder mig til:
”Spiseforstyrrelser er en samlebetegnelse for flere beslægtede psykiatriske til-
stande med varierende alvorsgrad. Spiseforstyrrelser omfatter Anorexia ner-
vosa (nervøs spisevægring), bulimia nervosa (nervøs overspisning), atypiske
tilfælde af disse tilstande samt andre spiseforstyrrelser, herunder BED (Binge
eating disorder). Fælles for de nævnte lidelser er, at patienterne har et forstyr-
ret forhold til fødeindtagelse, mad, vægt og krop.
Det gælder generelt for alle spiseforstyrrelsesdiagnoser, at disse omfatter til-
stande fra lette problemstillinger til svære eventuelt livstruende og/eller invali-
derende tilstande. For den enkelte patient kan symptomerne være vekslende
over tid.
Generelt anbefaler Sundhedsstyrelsens rapport om spiseforstyrrelser:” Anbe-
falinger for organisation og behandling” fra 2005, at patienterne bør behandles
på det lavest mulige niveau, der har effekt og så vidt muligt behandles ambu-
lant. I henhold til denne rapport har det i praksis vist sig vanskeligt, at identifi-
cere behandlingsbehov for den enkelte patient, bl.a. fordi hver spiseforstyrrel-
ses diagnose omfatter et glidende kontinuum med forskellig grad af alvorlig-
hed. I rapporten har man søgt at beskrive og give et overblik over dette konti-
nuum med en gradsinddeling i 1-5 sværhedsgrader, med udgangspunkt i en
amerikansk udarbejdet gradsinddeling.
Rapporten indeholder således udarbejdede oversigtsskemaer for hhv. anorek-
sia nervosa og bulimia nervosa i forhold til en lang række forskellige sympto-
mer, forekomst af komorbiditet og behov for behandling og støtte ved forskelli-
ge sværhedsgrader af sygdommene, hvor grad 5 repræsenterer den sværeste
sygdomsgrad.