Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1416666_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Dato: 5. november 2014
Tlf. 33 92 93 00
Fax. 33 93 25 18
E-mail [email protected]
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 9. oktober 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 8 (SOU alm. del)
.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sara Cekic (SF).
Sagsnr. 2014 - 4382
Spørgsmål nr. 8:
”Vil ministeren oplyse, hvad regeringens planer er, når den nuværende
handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel udløber?”
Svar:
Regeringen lægger stor vægt på at bekæmpe menneskehandel og har der-
for også været optaget af at sikre indsatsen, når den nuværende handlings-
plan udløber ved årsskiftet. Der har gennem tiden været bred opbakning
blandt Folketingets partier til indsatsen mod menneskehandel. Derfor var
satspuljepartierne også ved sidste års forhandlinger enige om, at den fort-
satte indsats mod menneskehandel skulle drøftes ved dette års satspuljefor-
handlinger.
Jeg er glad for, at satspuljepartierne ved de netop afsluttede forhandlinger
om udmøntningen af satspuljen var enige om, at afsætte 65,1 mio. kr. i peri-
oden 2015-2018 til bekæmpelse af menneskehandel. Ud over de 65,1 mio.
kr. blev der som bekendt i forbindelse med satspuljeaftalen for 2014 afsat en
overgangsbevilling på 10,9 mio. kr. til første halvår af 2015.
Herudover blev der som led i finanslovsaftalen for 2013 afsat 1,7 mio. kr.
årligt til bedre forberedelse og reintegration i forbindelse med handledes
hjemrejse og 1,4 mio. kr. til en styrkelse af den tillidsskabende indsats. Det
vil sige, at der samlet vil være 88,3 mio. kr. til indsatsen vedrørende be-
kæmpelse af menneskehandel i perioden 2015-2018.
Manu Sareen
/ Mette Kaae Hansen