SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 111: Spm. om, hvorvidt det er rigtigt eller forkert, at man som indsat i fængsel har rettigheder, men som patient i retspsykiatrien ikke har nogen rettigheder, til justitsministeren

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

1. december 2014

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Anders Lotterup

Sagsnr.: 2014-0032-1664

Dok.:

1359437

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 111 (Alm. del), som Folketin-

gets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har stillet til justitsministeren den

29. oktober 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).

Mette Frederiksen

Frederik Gammeltoft

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 111: Spm. om, hvorvidt det er rigtigt eller forkert, at man som indsat i fængsel har rettigheder, men som patient i retspsykiatrien ikke har nogen rettigheder, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 111 (Alm. del) fra Folketingets Sundheds- og Forebyg-

gelsesudvalg:

”Ministeren

bedes oplyse, hvorvidt det er rigtigt eller forkert,

at man som indsat i fængsel har rettigheder, men som patient i

retspsykiatrien ikke har nogen rettigheder, samt hvorvidt det er

rigtigt eller forkert, at det primære formål med en indlæggelse

på en retspsykiatrisk afdeling er at forhindre patienten i at begå

ny kriminalitet og ikke at behandle den bagvedliggende lidel-

se.”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der ønskes en

sammenligning af de regler, der gælder for lovovertræderes fuldbyrdelse af

straf i fængsel, med de regler, der gælder, når psykisk syge lovovertrædere

er indlagt på psykiatrisk afdeling i henhold til en foranstaltningsdom efter

straffelovens §§ 68 eller 69.

Som det fremgår af det følgende, er der ikke tale om, at den ene gruppe af

lovovertrædere, der idømmes fængselsstraf, har rettigheder, mens den an-

den gruppe af lovovertrædere, der idømmes en foranstaltningsdom, ikke

har rettigheder.

Der er derimod tale om to grupper af lovovertrædere, der adskiller sig fra

hinanden og derfor også straffe- og fuldbyrdelsesretligt behandles forskel-

ligt. Dette har bl.a. som konsekvens, at de to gruppers forhold under fuld-

byrdelse

–

og dertil knyttede rettigheder

–

også er forskellige.

Justitsministeriet kan herom overordnet oplyse følgende:

En lovovertræder, der idømmes fængselsstraf, vil som udgangspunkt

udstå denne i et fængsel eller i arresthus, jf. straffuldbyrdelseslovens § 20,

stk. 1.

Fuldbyrdelse af straf i fængsel eller arresthus henhører under kriminalfor-

sorgen, og der er i straffuldbyrdelseslovens afsnit II fastsat nærmere regler

om en række spørgsmål vedrørende indsattes forhold under afsoning af

fængselsstraf. Det gælder bl.a. indsattes rettigheder og pligter under op-

holdet i afsoningsinstitutionen og indsattes kontakt med samfundet uden

for institutionen. Endvidere er der bl.a. også fastsat regler om indgreb over

for indsatte.

De nærmere betingelser for prøveløsladelse fra fængselsstraf og reaktioner

for overtrædelse af vilkår, fastsat i forbindelse med prøveløsladelse, er dog

reguleret i straffeloven, jf. herved lovens 6. kapitel.

En lovovertræder, der på gerningstidspunktet var utilregnelig på grund

af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, straffes ikke. Det

følger af straffelovens § 16.

En psykisk syg lovovertræder, der i medfør af straffelovens § 16 frifindes

for straf, kan i stedet idømmes en foranstaltningsdom, hvis det findes for-

målstjenligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser. Hvis mindre

indgribende foranstaltninger som bl.a. psykiatrisk behandling ikke findes

tilstrækkelige, kan det bl.a. bestemmes, at den pågældende skal anbringes i

hospital for sindslidende eller under tilsyn med mulighed for administrativ

anbringelse. Dette følger af straffelovens § 68.

En foranstaltningsdom kan overordnet set indebære dom til anbringelse på

en psykiatrisk afdeling, en behandlingsdom eller en dom til ambulant be-

handling.

Valget af domstype beror bl.a. på en afvejning af sikkerheds- og behand-

lingsmæssige hensyn, og en foranstaltningsdom har således såvel et fore-

byggende som et mere terapeutisk eller behandlingsmæssigt sigte.

Hvis gerningsmanden ved den strafbare handlings foretagelse befandt sig i

en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller for-

styrrelse af de psykiske funktioner, og som ikke er af den beskaffenhed,

der er nævnt i straffelovens § 16, kan retten i stedet for straf idømme for-

anstaltninger efter § 68, hvis det findes formålstjenligt, jf. straffelovens §

69.

Foranstaltningsdomme over for psykisk syge fuldbyrdes inden for ram-

merne af sygehusvæsenet i regionerne og ikke i kriminalforsorgens institu-

tioner, jf. dog nedenfor om kriminalforsorgens tilsynsvirksomhed.

Straffuldbyrdelsesloven indeholder således ikke regler om fuldbyrdelse af

foranstaltningsdomme efter straffelovens §§ 68 eller 69 over for psykisk

syge lovovertrædere. Baggrunden herfor er, at man

–

da straffuldbyrdel-

sesloven blev udarbejdet

–

fandt, at frihedsberøvelse af psykisk syge per-

soner (fortsat) bør ske med udgangspunkt i de regler, der gælder for be-

handlingen af andre patienter i det almindelige hospitalsvæsen, jf. hertil af-

snit 4.1.1.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 145 til lov

om fuldbyrdelse af straf mv., folketingsåret 1999-2000.

Personer, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling i henhold til strafferetlig

afgørelse, f.eks. en foranstaltningsdom efter straffelovens §§ 68 eller 69, er

således f.eks. med hensyn til anvendelse af tvang som udgangspunkt un-

derlagt de samme regler som patienter, der er i øvrigt opholder sig på en

psykiatrisk afdeling.

Det fremgår således af § 2, stk. 1, i bekendtgørelsen nr. 1414 af 10. de-

cember 2010, at personer, der er indlagt på psykiatrisk afdeling i henhold

til strafferetlig afgørelse, som udgangspunkt er omfattet af reglerne i psy-

kiatriloven. Det gælder dog ikke fuldt ud, idet grundlaget for disse perso-

ners indlæggelse ikke er det samme som grundlaget for øvrige patienters

ophold på psykiatriske afdeling. Derfor er personerne ikke omfattet af lo-

vens §§ 5-11, § 13 d, § 13 e, § 21, stk. 2, og bestemmelserne i kapitel 10

om klageadgang og domstolsprøvelse med hensyn til afgørelser om

tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel og tvungen op-

følgning efter udskrivning. De pågældende bestemmelser vedrører friheds-

berøvelse og tvungen opfølgning efter udskrivning. Endvidere gælder psy-

kiatrilovens §§ 24-29 om patientrådgivere ifølge bekendtgørelsens § 2, stk.

2, kun i tilfælde, hvor personen, som er indlagt i henhold til strafferetlig

afgørelse, ikke har en bistandsværge efter straffelovens § 71.

Det kan herudover nævnes, at straffeloven indeholder flere regler om va-

righeden af foranstaltningsdomme. Efter §§ 68 a og 69 a skal der således i

en række tilfælde fastsættes en længstetid. Det fremgår endvidere bl.a. af §

72, at det påhviler anklagemyndigheden at påse, at en foranstaltning efter

§§ 68 eller 69 ikke opretholdes i længere tid og videre omfang end nød-

vendigt, og at bl.a. den dømte eller dennes bistandsværge kan anmode om,

at spørgsmålet om ændring eller endelig ophævelse af en foranstaltning

indbringes for retten.

Endvidere er der i medfør af straffelovens § 73 a fastsat nærmere regler

om anbringelse og udgangstilladelse mv., jf. hertil bekendtgørelse nr. 200

af 25. marts 2004 om udgangstilladelse m.v. til personer, der er anbragt i

hospital eller institution i henhold til strafferetlig afgørelse eller i medfør

af farlighedsdekret som ændret ved bekendtgørelse nr. 1184 af 06. decem-

ber 2012.

Kriminalforsorgen fører i et vist omfang tilsyn i forbindelse med fuld-

byrdelsen af foranstaltningsdomme. Justitsministeriet har i den forbindelse

indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har op-

lyst følgende:

”Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at Kriminalfor-

sorgens opgaver vedrørende personer, der er idømt en foran-

staltning efter straffelovens § 68 eller § 69, er reguleret i cirku-

lære om kriminalforsorgens tilsyn med personer, der er idømt

en foranstaltning efter straffelovens § 68 eller § 69. Det frem-

går heraf, at det tilsyn, som Kriminalforsorgen foretager i for-

bindelse med en foranstaltning, har til formål at begrænse den

dømtes tilbagefald til kriminalitet. Vilkår om tilsyn indebærer,

at tilsynsmyndigheden skal holde sig underrettet om klientens

bopæl og beskæftigelse, samt påse, at eventuelle særvilkår

overholdes. Tilsynsmyndigheden skal herudover så vidt muligt

orientere sig om klientens forhold. Tilsynsmyndigheden skal

under møder vejlede klienten om de rettigheder og pligter, som

tilsynet og eventuelle særvilkår indebærer, herunder om virk-

ninger af vilkårsovertrædelse.

Er det i en foranstaltning bestemt, at kriminalforsorgen sam-

men med den behandlende overlæge kan træffe bestemmelse

om indlæggelse, skal tilsynsmyndigheden særligt være op-

mærksom på sådanne ændringer i klientens tilstand, som kan

begrunde en indlæggelse. Observeres sådanne ændringer, skal

tilsynsmyndigheden rette henvendelse til den behandlende

overlæge med henblik på, at der træffes afgørelse om, hvorvidt

indlæggelse skal iværksættes.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet også ind-

hentet en udtalelse fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, der har

oplyst, at retspsykiatriske patienter, der er indlagt på en psykiatrisk afde-

ling, endvidere er omfattet af sundhedslovens og psykiatrilovens regler om

samtykke.