Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1425332_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 25. november 2014
Enhed: Sundhedsøkonomi
Sagsbeh.: DEPSGC
Sags nr.: 1406286
Dok nr.: 1567052
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 29. oktober 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 121 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie
Løhde (V).
Spørgsmål nr. 121:
’’Vil ministeren redegøre for, hvordan de praktiserende læger konkret skal
styrkes i 2015 med de afsatte 30 mio. kr.? jf. regeringens udspil ”jo før – jo
bedre”.”
Svar:
Med sundhedsstrategien ”Jo før – jo bedre” ønsker regeringen bl.a. at øge
kvaliteten i almen praksis. Regeringens vision er en almen praksis, hvor bor-
gerne kan være sikre på ensartet høj kvalitet, uanset hvilken læge man væl-
ger, og hvor man bor i landet. Almen praksis skal være tilgængelig for borge-
ren, når borgeren har brug for det, og skal indgå i et tættere samarbejde med
sygehuse og de kommunale sundhedstilbud med henblik på sikring af bedre
kvalitet i patientens sammenhængende behandling.
I regeringens strategi "Jo før – jo bedre" er angivet en prioritering på 1,025
mia. kr. til en styrket almen praksis, der som udgangspunkt er forudsat fordelt
med 800 mio. kr. til moderne lægehuse og 225 mio. kr. til forsøg med kobling
af aflønning med resultater, heraf 30 mio. kr. i 2015 til forsøg i forhold til én el-
ler flere af de store kronikergrupper.
Formålet med forsøget er at forbedre kvalitet og forebyggelse i behandling og
dermed sikre mere velregulerende og sammenhængende forløb. Forsøget
knyttes også til realiseringen af regeringens mål om færre indlæggelser og
genindlæggelser.
Regeringen vil drøfte den nærmere prioritering og konkretisering med de rele-
vante parter.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Stephanie Gantzel Christiansen