Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1429125_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 2. december 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMMSB
Sags nr.: 1406157
Dok nr.: 1583842
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 29. oktober 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 132 (alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem
Sara Cekic (SF).
Spørgsmål nr. 132:
’’Vil ministeren sende udvalget en oversigt over, i hvilket omfang sundheds-
personer underskriver erklæringer om frivillig virksomhedsindskrænkning og
dermed undgår offentliggørelse af kritik for fagligt virke på Sundhedsstyrelsens
tilsynsliste? Opgørelsen bedes opdelt på hver af årene 2010-2014 samt op-
gjort i faggrupper.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse
fra Sundhedsstyrelsen:
”Sundhedsstyrelsen udarbejder ikke oversigter over personer der frivilligt har
fraskrevet sig dele af deres faglige virksomhedsområder (virksomhedsind-
skrænkning). Det er heller ikke muligt ved søgning i journalsystemet at genere-
re en sådan oversigt.
Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at styrelsen i indeværende journalperiode
(06.12.11 og til dato) har oprettet i alt 1923 sager vedrørende sundhedsperso-
ners faglige virke. I den tidligere journalperiode (fra 01.01.07 – 06.12.11) blev
oprettet 3058 sager om sundhedspersoners faglige virke.
Hvis Sundhedsstyrelsen skulle gennemgå disse sager manuelt med henblik på
at udarbejde en oversigt over frivillige virksomhedsindskrænkninger skønnes
dette at ville indebære et ganske betydeligt og uforholdsmæssigt omfattende
arbejde.
Det skal bemærkes, at det kun er yderst sjældent, at der foretages frivillige
indskrænkninger af virksomhedsområdet.
Sundhedsstyrelsen vil se nærmere på, om man med fordel teknisk bør indrette
styrelsens journalsystem på en sådan måde, at det fremover vil være muligt at
fremfinde sager på afgørelsestyper.”
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Jeg kan henholde mig til ovenstående, idet jeg supplerende kan oplyse, at mit
ministeriet ikke ligger inde med eller kan fremskaffe den ønskede oversigt.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Mie Saabye