Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1433661_0001.png
Orientering om hjemløse uregistrerede EU-borgeres adgang til forsorgshjem
og herberger etableret efter servicelovens § 110
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold er blevet
opmærksom på, at der i praksis kan være usikkerhed om fortolkningen af
reglerne om optagelse af hjemløse uregistrerede EU-borgere på forsorgshjem og
herberger etableret efter servicelovens § 110. Ministeriet ønsker på den
baggrund hermed at orientere om reglerne på området.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold skal understrege,
at der ikke er ændret i servicelovens regler om ophold på forsorgshjem eller
herberger. Efter serviceloven er det således fortsat en betingelse, at en person
skal have lovligt ophold her i landet, hvis pågældende skal have hjælp efter
loven. Dette gælder også i forhold til forsorgshjem eller herberger etableret efter
lovens § 110.
Om EU-borgeres adgang til tilbud etableret efter servicelovens § 110
Det er en betingelse for retten til hjælp efter serviceloven, at personen har lovligt
ophold her i landet, jf. servicelovens § 2. Den nærmere afgrænsning af, hvem
der har ret til hvilke ydelser, følger af den enkelte bestemmelses angivelse af
betingelser for at yde hjælp.
Tilbud efter servicelovens § 110 er boformer til midlertidigt ophold for personer
med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen
bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte,
omsorg og efterfølgende hjælp. Det kan for eksempel være hjemløse med et
misbrug eller personer med psykiske lidelser. Boligmangel er i sig selv ikke
tilstrækkeligt til at begrunde ophold på et forsorgshjem. EU-borgere med lovligt
ophold, som tilhører målgruppen, har også adgang til botilbud mv. efter
servicelovens § 110.
Optagelse i botilbud efter servicelovens § 110 kan ske ved direkte personlig
henvendelse – det såkaldte selvmøderprincip – eller ved henvisning fra offentlige
myndigheder. Det er i begge tilfælde botilbuddets leder, der har kompetencen til
at træffe afgørelse om, hvorvidt en person opfylder betingelserne for at kunne
optages i en boform efter servicelovens § 110. I lederens afgørelse skal der
indgå både en vurdering af den pågældendes opholdsretlige status med det
formål at fastlægge, om den pågældende opfylder betingelsen om lovligt ophold
efter servicelovens § 2, samt en faglig vurdering af, om den pågældende tilhører
målgruppen for et § 110-tilbud.
Lederen af botilbuddets vurdering af, om en EU-borgers ophold er lovligt, har
alene retsvirkning i forhold til afgørelsen om optagelse på det konkrete botilbud.
Side 1 af 2
Holmens Kanal 22 • 1060 København K • Tlf. 33 92 93 00 • E-mail [email protected] • www.sm.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433661_0002.png
Om EU-borgeres ret til ophold
Reglerne om EU-borgeres ret til at opholde sig i et andet EU-land hører under
Justitsministeriets område. Herom oplyser Justitsministeriet følgende:
”Det følger af udlændingelovens § 2, stk. 1, at EU-borgere har ret til at indrejse
og opholde sig i Danmark i indtil tre måneder. Denne ret er alene betinget af, at
EU-borgeren er i besiddelse af et gyldigt pas eller identitetskort.
Efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 4, har en arbejdssøgende EU-borger
ret til ophold i Danmark i indtil seks måneder og herefter så længe, det kan
dokumenteres, at den pågældende søger arbejde og har reelle chancer for
ansættelse.
Det følger af EU-opholdsdirektivets artikel 14, stk. 1, at EU-borgere og deres
familiemedlemmer har ret til ophold i indtil tre måneder, så længe de ikke bliver
en urimelig byrde for værtslandets sociale system.
Det beror på en konkret vurdering, om en EU-borger, der har en EU-retlig
opholdsret som beskrevet ovenfor, udgør en urimelig byrde for det sociale
system, hvis den pågældende retter henvendelse til et § 110-tilbud. Der kan ved
denne vurdering lægges vægt på bl.a. opholdets varighed her i landet,
personlige forhold, om den pågældende har midler til sin egen forsørgelse og på
opholdets formål, f.eks. om den pågældende kan dokumentere at være reelt
arbejdssøgende.
For ophold i indtil tre måneder og for ophold som jobsøgende er der ikke krav
om registrering hos Statsforvaltningen, ligesom EU-borgeren ikke kan mødes
med krav om dokumentation for indrejsetidspunkt.
En EU-borger, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, skal udrejse af
Danmark. Udrejser den pågældende ikke frivilligt, drager politiet omsorg for
udrejsen.
Det bemærkes, at det følger af udlændingeloven, at en udlænding, der ikke har
lovligt ophold i Danmark, får udgifterne til underhold og nødvendige
sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, hvis det er
nødvendigt af hensyn til forsørgelsen af den pågældende”.
Yderligere information m.v.
Ved spørgsmål om reglerne om EU-borgeres opholdsret kan lederen af
botilbuddet rette henvendelse til udlændingemyndighederne med henblik på
generel vejledning herom. Det bemærkes i den forbindelse, at administrationen
af reglerne om opholdsret for EU-borgere, der opholder sig i Danmark som
arbejdssøgende, og administrationen af reglerne om udstedelse af
registreringsbevis
til
EU-borgere
henhører
under
Statsforvaltningen.
Statsforvaltningen
kan
kontaktes
på
telefonnummer
72567036
og
[email protected]. Administrationen af reglerne om EU-
borgeres ret til ophold i Danmark i kortere tid end tre måneder henhører under
Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen kan kontaktes på telefonnummer
35366600 og [email protected].
Med venlig hilsen
Lise Stidsen Vandahl
Kontorchef
Kontoret for Udsatte og Civilsamfund
Side 2 af 2
Holmens Kanal 22 • 1060 København K • Tlf. 33 92 93 00 • E-mail [email protected] • www.sm.dk