Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1425324_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 25. november 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPMHE
Sags nr.: 1406286
Dok nr.: 1583044
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 29. oktober 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 118 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie
Løhde (V).
Spørgsmål nr. 118:
’’Vil ministeren redegøre for, hvordan den situation, der er beskrevet i boks 9
på side 26 i regeringens udspil "Jo før - jo bedre", adskiller sig fra i dag, hvor
den praktiserende læge allerede kender sine patienter og i deres journaler kan
se tidligere besøg hos lægen m.v.?”
Svar:
Jf. min besvarelse af 29. september 2014 af spørgsmål nr. S 1749, ønsker re-
geringen at introducere et målrettet sundhedstjek, som baserer sig på en indi-
viduel vurdering af patientens risiko for sygdom. Med initiativet vil vi give de
praktiserende læger en mulighed for at arbejde mere systematisk med at op-
dage kronisk sygdom inden sygdommen udvikler sig.
Initiativet indebærer, at lægen skal have bedre it-redskaber, så det bliver
nemmere for lægen at være opmærksom på de patienter, der fx er i risiko for
at have diabetes eller en lunge- eller hjerte-kar-sygdom. Bl.a. skal data om pa-
tientens sygehistorie, medicinforbrug, blodprøver og laboratoriemålinger samt
kliniske retningslinjer i højere grad integreres i lægens it-system. Det vil give
lægen et bedre overblik og et mere kvalificeret grundlag for at igangsætte un-
dersøgelser hos den enkelte, når data viser en særlig høj risiko for udvikling af
kronisk sygdom.
Arbejdet med at udvikle sundhedstjekket vil ske i tæt samarbejde med centrale
aktører inden for sundhedsvæsenet, herunder Dansk Selskab for Almen Medi-
cin, der har tilbudt at stille sin viden til rådighed for arbejdet. Regeringen vil
også drøfte initiativets nærmere udformning med andre relevante parter, her-
under regioner, kommuner og almen praksis.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Mette Touborg Heydenreich