Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 25. november 2014
Enhed: Sundhedsøkonomi
Sagsbeh.: DEPAMU
Sags nr.: 1406286
Dok nr.: 1569181
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 29. oktober 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 125 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie
Løhde (V).
Spørgsmål nr. 125:
’’ Vil ministeren redegøre for, hvordan de 1,1 mia. kr. til bedre kvalitet i be-
handlingen fordeles mellem de forskellige initiativer, herunder hvor meget der
er afsat til de enkelte initiativer hvert af årene 2015-2018? Jf. regeringens ud-
spil "Jo før - jo bedre".
Svar:
Med regeringens sundhedsstrategi og den efterfølgende aftale om Finanslo-
ven for 2015 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten er der
samlet prioriteret ca. 6,5 mia. kr. til løft af kvaliteten i sundhedsvæsenet over
de kommende 4 år.
I regeringens strategi "Jo før - jo bedre" er angivet en prioritering på 1,1 mia.
kr. til bedre kvalitet i behandlingen, der som udgangspunkt er forudsat fordelt
med 550 mio. kr. til øget synlighed om sundhedsvæsenet resultater (heraf 200
mio. kr. til anlæg), 130 mio. kr. til bedre brug af data i almen praksis, 350 mio.
kr. til pulje til belønning af resultater og kvalitet (heraf 60 mio. kr. til mere rene
sygehuse) samt 70 mio. kr. til nationalt program for ledelse og udgående nati-
onale ekspertteams.
Regeringen vil drøfte den nærmere prioritering og konkretisering med de rele-
vante parter.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Anja Markovic