Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1413061_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 28. oktober 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMTK
Sags nr.: 1405875
Dok nr.: 1561117
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 9. oktober 2014 stil-
let følgende spørgsmål nr. 11 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie
Løhde (V).
Spørgsmål nr. 11:
”Ministeren bedes oplyse, hvor meget der er afsat til implementeringen af hand-
lingsplan for organdonation i regeringens forslag til finanslov. Herunder hvor
meget der specifikt er afsat til henholdsvis årlig kampagne med donordag,
Dansk Center for Organdonation, Oplysning om Organdonation, nudging, do-
nordag og større brugervenlighed ved tilmelding til Donorregistret? ”
Svar:
Det gælder generelt for initiativerne i den nationale handlingsplan for orgando-
nation, herunder initiativer ift. at få flere til at tage stilling til organdonation, at
det er forudsat, at initiativerne tilpasses til den eksisterende økonomiske ram-
me og gennemføres i den takt, finansieringen giver mulighed herfor. Der er
derfor ikke afsat ekstra midler til at gennemføre handlingsplanen.
Der er i forslag til finanslov for finansåret 2015 afsat 8,0 mio. kr. til finansierin-
gen af driften af det nationale organdonationscenter – Dansk Center for Or-
gandonation.
Derudover afsættes der inden for ministeriets driftsbudget årligt et beløb til op-
lysningsindsats om organdonation, som Sundhedsstyrelsen administrerer. I
2014 budgetteredes der med et beløb på 600.000 kr. Der ventes afsat et til-
svarende beløb i 2015. Endeligt afsættes der årligt 1 mio. kr. til udsendelse af
donorkort sammen med sundhedskortet.
Såvel i det kommende budget for Dansk Center for Organdonation som i det
kommende budget for oplysningsindsats om organdonation vil der blive taget
højde for implementeringen af handlingsplanen.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Tove Kjeldsen