Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 24. november 2014
Enhed: Sundhedsøkonomi
Sagsbeh.: SUMPMJ
Sags nr.: 1406419
Dok nr.: 1582763
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 29. oktober 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 109 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie
Løhde (V).
Spørgsmål nr. 109:
’’Vil ministeren redegøre for, hvornår det bliver en rettighed for f.eks. kroniske
patienter at tilvælge telemedicinske løsninger som en del af behandlingen, jf.
regeringsgrundlaget "Et Danmark der står sammen", eller om regeringen også
har droppet dette løfte?”
Svar:
Udbredelsen af telemedicin i Danmark følger et generelt princip om, at om-
lægningen til telemedicin sker på de områder, hvor der er tilstrækkelige erfa-
ringer, herunder for de klinisk og økonomiske konsekvenser.
Telemedicin er dermed ikke til til- eller fravalg, men derimod måden som en
nærmere afgrænset patientgruppe behandles eller monitoreres på, hvis det for
denne patientgruppe har vist sig klinisk og økonomisk fordelagtigt.
Et eksempel herpå er den igangværende nationale udbredelse af telemedi-
cinsk sårvurdering, der ved fuld udbredelse vil omfatte alle patienter i Danmark
med diabetiske fodsår og venøse bensår.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Peter Munch Jensen