Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1425319_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 25. november 2014
Enhed: Sundhedsøkonomi
Sagsbeh.: SUMSMJ
Sags nr.: 1406286
Dok nr.: 1583041
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 29. oktober 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 113 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie
Løhde (V).
Spørgsmål nr. 113:
’’Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen konkret vil sikre, at regioner-
ne bliver bedre til at lære af hinanden, så de store forskelle i ventetid og kvali-
tet mellem regionerne reduceres, og i hvilket omfang ministeren forventer, at
det konkret vil lykkedes i 2015, 2016 og 2017?”
Svar:
Regeringen har med økonomiaftalen for 2014 med regionerne og kommuner-
ne aftalt en Synlighedsreform på sundhedsområdet, der sætter fokus på at an-
vende data på en mere proaktiv måde med henblik på at skabe større og mere
systematisk viden om sundhedsvæsenets resultater, kvalitet og ressourcean-
vendelse. Et formål med Synlighedsreformen er at understøtte, at viden om
bedste praksis omsættes til ændrede arbejdsgange på sygehuse og i kommu-
nerne.
Med regeringens sundhedsstrategi ”Jo før – jo bedre” er der over de næste fire
år afsat midler til en investering i bedre og mere tidstro sundhedsdata, der kan
understøtte en større transparens og synlighed om resultater i sundhedsvæ-
senet, jf. min besvarelse af SUU alm. del spørgsmål 128 og 129.
Regeringen vil i samarbejde med relevante parter, herunder regionerne, kon-
kretisere de konkrete initiativer i strategien, bl.a. hvordan regionerne kan un-
derstøttes i læring på tværs med henblik på at skabe en mere ensartet høj
kvalitet.
Det er min klare ambition, at der skal ske forbedringer i behandlingskvaliteten
på tværs af regionerne, så hurtigt det kan lade sig gøre, og i takt med, at data
kan gøres tilgængeligt til at understøtte denne udvikling. Men samtidig lægges
der med strategien op til en kulturændring, som både vil kræve et særligt le-
delsesfokus og implementering af nye arbejdsgange.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Sine Mutanu Jungersted