Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato:
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPTR
Sags nr.: 1405747
Dok nr.: 1547163
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 08.10. 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 13 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggel-
se, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 13:
”Hvordan vil ministeren konkret sikre, at kommunerne følger lovgivningen ved-
rørende kriterierne for borgernes ret til omsorgstandpleje?”
Svar:
Rammerne for omsorgstandplejen fremgår af sundhedslovens § 131 (”Kom-
munalbestyrelsen tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til perso-
ner, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk han-
dicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud”),
bekendtgø-
relse nr. 179 af 28/02/2012 om tandpleje samt Sundhedsstyrelsens retningslin-
jer i ”Vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale
tandpleje mv.” fra 2006. Jeg forventer naturligvis, at kommunerne tilbyder om-
sorgstandpleje i henhold til ovenstående. Jeg har ikke kendskab til kommuner,
hvor omsorgstandpleje ikke tilbydes, eller hvor lovgivningen på området ikke
følges. KL har da også oplyst, at der ikke er indikationer på andet.
I denne forbindelse vil jeg også gerne henlede opmærksomheden på regerin-
gens rapport fra foråret 2014 om omsorgstandplejen. Rapporten peger bl.a.
på, at uensartede visitationsstrukturer eller manglende skriftlige visitationspro-
cedurer kan føre til, at kommunerne har vanskeligt ved at nå ud til målgruppen
for ordningen. Der er dog ikke indikationer på, at kommunerne ikke overholder,
eller ikke ønsker at overholde, lovgivningen ved f.eks. ikke at tilbyde ordningen
– heller ikke til bestemte dele af målgruppen. Den arbejdsgruppe, som skal
følge op på rapporten, har bl.a. til opgave at give kommunerne bedre redska-
ber til at identificere og nå ud til målgruppen ved f.eks. at udarbejde en vejled-
ning om henvisning til ordningen.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Thomas Richter