Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1425388_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 25. november 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPMHE
Sags nr.: 1406286
Dok nr.: 1583051
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 29. oktober 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 131 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie
Løhde (V).
Spørgsmål nr. 131:
’’Ministeren bedes redegøre for, hvordan og hvor meget et sundhedstjek til
kortuddannede mænd konkret skal nedbringe den sociale ulighed i dødelig-
hed, når rygning og alkohol kan forklare 60-70 pct., jf. undersøgelse fra Sta-
tens Institut for Folkesundhed?”
Svar:
Med det målrettede sundhedstjek går regeringen specifikt efter at finde frem til
de personer, som allerede er, eller som er på vej til at blive syge. Så deres
sygdom bliver opdaget i tide, og inden de havner i sygesengen. En del af disse
vil være kortuddannede mænd, som vi af erfaring ved har en høj risiko for at
udvikle en række kroniske sygdomme.
Tidlig opsporing af kronisk sygdom i form af KOL, hjerte-kar-sygdom og diabe-
tes er også opsporing af tidlige sygdomsstadier og prækliniske tilstande af
sygdommen. Tidlig opsporing giver mulighed for at iværksætte såvel læge-
middelbehandling som forebyggende og rehabiliterende behandling tidligt. Det
kan ifølge Sundhedsstyrelsen betyde færre komplikationer i sygdomsforløbet
og nedsætte dødeligheden. For flere sygdommes vedkommende er tidlig op-
sporing også et stop for sygdomsudvikling. Desuden begrænser tidlig opspo-
ring risikoen for udvikling af multisygdom (flere samtidige kroniske sygdom-
me), som kan belaste borgerne yderligere og lægge kompleksitet til forløbet.
Indførelsen af et målrettet sundhedstjek i almen praksis er et nyt initiativ, som
vil være forbundet med et vist udviklingsarbejde. Arbejdet med at udvikle
sundhedstjekket vil ske i tæt samarbede med centrale aktører inden for sund-
hedsvæsenet, herunder Dansk Selskab for Almen Medicin, der har tilbudt at
stille sin viden til rådighed for arbejdet.
Regeringen vil derfor i den kommende tid drøfte tilrettelæggelsen og imple-
menteringen af sundhedstjekket med eksperter og andre relevante parter,
herunder regionerne og PLO.
Jeg er derfor overbevist om at et målrettet sundhedstjek, tilrettelagt og imple-
menteret på den rigtige måde – og i tæt sammenhæng med de øvrige initiati-
ver i regeringens sundhedsstrategi – vil bidrage til at reducere uligheden i
sundhed i de kommende år.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Mette Touborg Heydenreich