Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Dato: 24. november 2014
”Mener ministeren, at det er rimeligt, at en kommune nægter at indhente/bruge
relevante sagsakter i en anbringelsessag, som dermed risikerer at blive afgjort
på et ufuldstændigt grundlag?”
Jeg vil gerne slå fast, at kommunerne har et klart ansvar for at sikre, at de rele-
vante sagsakter i forbindelse med, at de træffer en afgørelse om en anbringelse
uden for hjemmet, er til stede. Ifølge § 10 i lov om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område, er det den enkelte myndighed, der har ansvaret for,
at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at
myndigheden kan træffe afgørelse.
Afgørelser vedrørende anbringelser af børn og unge uden for hjemmet træffes af
kommunens børn og unge-udvalg. Ifølge § 3 i bekendtgørelsen om forretnings-
orden for børn og unge-udvalgene, har kommunen ansvaret for, at sager, der
skal afgøres af børn og unge-udvalget, forelægges for udvalget sammen med
sagens akter samt en indstilling om sagens afgørelse.
Det fremgår videre af § 6, at dommeren for børn og unge-udvalget i kommunen
påser, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Dommeren kan jf. § 20, stk. 2 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område beslutte, at der skal ind-
hentes yderligere oplysninger eller foretages yderligere undersøgelser.