Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1427269_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 28. november 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPJTB
Sags nr.: 1406370
Dok nr.: 1585082
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 3. november 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 147 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie
Løhde (V).
Spørgsmål nr. 147:
’’På baggrund af at der tilsyneladende er uenighed mellem på den ene side
Sundhedsstyrelsen og på den anden side to af landets regionsrådsformænd
om udfaldet af et møde den 22. september 2014, bedes ministeren oplyse
dagsorden, deltagerkreds og Sundhedsstyrelsens udlægning af drøftelserne
og konklusionerne på dette møde.”
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet anmodet om bidrag
fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Mødet i Sundhedsstyrelsen den 22. september 2014 kom i stand efter ønske
fra Region Hovedstaden og Region Sjælland. Dagsordenen for mødet fremgår
af mail af 18. september 2014 fra Region Sjælland til Sundhedsstyrelsen:
”Region Hovedstaden og Region Sjælland vil gerne drøfte regionernes vil-
kår/muligheder for at udvikle sundhedsvæsenet i Østdanmark og derved sikre
en høj kvalitet og mindske ulighed i sundhed. Herunder en drøftelse af den
konkrete henvendelse fra de to regioner til Sundhedsstyrelsen om at sikre
borgerne i hele Østdanmark et højt kvalitativt og tidssvarende tilbud ved stor
blodprop i hjertet i form af akut PCI i Roskilde i samarbejde med Rigshospita-
let.
I sammenhæng hermed ønskes en drøftelse af, hvordan Sundhedsstyrelsen
kan understøtte denne udvikling.”
Fra Region Hovedstaden deltog regionsrådsformand Sophie Hæstorp A n-
dersen og koncerndirektør Svend Hartling. Fra Region Sjælland deltog r e-
gionrådsformand Jens Stenbæk og koncerndirektør Lars Onsberg Henri k-
sen.
Fra Sundhedsstyrelsen deltog administrerende direktør Else Smith og le-
der af direktionssekretariatet Christian Dubois.
På mødet blev de overordnede rammer for specialeplanlægningen drøftet, li-
gesom Region Hovedstaden og Region Sjællands mere konkrete ønske om at
etablere akut PCI på Roskilde Sygehus blev drøftet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Sundhedsstyrelsen tilkendegav blandt andet i den forbindelse, at etableringen
af akut PCI på Roskilde skulle sagsbehandles efter gældende regler i form af
en ansøgning, som Sundhedsstyrelsen skal foretage en faglig vurdering af.
På tidspunktet for mødets afholdelse var der således en dialog mellem Sund-
hedsstyrelsens Enhed for Sygehuse og Beredskab og medarbejdere fra Regi-
on Sjælland og Region Hovedstaden om fastsættelse af tidspunkt for et ar-
bejdsmøde, hvor regionernes ansøgning kunne gennemgås. Et sådant ar-
bejdsmøde er nu blevet afholdt mandag den 10. november 2014.
Mødet den 11. september 2014 havde således udelukkende karakter af en
gensidig orientering om ønsker og overvejelser og indebar ikke en konkret,
faglig sagsbehandling af regionernes ønske om at etablere akut PCI på Ros-
kilde Sygehus.”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Jeppe Troels Berger